Den byzantinske rige

Viden om Istanbul og opfattelser af tyrken

Kemal Atatürk:(betyder "Tyrkernes fader", som han fik for sine store bedrifter): Var tyrkisk officer og politiker, og betragtes som grundlæggeren af det moderne Tyrkiet. Derudover blev han landets første præsident, og proklamerede republikken Tyrkiet i 1923.

Istanbul: Var det gamle Konstantinopel (opkaldt efter Konstantin d. store omkring 330).

Det Osmanniske Rige: Kæmpemæssigt tyrkisk rige, som Osman d. 1 grundlagde i 1281.

Riges storhedstid var i perioden 1453-1600.

Osmannerne erobrer Wien i 1683.

Riget bliver besejret under 1. Verdenskrig, og Istanbul bliver en republik i 1923.


Kort over størrelsesforholdene for Det Osmanniske Rige fra perioden 1300 - 1683

Uffe Ø: Opfattelse af tyrkerne

Fremmedfjendsk opfattelse af tyrk = generaliseret opfattelse af en tyrk eller forudtaget holdning (fordomme), stammer fra den osmanniske tid, hvor det sidste århundrede for riges tid var grusomt, men ikke karakteristisk for alle årene.

Den mentale arv har haft stor betydning, og vanskeliggør tyrkernes muligheder for at blive accepteret.
Tyrkernes egen opfattelse: Betragter sig selv som en del af Europa.

Orienten (øst) Occidenten (vest)

Vigtig årstal 1789 (den franske revolution)

1789, 5 Maj:
- stænderne mødes i Versailles og der er en kongeindkaldelse.
- Cahier i Paris.
- Økonomisk krise:
- amerikanske uafhængighedskrig
- dyrt hof
- brødpris steget grundet en dårlig høst.


1789, 23 juni:
- Kongen bøjer sig


1789, 14 juli:
- Bastilledagen
- Samle våben
- Symbolsk betydning (revolutionen starter)
- Massernes revolution
- 3 stands eksistens sikres via folkelig støtte=politisk magt
- De kontrarevolutionære nederlag
- Bonde/landrevolution (bønderne frygter hvad aristokratiet vil hævne sig - DEN STORE FRYGT)


1789, 17 juni:
- 3 stand som nationalforsamling (repræsenterer nationen)
- Ultimatum
- Kontrarevolutionær modreaktion
- militær kup
- samler tropper
- Borgermilits (nationalgarde) der beskytter borgernes rettigheder.
- Pariser befolkningen stormer våben og kornlagre.
- beskytter borgerne

1789, 4 august:
Feudale rettigheder ophæves


1789, 26 august:
- Menneskerettigheds erklæring


1789, 4 oktober:
- Kvinder stormer rådhus
brød og våben
- Konge + NF flytter fra Paris


Franske revolutions betydning:
- Menneskerettigheder formuleres
- Eksempel på folkets kamp for rettigheder
- Tricker udviklingen fra enevælde til demokrati
---------------------------------------------------------------

Franske menneskerettighedserklæring :
- uvidenhed om forglemmelse af og foragt for menneskerettigheder medfører ulykke + fordærvelse
- Borgernes uomtvistelige grundsætninger føre til alles lykke (nedskrevet af det franske folks repræsentanter)

1)
- Lighed og frihed fra fødsel
- Brud med feudale rettigheder

2)
- Rettighed: frihed og ejendomsret - sikrer ret til modstand (JF Locke)
3)
- Magt hos folket
- Demokrati, Roussaus
4)
- Frihed til alt der ikke skader andre (jf. Kant og Locke)

5+6)
- Loven skal følges
- Alle er lige for loven
- Repræsentativt demokrati

9)
- Uskyldig indtil det modsatte er bevist

10+11)
- Ytringsfrihed + retsfrihed + meningsfrihed + pressefrihed (jf. Locke og Voltaire)

12)
- Statsmagt mødes (Jf. Montesqieu)

13+14)
- Lige skat - privilegiesamfund

15)

Åbent regnskab (jf. Cahier)

Den Franske Revolution

Kongelig Proklamation fra Louis til stænderne, d. 28 marts 1789

Mål: Sammenkalde stænder til Paris og Versailles
Paris: Deputerede fra hver provins med disse provinsers klager
Versailles: De udvalgte stænder repræsentanterne = stænder

Grund: Folkelig uro pga. skattestigning
Dårlige finanser -> hjulpet amerikanerne i uafhængighedskrigen (1776-83)
Dyrt hof
Appel: Fx de tro og os elskelige undersåtter
Vil fremme deres lykke
Tillid, kærlighed

”2.d super korrekte tidsliste over Den Franske Revolution”:

1789
marts kongelig indkaldelse
05. maj Repræsentanter for de 3 stænder sendes til Versailles
17. juni 3 stand udnævner sig selv til grund
14. juli puristiske masse erobrer Bastille -> Bastilledagen. Senere Nationaldagen
20. juni Boldhuseden: National Forsamlingen vil ikke skilles før Frankrig fik en forfatning
23. juni Fremlæggelse af kongens program
04. aug Forsamlingen vedtager en principerklæring om ophævelse af alle feudale rettigheder,
dvs. Bøndenes pligtarbejde, adelens skatteprivilegier
26. aug Nationalforsamling vedtager erklæringen om menneskerettigheder
1791 Frankrig får ny forfatning

Kant- "Oplysningen"

Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed:

Folkets opgør med de formyndere som de var underlagt.
Et uoplyst msk. er umyndiggjort af samfundet kva sin egen manglende viden.
Muligeheden for at bruge sin forstand er tilstede, da det er: "uforskyldt". Men muligheden udnyttes ikke, da man ikke var vant til/turde at bruge sin forstand.

Det er næsten blevet mennesket natur at overlade ansvaret til andre...

Kant er afgørende fordi:
Han sætter mennesket fri fra gud, da han mener at mennesket har fornuften i sig.

Han siger, udover det, at menneskets moral er medfødt, og at vi altid selv, uanset samfundets påvirkning, ved hvad der er rigtigt og forkert.

Kants msk.syn
Positivt, potentialet til selvstændighed er tilstede. Respekt for menneskets værdi. (forudsætning for menneskerettighederne)
Mennesket er født frit, men den selvforskyldte umyndighed gør det uselvstændigt...

KANTS PUNCH-LINE:
"Sapere aude": Hav mod til at bruge din forstand!

Bakker op om menneskets autonomitet- mennesket er frit til at gøre som det vil.

Hvad kan vi bruge teksten til?
Datidens opfattelse af "oplysningen"
Den filosofiske begrundelse for revolution og ændring af menneskets situation.
Teksten budskab(er) er ikke det samme som folkets gengse opfattelse, men derimod elitens/filosoffernes opfattelser.

Kant var meget samfundfjern, og levede ikke blandt folket. Derfor mangler hans pointer slagkraft, da han ikke havde nogen reel fornemmelse for, hvad der skete blandt de lavere stillede borgere, hvor uddannelse

Despotisme:
Voldherredømme- Magtsyg enehersker der styrer sit folk med hård hånd...