Cæsar den Brilliante manipulator og retoriker

tekst: Cæsar - en brilliant Manipulater
afsender: Per Rasmussen. universitet ansat.
modtager: retorik Magasinet (en tidskrift), interresede læsere

andenhåndskilde. fra 2009.
expert vudering, ikke øjenvidne, synspunktsmatriale.
et levn = siger noget om nutidens synspunkt

-----------

tekstens indhold:

ironisk nok var Romerne på cæsars tid ikke imperalister. De gik ikke ind for at ekspandere riget. en krig skulle derfor være en såkaldt "bellum iustum", altså en retfærdig krig. Cæsar havde brug for et militært ry for at klare sig i magtkampen i Rom, og en krig var oplagt til formålet! med en krig kunne Cæsar skaffe sig en større clientela. men han kunne ikke bare brase ind i Gallien, for som sagt var Romerne på det tidspunkt ikke imperalister. han blev derfor nød til at legitimere hans krig ved at gøre det til en "bellum iustum" affære.

hvordan kunne han gøre det? Peter Rasmussen skriver:

"når det drejede sig om at vurdere den reelle fare fare for romerske interesser og beskrive modstandernes motiver og ytringer, var det en ganske anden sag. her kunne cæsar bøje virkeligheden efter behov, og der er næppe nogen tvivl om han gjorde"

Ariovist, den Germanske Høvding, havde ført sin hær over Rhinen og ind i gallien, og var begyndt at bekrige nogle af de romerske allierede. cæsar sendte udsendinge til Ariovist for at prøve at løse konflikten, men uden held. i Cæsars biografí om Gallerkrigen "Commentarii de Bello Gallico", gjorde han et stort nummer ud af at besrkive Ariovist som en fæl barbarisk tyran. han udstillede enda germanere som en potientiel trudsel for Rom, ved at tildele dem lighed med kimbrene og teutonerne som i 102-101 som med stort besvær blev besejret af marius. den romerske befolkning kunne læse om Cæsars udtilling af og germanerne som en potientiel trudsel. og frygten blev vakt i dem ved tankerne om en germansk invasion. ved sin store retoriske beskaffenhed og manipulation lykkedes det cæsar at gøre hans krig mod germanerne og senere gallerne til en "bellum iustum". ikke en krig for at udvide imperiet men for at fjerne den store trussel, som nok ikke var en så stor trudsel alligevel.
Peter Rasmussen sammenligner Cæsar med Colin Powels arbejde med at overbevise FN's sikkerhedsråd om at Saddam Hussein besad Masseødelæggelsesvåben. frygten om masseødelæggelsesvåben i irak kunne legitimere krigen imod irak, og saddam hussein.

------------------

Peter Rasmussen opfatter cæsar som en stor retoriker og manipulator. i Klassen kom vi frem til at Peter R. kunne være tendientiøs pga hans sammeligning med Colin Powell og hans lumske bagtanker - han siger også "jeg må desværre, med en hvis bekymring sige at selv mine elever faldt for hans manipulationer".

men Cæsar er og bliver den ukronede "Kejser" når det kommer til manipulere. hans retoriske måde at udstille gallerne og germanerne, og hans måde han manipulere med den romerske befolkning for at vinde deres gunst på, kan man kun tage hatten af for.

Mads Jeppesen

Opdagelserne

Hvilke ligheder og forskelle er der på Portugals og Spaniens Politik overfor deres kolonier? Og hvorfor blev Spaniens storhedstid på kort?

Portugals foretog udforskning af Afrikas kyst, og da der ikke var nogen større samlet statsdannelse, var der ikke nogen som kunne stå i modværge. Der var mindre landsbyer, som var under ledelse af høvding eller slægt. Men Portugal skulle handlen foregå uhindret, og ville ikke sætte sig i besiddelse af større territorier. De nøjes derfor med handelsstationer ved kysten , hvor proviant kunne fragtes.

Spaniens strategi var anderledes, og var mere brutale end portugiserne. De oprettede kolonier med direkte spansk styre og omfattende landbrugsproduktion. Den spanske overklasse etablerede sig som godsejere og embedsmænd. Spaniens militær havde skydevåben, rustninger og heste, og dette afskrækkede folk, fra at gå i splid med spanierne.

Ligheden på de tog er at de begge kommer tager kolonier for at styrke deres lands økonomi, skaffe proviant og finde nye handelsruter. Forskellen er den måde de vælger at styre deres kolonier.

Hvorfor blev Spaniens storhedstid så kort?

Spanien fragtede store mængder guld fra Amerika til Spanien. Dette medførte dog ikke rigdom, men inflation. De brugte pengene på at udruste en stor hær og opføre store monumenter. Problemet i Spanien var, at der ikke kom en nogen produktionsstigning, men kun flere penge.

Historikerne: Redegør for forudsætningerne for de store opdagelser. Sæt der relation til historiske årsagsforklaringer med henblik på at kunne forklare, hvad der drev europærerne til opdagelse i verden:

Ideologiske: Ekspansionisme (De følte de havde brug for at udvide – øget magt og land).

Teknologiske: Kompasset blev opfundet, og brugt til at navigere. Der blev bygget nye skibstyper, der var bedre tilpassede i forhold til vind og vejr. Loggen blev sammen med vinkelmåling også opfundet.

Sociale: INGEN

Religiøse: Kristendommen udbredtes og folk der ikke var kristne skulle omdøbes, udvises el. dræbes.

Økonomiske: De ville gerne have flere penge, flere rigdomme og mere magt, men i Spaniens tilfælde førte dette kun til stigende priser og dermed inflation.

Politisk: Mange langvarige krige gjorde at spanierne fik store specialtrænede hære.

Det var nødvendigt at finde en søvej til Indien udenom de Italienske bystater, så de kunne slippe for at betale den dyre told.

Tal- fetichisterne

• Opdagelsesrejserne foregik i overgangen mellem den europæiske middelalder og renæssancen. På det tidspunkt begyndte verdensopfattelsen at ændre sig til et mere verdensorienteret billede, samtidigt med at nye opfindelser gjorde det muligt at udforske endnu mere ukendt land.
• 
  
• De vigtigste årstal:
• 1492: Columbus sejer ud fra spanien for at finde en nemmere vej til Indien, men støder i stedet på Amerika.
• 1494: Tordesillatraktaten; Spanien og Portugal laver en traktak, der deler de ukendte lande mellem sig. Grænsen ligger i Atlanterhavet og giver Portugal alt mod øst, og Spanien alt mod vest.
• 1497-99: Vaco de Gama (Portugal) runder spidsen af Afrika (Kap de Gode Håb) og danner derved en uafhængig Portugisisk handelsrute til Asien.

digt:

Portugiserne var de første

Til at fare ud og høste.

De drog ud, i en farefuld verden,

Fuld af mørke væsner

- sikke nogle bæster!

De indfødte hoppede og sprang

Og våbnene sagde bang bang

Spanierne var de næste

Til at fare ud uden heste.

De søgte ikke en ny verden,

De søgte bomuld

- men i stedet fandt de lommeguld.

De indfødte hoppede og sprang

Og våbnene sagde bang bang

Begge de jog og drog

En masse guld og slaver de tog.

Bragte dem med til en ny verden,

Hvori de kunne arbejde dagen lang

- uden rettigheder til sang.

De indfødte hoppede og sprang

Og våbnene sagde bang bang

De indfødte hoppede og sprang

Og våbnene sagde bang bang

Omkring år tretten hundrede var portugal the shit

man fatter godt at inkaerne frygtede dem lidt

overlegen våbenkraft og statsligt overskud

var grunden til at portugal drog i verden ud

de indfødte hoppede og sprang

mens våbenene sagde bang bang

Den første mand der drog til amerika var columbus

med ham i lasten var masser af guns og tyfus

mange mener at indianske tæpper er fyldt lopper

ikke mange ved at Europæerne kom med farlige kopper

de indfødte hoppede og sprang

mens våbenene sagde bang bang

til sidst var der ikke flere tilbage til at passe erobrernes haver

kopperne var en alvorlig plage

så de måtte købe sig slaver

de indfødte hoppede og sprang

mens våbenene sagde bang bang

portugal og spanien måtte disse mennesker kværke

for at vinde rigdom og blive ressourcestærke

de blev fantastiske til navigation

fordi de var meget stærke i troen

de indfødte hoppede og sprang

mens våbenene sagde bang bang

muslimerne var også ekstremister

det spanske folk råbte hey fister

grillen er varm og den slår gnister

skrid eller æd vores lækre medister

de indfødte hoppede og sprang

mens våbenene sagde bang bang

de indfødte hoppede og sprang mens våbenene sagde bang bang

bang bang bang bang

- Astrid

Julius Cæsar

60 f.kr.

1. Triumvirat.

Dannet før Cæsar erobrede Gallien

Magt deling mellem Cæsar, Pompejus og Crassus

- De blev statholdere = Bestemte over en provins (styre hær, inddrive skatter),ofte tidligere konsul.

- Konsuler: Leder regeringen, der er altid 2 = Det kollegiale system.

59 f.kr

Statholder over Gallien

58 f.kr.

Indleder erobring af Gallien

50/49 f.kr.

Endelig sejr over Gallien

- Cæsar tager til Rom med sin hær = 2. borgerkrig

- Senatet frygter Cæsar, da han vil omsætte sine militære sejre til politisk magt

Cæsar vinder, udnævner sig selv til diktator. -> Guddommeliggørelse

- Økonomisk magt, militær magt (imperator), Religiøs magt, politisk magt = reel og formel enemagt

44 f.kr.

Cæsar dør/bliver myrdet.

Cæsar = Overrumplingen af Avaricum og det efterfølgende blodbad

(Af Cæsar: Commentarii de Bello Gallico o.50)

Emne: Om cæsars kamp mod averne (gallere) -> erobningen af Avaricum

Afsender: Cæsar

Hvornår: 50 f.kr.

Genre: Commentarii = komentar/optegnelse, selvbiografi

Kilde: Øjenvidne, førstehåndskilde, samtidig kilde

Modtager: Dem i Rom = Senatet [Pral]

Hvordan skildres modstanderne?

- Skødesløse omkring at holde vagt

- Et begavet folk, som er gode til at efterligne det de ser hos andre

- Eksperter i minedrift

- Opgivende

Stærke og værdige modstandere - > sejren bliver større

Hvilke årsager er der til den romerske sejr?

- Belejringstårne

- Cæsar -> Opmundrende, selvopofrende, idemand, udnytter mulighederne (vejret)

Fra 40000 til 800

- HÆVN, frustration (hård krig)

Kilden er tendenciøs

Kilden som beretning (hvad skete): dårligt vejr, kamp fundet sted

Kilden som levn (siger noget om afsender, tiden): Cæsars opfattelse af sig selv, tidspunktet.

Senrepublikken 2

Hvori bestod Marius’ hærreform? Marius bliver konsul. Repeter, hvad der er konsulens opgave.
Marius reformerer hærens rekruttering (den såkaldte marianske hærreform)
Oprindeligt bestod den romerske hær af en bondemilits:
o værnepligt fra 17-års-alderen
o kun selvejende bønder kunne blive soldater
o hæren er struktureret efter den enkeltes formue, dvs. hvilke våben man havde råd til.

Marius reform
o Soldater skulle nu også kunne erhverves fra de besiddelsesløse borgere (proletariat), der tidligere var fritaget værnepligt.
o Marius skaber dermed en professionel hær
o Alle får den samme træning og det samme udstyr. Hæren bliver derfor i stand til at erobre flere provinser uden for de romerske provinser.
o Efter endt tjenestetid (dvs. ved pensionering) blev de lovet jordlod. Under tjenesten fik de løn og blev lovet del i krigsbyttet.

Virkninger af Marius reform
o Hæren bliver større
o Forbedret militær kapacitet: når krig truede, skulle en general ikke først samle og træne en hær. Hær var allerede trænet og klar.
o Soldat bliver afhængig af feltherre (bliver fletherrens klienter), da det er feltherren der skal erhverve soldater. Det er feltherren der skal sørge for at soldaterne får krigsbytte og pension, og der opstår derfor et personligt afhængighedsforhold.
o Hærens loyalitet flyttede sig derfor fra senatet i Rom til den general, der ledte hæren.

Bonusviden om Marius: Oprindelig af ridderfamilie. Blev valgt som konsul år 107 f.Kr selvom han var homo novus (ny mand, dvs. en romer, der blev konsul selvom han ikke tilhørte nobiliteten). Som konsul fik han kommandoen over de romerske styrker i Numidien (jf. en konsuls opgave). Blev valgt som konsul for året 104 igen, og genvalgt 4 år i træk (enestående i romersk historie)

Hvorfor var det nu at forbundsfællerne var utilfredse?
Skal stille soldater og følge Roms udenrigspolitik uden at have romersk borgerret og dermed politisk indflydelse (kunne ikke blive embedsmænd, kunne ikke stemme i folkeforsamling). Bønderne mister jord mens de er soldater og forarmes derfor.
Forbundsfællekrig: 91 f.Kr: Forbundsfællernes oprør mod Rom.

Hvilke konsekvenser fik forbundsfællekrigen?
Tidligere: bystat Rom + forbundsfæller. Nu: én stat (dvs. Rom og de tidligere italiske bystater [forbundsfæller]) der får fælles regering og lokalt selvstyre. Krigen ender med at forbundsfællerne gives romersk borgerret (år 90), dvs. får stemmeret og bliver valgbar (skal dog personlig møde op i Rom for at afgive stemme). Den romersk bybefolkning (dem der bor i selve Rom) havde stadig størst magt (afgav stemmer i Folkeforsamlingen), og havde embeds- og senatmonopol.

Hvad var baggrunden for den første borgerkrig (88-82 f.Kr)?
Modsætning mellem optimater (Sulla) og popularer (Marius) (repeter hvad optimater og popularer er!): hvem skal være hærleder? Hhv. senat og Folkeforsamlingen har udpeget hver deres hærleder. Sulla vinder, og bliver diktator. Fører en senatvenlig politik, hvorefter senatets magtstilling styrkes, og folkeforsamlingens politik begrænses for en periode.

Hvad var baggrunden for det 1. Triumvirat? Og hvilken betydning fik det?
Pompejus (stærk hærfører) indgår pga. utilfredshed med senatet sammensværgelse med Crassus og Cæsar for at gennemtvinge sine krav. De går bl.a. sammen af gensidig frygt: Crassus og Cæsar indgår først en alliance af frygt for Pompejus. Cæsar var oprindelig Pompejus-fan, men da hans job som ædil havde kostet ham en formue, trængte han til økonomisk støtte som Crassus tilbød. De ville efterfølgende sætte Pompejus ud af spillet. Da Pompejus kommer tilbage til Rom, søger han at blive venner med senatet – hvilket ikke lykkedes. Cæcar (var blevet gældsfri som ansvarlig for Spanien hvor han fik del i krigsbyttet) overtaler Crassus til at Pompejus skal være del af deres alliance.
De tre mænd havde tilsammen en stor klientskare. Staten kunne ikke stille noget op, og senatets indflydelse bliver derfor sat ud af spil, da der ikke måtte gennemføres noget som var i strid med de tre herres beslutning. Pga. sammensværgelsen blev Cæsar valgt til konsul for år 59 f.Kr: fik det sydlige Gallien som provins. Pompejus fik Spanien og jorduddeling til sine veteraner. Crassus fik Syrien. Romerriget var delt mellem de tre.

Hvad var årsagen til 2. Borgerkrig (49-45 f.Kr)? Inddrag kort side 14
Cæsar udvider sit territorium (Gallien), og går fra sejr til sejr. Han får derfor større hær, prestige og clientela. Pompejus (Crassus er i mellemtiden død) og senatet frygter Cæsar (at han fx skal overtage magten i Rom når han vender tilbage). Pompejus og Cæsars ’sammensværgelse’ slutter, Cæsar rykker med sin hær til Rom år 49, hvor Pompejus flygter og hans tilhængere nedkæmpes.

Hvorfor blev Cæsar dræbt?
Senatet er utilfreds over at være blevet sat uden for indflydelse med Cæsars selvudråbelse til diktator. Senatorer dræbte derfor Cæsar i 44 f.Kr.

Hvorfor vedblev Ciceros politiske indflydelse kun at have mindre betydning?
Fordi han ikke havde et tilstrækkeligt stort clientela, og derved ikke i sig selv var stærk nok. Han var derfor tvunget til samarbejde.

En næsten ægte romersk legionær:

Senrepublikken (146 – 40 r.Kr.)

1) De Puniske krige à 2) geografisk udvidelse af Romerriget à 3) Sociale forandringer

1) 270 – 146 f.Kr

2) Rom = bystat

Italien = forbundsfælle

Udenfor Italien = provinserne

3) Bønderne blev værnepligtige soldater. Konsekvenserne af det var, at landbrugene lå øde hen. De rige opkøbte land i provinserne fra bønderne.

Bønderne tvinges bort fra mark/land og skal flytte til byen à proletariat (ejendomsløs klasse)

Produktionen blev ændret fra korn til vin og olie. Dette skete pga. den store geografiske udbredelse. Man havde simpelthen fundet billigere steder at dyrke korn. De fattige blev nødt til at flytte ind til byerne, da de blev udkonkurreret af de nye provinser. Overklassen styrkes, da de har et stort krigsbytte og kan udnytte de erobrede områder.

Slaver og billigt korn kommer med ændringen af de sociale lag, fordi der er efterspørgsel efter det fra de rige.

Nobilitet = familie med minimum en konsul

Kilde – Plutarch: Tiberius Gracchus taler de fattiges sag

(vurdering af Plutarchs skildring af Gracchus)

Tiberius Gracchus vil indføre jordreform(133 f.Kr) og give bønderne jord til rådighed.

Hvad var problemet: De rige fordrev de fattige ved at overbyde dem.

Konsekvenser: Større forskel på rig og fattig. De fattigere får ikke så mange børn og det medfører: færre frie, flere slaver.

Hvad gik reformen ud på: Fattige skulle have del i jorden. Jorden skulle stilles til rådighed af staten. Reformen sagde, at man kun måtte 500 agermål jord. Rige begyndte så at snyde reformen, ved at det var andre, som egentlig ejede jorden, mens de rige tog profitten. Det blev til slavedrevne godser.

Reaktion: Opbakning fra de fattige. Kraftig modstand og hævn fra de rige. De følte, at Gracchus var en fjende.

Optimat: appellerer til senatet

Popular: appellerer til folket

Tekstens budskab: Fattige bønder skal høres/have mere jord (politiske rettigheder)