Merkantalisme - Kolonihandel

Thomas Mun tekst: Merkantalismens principper
Hvad siger Mun om merkantalismen?

-Først og fremmest fokuseres der på, at grundreglen for merkantalismen er
at et land årligt skal sælge mere end det forbruger af et andet lands varer.

-Derudover fortæller han om henholdsvis naturlig rigdom og kunstig rigdom.

Naturlig rigdom: Består af hvad der kan spares i eget forbrug, og hvad der eksporteres
af forbrugsvarer til udlandet.

Kunstig rigdom: Består i et lands fabriks-og industrihandel. Herunder kan der
tillægges punkter:
1) Selvom et land er beriget ved dets natur, kan det altid beriges yderligere ved at udnytte
ubebygget land, hvilket også vil føre til bedre selvforsynelse af flere forskellige varer (eks. hør,
hamp, tovværk, tobak osv).
2) Nedsættelse af forbruget af udenlandske varer, og eventuelle påbud for brug af nationale varer.
3) Tage hensyn til eget behov, og kun tænke på ens nabos behov. (Hensynstagen til udbud og efterspørgsel).
8) Det er vigtigt at fremme og værdsætte den handel man har med udenlandske lande og kolonier.

Opgave til den historiske fremstilling: Merkantalisme (af Peter Frederiksen)
Hvad var forklaringen på - og baggrunden for - at man førte en merkantalistisk økonomisk politik?
Og hvad siger den historiske fremstilling om merkantalismens principper?

-Grunden til den merkantalistiske økonomiske politik, var at man gerne ville øge den økonomiske kapital
og øge produktionen i sit eget land, og dette gøres ved samhandel med andre lande og kolonier. Tanken
var at ved samhandel, ville der komme nogle flere meget velhavende mennesker, som kunne beskattes tungt.

Hvilken forbindelse er der mellem merkantalisme og at erhverve sig kolonier?

-Kolonipolitikken var et vigitigt led i merkantalismen, fordi kolonierne skulle levere råstoffer til det hjemlige erhvervsliv,
hvis varer derefter kunne blive solgt videre til andre lande.

-- Thomas Mun´s tanker omkring samhandlens udvikling, førte til overgangen fra den feudale økonomiske tid, til det
økonomisk liberalistiske gennembrud.

Timens frække ord: Protektionisme

Betyder: beskyttelse af et lands egen økonomi. (ses tit under krig)

Thomas Hobbes

Thomas Hobbes var en engelsk filosof (5. april 1588 – 4. december 1679):Legitimering af enevældeideologi.

Menneskets natur bliver sat overfor naturretslige love (retfærdighed, rimelighed og barmhjertighed)

Hobbes er tilhænger af, at en person (suverænen) skal sidde på magten. Dette bekræfter ord som undersåtter/underordnede i teksten, fordi når der er tale om et enehersker styre, er magten fastlagt ved en person. Derfor skal undersåtterne rette sig efter overhovedets beslutninger.
Derimod vil en forsamling dvs. flere om magten ende med magtmisbrug (anarki) ifølge Hobbes, fordi mennesket vil blive fjender, hvis de stræber efter det samme mål. Dette mål er, der jo også kun én, som kan opnå. Samtidig vil dette fører til, at menneskerne vil undertrykke hinanden, fordi uden en overordnet magt vil mennesket leve i frygt og fare, og ikke have mulighed for at opnå lykke.




Overstående billede tilhører forsiden af titelbladet Leviathan (Hobbes hovedværk), og bekræfter hans politiske filosofi om, at magten skal være koncentreret om en enkelt person nemlig suverænen. Hovedpointen med billedet er, at folket udgør den suveræne herskers krop, hvor folket har overladt den verdslige magt (sværdet og kronen) og den kirkelige magt (staven) til suverænen.

Et andet punkt Hobbes omtaler er menneskets frihed og herredømme til at understrege sin hovedpointe. Mennesket elsker af natur at have frihed og herredømme. Samtidig er mennesker ikke i stand til at sikre sig selv, fordi det kun kæmper for sig selv. Derfor er det nødvendigt, at der er en enehersker, så mennesket ikke bliver egoistisk. Egoismen vil blot føre til en bekrigelse af hinanden/alles kamp mod alle. Derfor er en enehersker det bedste for folket, fordi det sikrer overlevelse.

Hvorfor statsdannelse?

En fælles magt er med til at kunne forsvare samfundsmedlemmerne imod invasion (ydre trussel) af fremmede magter. Derfor er det nødvendigt med en fælles magt for at kunne leve et trygt liv, fordi det sikrer overlevelse.

Statens opgave og dens udformning: At reducere de mange viljer til en vilje dvs. folket skal underlægge sig suverænen. Dette betyder, at Hobbes forsvarer enevælden.

Kongelov (DK 1665):

Et eksempel på den enevældige forfatning.
Dansk konge: Frederik d. 3 (1648-1670). Enevælden 1660-1848.

Kongens magtbeføjelser:

- Er hævet over alle, kun underordnet af Gud.

- Har ret til at lave love som han vil (lovgivende magt).

- Kan ikke afsættes af fx adelen. Familiekongedømme (arvekongedømme).

- Må afskedige dem han vil (kongens vilje).

- Undtage dem han vil for lov (dømmende magt).

Bonus: Kendetegnende for enevælden er også, at adelen ikke har noget at skulle have sagt. Før var det et såkaldt ”forhandlingsspørsmål”, hvorimod kongen sidder på hele magten under enevælden.

Christian AL

Enevælde

Billedanalyse af Ludvig d. 14 (solkongen)

- overdådighed (fx. hermelinkåbe, silkestof)

- symbol: franske liljer,

søjle --> jf. Romerriget

sværd, scepter, krone

Det politiske styre

Eksempler på enevælde som tyranni

- undertrykkelse

Det er et en-mands-styre og ikke en demokratisk styreform.

Kongen er afhængig af administrationen og har kun ansvar over for Gud. Gud styrer kongen og dermed folket (teokrati).

Samfundet under det politiske styre

Et ulige og delvist statisk samfund. Det er klasse- og gruppeopdelt. Det er bygget op omkring tre stænder.

- Thilde