14/5/12

Kronik: Derfor er vi i Afghanistan.

Kan bruges til at åbne for
- andre tekster (fx Fogh --> forskelle og uligheder)
- adaptionsmodellen
- ændret trusselsbillede
- Danmarks udenrigspolitiske strategier siden 1990'erne
- Internationale situation (fx krigen mod terror)

Poul Villaume -  Aktivisme eller tilpasning til USA (kritisk overfor at DK's UP følger USA da det strider mod den danske UP traditionelle værdier)
Tidligere aktivistisk udenrigspolitik (1940-80'erne) -> Historiak fundamentskred -> (passiv for lidt handlig) TILPASNING til USA <- Fogh

Dansk politik ifølge Poul Villaume:

-Selvstændig
-Aktivistisk
- markant militarisering
- USA-orienteret
- stigende NATOficering
- trusselsorienteret
- værdibaseret politik
- udenom FN
- international retsorden

Dansk aktivisme under Anders Fogh

4 strategier i Danmarks nye udenrigspolitiske aktivisme

1. Øget militarisering:

-       Østersøen: opbygning af forsvar + NATO.

-       Balkan: fredsskabende, luftkrig.

-       Mellemøsten: Irakkrig, besættelsesstyrker, angrebskrig >< forebyggende krig.

-       Kamp mod terror.

-       Flyene over Libyen, Armadillo.

-       SHIRBRIG

2. Øget internationalisering:

-       Mere overstatslig udbygning af EU

-       NATO: samarbejde forstærkes (Balkan)

-       Dansk forsvar omorganiseres med fokus på internationale opgaver.

-       FN-medlemskab opprioriteres.

-       SHIRBRIG: FN-styrke i Danmark.

-       Højere ulandsbistand.

3. Lav grad af eupæisering:

-       Går i krig i Irak, selvom Frankrig og Tyskland går en anden vej.

-       USA > EU.

-       Forbehold i EU.

4. Kraftig USA-orientering:

-       Har fulgt NATO/ USA fx Irak i 2003.

-       Amerikanske præsident på besøg.

Danmark har historisk fokuseret på den internationale retsorden. USA går i en unilateral retning.

Anders Fogh udenrigspolitik:

Brud	Kontinuitet
-	-       Balkan -       Hans Hedtoft: at handle ud fra værdier i det omfang det er muligt.

Hvordan viser dansk aktivisme sig?

Østersøen	Balkan	Mellemøsten
-       Diplomati i forhold til de baltiske lande. -       Støtter deres medlemskab i NATO og EU i 2004. -       Erkender deres selvstændighed. -       Nye venner: Polen og DDR. -       Økonomisk, militært og kulturelt samarbejde.	-       Borgerkrig i eks-Jugoslavien. -       Danmark sendte over 1300 mand med FN derned. -       Fredsbevarende (selvforsvar og overvågning) -       Fredsskabende (kamphandling, bevæbnet til kamp)	-       2003 i Irak, uden om FN i en USA-ledet mission -       Israel-Palæstina, fredsplan -       2001: kamp mod terror, Afghanistan -       1990/91: Golfkrigen, korvetten Olfert Fischer. -       Arabisk dialog.

Kosovo-krigen og NATO's indblandning

Arbejdsspørgsmål til David Trads: Fra fodnote til fodslag

Kildens oprindelse:

JP 1999 om Kosovokrig eft NATO-angreb 11/4.

David Trads’ Red for Information, Soc,Dem.

Hvilken karakteristik giver afsender af Hækkerup?

Forsvarsminister

Høg(militær anvendelse midler, forsvar for at løse til konflikter – en due ønsker fredelige forhandlinger), markant profil

Stærk NATO profil

Høj organisations Grad – bliver adm. For FN I Kosovo

Hvilket syn på FN og NATO har Hækkerup?

NATO: verdens politibetjent -> sikre fred/beskytte minoriteter

Udenfor eget geografiske område

FN- ingen mandater, vetoretten gør FN lammet, da Kina og Rusland beskytter deres egne interesser. Derfor kan det legitimeres.

Kritik af FN- ikke velfungerende

Forklar hvad der menes med den nye verdensorden

Høj organisationsgrad – NATO i krig/politibetjent

Giv på baggrund af artiklen en karakteristik af udviklingen i dansk udenrigspolitik

Fra forslæbende -> mønsterland

Mere aktivistisk efter 1990/KK-ophør med Olfert Fischer/Golfkrig

Kommenter overskriften og forklar forandringen

Tiden har ændret sig, (post-KK)

Ny politisk virkelighed/ ingen A-våben

Arbejdsspørgsmål til Mette Skak: Den uundgåelige krig: Kosovo et halvt år efter

Kildens oprindelse:

Information 1999, Mette Skak/lektor Aarhus UNI ”Samtidig” med anden artikel, udover at denne er efter bombningerne.

Hvilken holdning har Skak til NATOs krig i Kosovo?

Bedre end at se passivt til (Damned if you do, damned if you don’t). Men hun er skepsis overfor luftangreb(tøsedrengekrig- muligvis pga. små børneflokke, i så fald menneskeligt, ikke kujonisk)

Hvad er argumenterne for krigen?

hindre folkemord - konvention fra 1948

FN’s magtesløshed -> NATO’s aktivering/nødvendighed

Ingen diplomatisk muligheder

Hvad er argumenterne imod krigen?

Konsekvenser NATO: sled på sammenhold, traumatiserende oplevelse, nytte som mindste fællesnævner

Dårlig timing – kan ses som legitimerende af Kosovos’ befrielseshær(UCK)’s voldelige modstand

Storpolitisk følger ( forhold til Rusland) chockeffekt ifh. Nye medlemmer

Hvordan beskriver Skak formålet med aktionen?

Pres på Milosovik/ tilbagetrækning

Redegør for hendes holdning til landkrig overfor luftkrig

Store omkostninger/for mange tab – men ville minimere drab på civile

Karakteristik af krigen:

Man ønskede en gentlemankrig frem for tøsedrengekrig(tøsedrengekrig)

Demokratisk krigsførelse

Ingen totalkrig mod civilbefolkning

Folketingets dagsorden, maj ’84

Uden den siddende regerings samtykke (Firkløverregeringen)

- ex. på det alternative sikkerhedspolitiske flertals dagsordne i forhold til NATO’s dobbeltbeslutning

- skrevet under den Kolde krig(vil styrke sammenhold mellem øst og vest) ’lus’ mellem øst/vest jf. geografisk placering.

Mål: DK som atomvåbenfrizone

Internationalt forbud mod kernevåbenprøvesprængninger

at støtte opstillingsstop à vage formuleringer à vision fremførende handling

Rad, Soc: antimilitarisme, pacifistisk forbehold i forhold til NATO

Uffe Ellemann

- Højere organisationsgrad

- Trussel/oprustning 

Historieblok

Hans Hedtoft tale, 1949 februar

Fra: Socialdemokratisk statsminister HH

Til: Soc. demo hovedbestyrelse

Vdr. Mulig indlemmelse i NATO efter krigen.

Hensigt -  info om nye situation – nordiske forsvarssamarbejde. Brudt sammen.

-            - skjult hensigt – at overbevise de NATO-kritiske soc. Demo

-            - nordiske forsvarssamarbejde. Brudt sammen.

-            - økonomisk krise + Marshallhjælp 1947/48

-           -  USSR har tilbudt Norge hjælp men ikke DK

-           - Kommunisterne overtage magten i Tjekkoslovakiet (folkedemokratisering)

-           - Starten på den Kolde Krig

-          - DK har et svagt forsvar

-          - DK har en ”underhånds-forespørgelse” fra USA om NATO-medlemsstat(Atlantpagt)

UP-mål

-           - fred + frihed

-           - derfor ikke provokation af USSR

-           - skal ikke handle af angst, skal handle pga. værdier

Balance politik

- Mere aktiv(ikke-neutral)UP

- Aktiv på værdierne i tekst

Retorik

-       frygt for USSR/ulykke

-       (forebyggende)

-       tid til handling nu/prøve – skabe bedre viden

-       historisk argument -  undgå gentagelse af 9. April – trussel retorik

Danmark og NATO i 1950'erne

Hvad kendetegner forholdet

-       en alliance med forbehold skepsis overfor aggressive militarisme/strategier -

-        lavere mil. budget (vil hindre kommu. Udbredelsen i DK, vil fremme demo frem for mil. Profil)

-       traditionelle soc. Demo og Radikale skepsis

Hvorfor vil man være med  NATO?

-       Man ønskede at være med i NATO bl.a. For at afskrække USSR-angreb

 

Grønland

2VK – USA byggede baser  ved Thule

1951 – overenskomst – godkender 41-aftalen

1957 – HC Hansen giver skjult tilladelse til Atom-bevæbnede fly - men Officielt ingen tilladelse

(Kilden: Lasten bliver ikke tjekket”)

1968 – Brintfly styrter ned – radioaktiv område - det kommer frem at USA havde atom

1995 – Det kommer frem at DK (HC Hansen) gav uofficiel tilladelse

Noter til adaptionsmodellen

Dominanspolitik

Stormagterne f.eks. Tyskland, USA, Rusland og Kina

Balancepolitik

Kan påvirke ydre omgivelser

Tilpasningspolitik

Samtykke

Passiv politik

At ligge død

Usynlig

Stor stressimodtagelighed

Jf. globalisering

Tvunget til at tilpasse sig

Følsomhed i forhold til internationale ændringer

Afhængig af størrelse organisationsgrad geografisk placering

Dansk udenrigspolitk 1914-45

1914-45	1 VK	2. VK
Polaritet	Multipolaritet	Multipolaritet (færre ”poler”)
Organisationsgrad	Lav Folkeforbundet (1919) ·       Forløber for FN ·       Ingen militær magt ·       Dialog ·       Samarbejde Ophører i 1935 fordi Tyskland opruster. Dermed er der ikke noget internationalt retssystem.	Lav
Hovedtrussel	Tyskland kræver minefelt på dansk grund. Danmark frygter Tyskland hvis ikke de adlyder og GB hvis de ikke modsætter sig.	Tyskland fører en revanchistisk, aggressiv politik (vil have Sønderjylland tilbage)
Udenrigspolitisk linje	Konservative vil opruste. Radikale og Socialdemokraterne vil ikke tirre større stater. Den Munch’ske politik: virke neutral men egentlig være tyskvenlig 1.     Bevare suverænitet (er blevet en småstat, 1864 hvor vi mistede Slesvig osv.). 2.     Økonomisk overlevelse. Konklusion: Den udenrigspolitiske linje er en tilpasningspolitik hvor Danmark forsøger at ”please” tyskerne. Kritikpunkter: ·       Ikke angrebspagten med Tyskland ·       Presse ”censur” ·       Afviste flygtninge ·       Hylde Tyskland ·       Kommunister interneret
Centrale aktører		Munch er radikal, Stauning er socialdemokratisk statsminister Erik Scavenius (udenrigsminister 1940)

Kilde: Scavenius

1. Karakteristik

                  Scavenius, udenrigsminister (R) under en samlingsregering (4S, 2V, 2K, 1R)

                  3 måneder efter Tyskland besætter Danmark (9. april)

                  Juli 1940

                  Tilpasningspolitikken var slået fejl

                  De fleste troede at Tyskland ville vinde

                  Folkeforbundet er ophævet

2. Indholdsanalyse

                  Mål: 1- vil holde DK udenfor kamp og 2- vil pleje økonomiske interesser

                  Retorik:

                  Positiv diskurs overfor Tyskland

                  Paralleller til første verdenskrig, men nye vilkår (Tyskland er stærkere)

                  Holdning til Tyskland:

                  Håb om at kunne sikre DK suverænitet

                  Ny europæisk ordning

                  ”Store sejre” – billige point

                  UP-linje:

                  Positiv tilpasningspolitik

                  Ønske om neutralitet

                  Gensidigt aktivt samarbejde