Menneskets natur bliver sat overfor naturretslige love (retfærdighed, rimelighed og barmhjertighed)
Hobbes er tilhænger af, at en person (suverænen) skal sidde på magten. Dette bekræfter ord som undersåtter/underordnede i teksten, fordi når der er tale om et enehersker styre, er magten fastlagt ved en person. Derfor skal undersåtterne rette sig efter overhovedets beslutninger.
Derimod vil en forsamling dvs. flere om magten ende med magtmisbrug (anarki) ifølge Hobbes, fordi mennesket vil blive fjender, hvis de stræber efter det samme mål. Dette mål er, der jo også kun én, som kan opnå. Samtidig vil dette fører til, at menneskerne vil undertrykke hinanden, fordi uden en overordnet magt vil mennesket leve i frygt og fare, og ikke have mulighed for at opnå lykke.
Overstående billede tilhører forsiden af titelbladet Leviathan (Hobbes hovedværk), og bekræfter hans politiske filosofi om, at magten skal være koncentreret om en enkelt person nemlig suverænen. Hovedpointen med billedet er, at folket udgør den suveræne herskers krop, hvor folket har overladt den verdslige magt (sværdet og kronen) og den kirkelige magt (staven) til suverænen.
Et andet punkt Hobbes omtaler er menneskets frihed og herredømme til at understrege sin hovedpointe. Mennesket elsker af natur at have frihed og herredømme. Samtidig er mennesker ikke i stand til at sikre sig selv, fordi det kun kæmper for sig selv. Derfor er det nødvendigt, at der er en enehersker, så mennesket ikke bliver egoistisk. Egoismen vil blot føre til en bekrigelse af hinanden/alles kamp mod alle. Derfor er en enehersker det bedste for folket, fordi det sikrer overlevelse.
Hvorfor statsdannelse?
En fælles magt er med til at kunne forsvare samfundsmedlemmerne imod invasion (ydre trussel) af fremmede magter. Derfor er det nødvendigt med en fælles magt for at kunne leve et trygt liv, fordi det sikrer overlevelse.
Statens opgave og dens udformning: At reducere de mange viljer til en vilje dvs. folket skal underlægge sig suverænen. Dette betyder, at Hobbes forsvarer enevælden.
Kongelov (DK 1665):
Et eksempel på den enevældige forfatning.
Dansk konge: Frederik d. 3 (1648-1670). Enevælden 1660-1848.
Kongens magtbeføjelser:
- Er hævet over alle, kun underordnet af Gud.
- Har ret til at lave love som han vil (lovgivende magt).
- Kan ikke afsættes af fx adelen. Familiekongedømme (arvekongedømme).
- Må afskedige dem han vil (kongens vilje).
- Undtage dem han vil for lov (dømmende magt).
Bonus: Kendetegnende for enevælden er også, at adelen ikke har noget at skulle have sagt. Før var det et såkaldt ”forhandlingsspørsmål”, hvorimod kongen sidder på hele magten under enevælden.
Christian AL
Ingen kommentarer:
Send en kommentar