Industrialisering og demokrati
Opgave 1-2 - Den demofrafiske transition siden 1800

Figuren viser udviklingen i fødsels- og dødsrate siden 1800.
Der er to slags samfund:
- Landbrugssamfund
Høj fødeselskvocient
- høj dødskvocient
Dette skyldtes høj børnedødelighed, manglende medicin, dårlig hygiejne, frost, sult, barselsdødstal (man fik ca. 4-5 børn), dårligt kloak system og drikkevand, høj børnedødelighed
- Industrisamfund
Lav fødselskvocient
Lav dødskvocient
Fremgangen skyldtes bedring af prævention (kom omkring 1960‘erne, abort, damer på arbejdsmarkedet. medicin, hygiejne, forbedret kloak system, bedre bolig forhold
Befolkningsvækst (150 %)
BIllede på side 14-15:
Velstandsstigning -> ulige fordelt, især husmænd (en del udvandrede til USA)
Husmandsstanden i USA steg i denne periode fra 90.000 - 200.000
Begyndende sociallovgivning
- fattighjælp
- fattiggården (logi/kost) -> mister borgerrettigheder, stemmeret, ægteskab
Kommunen/staten overtager forsørgerpligten
1891 - aldersoms sundhedsstøttlse (+ 60 år). Mister ikke rettighederne, som tideligere
Opgave 3 - interviews
Kilde 34
Total fascination/beundring af tekstil fabrik
- disciplin, maskine, teknologi, storartet, systematisering
Har ikke øje for arbejdernes vilkår
1820_______1870 1875_______1900
Kornsalgs periode Eksport mere end fordoblet
55 % eksport
DK korn udkonkurrert af 9 mr korn
= omlægning til animalsk produktion
- smør
- flæsk
Bønderne:
A) Vil være uafhængige af godsejere (politisk oprør)
- derfor laver de andelsmejerier
- økonomisk fordeling (fælles investorer i maskine + deler overskudet)
- expertbistand (specialisering
)
B Laver højskolerne
torsdag den 31. marts 2011
fredag den 25. marts 2011
Tidslinje over det osmanniske riges historie
torsdag den 24. marts 2011
Enevælde, krig og demokrati!
Forordning om selvejerbønder, 1769
Kongen:
- tilkendegav at bønderne havde ret til selveje,
- sagde at udbyttet ved selveje, ville fremme de enkelte bønders økonomi, og dermed være til landets bedste.
Med forordningen gennemførtes selveje (1818 var 60% af alle landets bønder selvejere)
_____________________________________________________________________________________________________________________________
Orla Lehmann's tale (1841)
Var liberal jurist og fortaler for "bondevennerne", bøndernes rettigheder.
Blev senere en af de vigtigste ledere for "de nationalliberale"
Samtiden:
Generelt oprør mod monarker, især i frankrig, (1830)
Junirevolutionen i Frankrig hvor kongen afsættes...
1830-1840:
Nationalismen frembrud... (Et land, et sprog, en historie og et folk)
Som reaktion på krigene 1801 & 1807, tabene i Slaget på Reden & KBH's bombardement.
Frederik d. 6. regerede i Danmark på daværende tidspunkt, og dannede de 4 stænderforsamlinger.
De 4 stænderforsamlinger bestod af godsejere, borgere, gejtslige og enkelte bønder fra Jylland, Fyn, Sjælland og Slesvig Holsten. Blev kongens rådgivere.
Kongen viser at folkets holdninger interesserer ham, og prøver på den måde at undgå en voldig revolution
I 1818-1828 var der økonomisk krise, som stillede de selvejende bønder dårligere rent økonomisk.
Formål med talen:
Han var fortaler for demokratiet og systemkritiker (modstander af enevælden).
Hans prøvede at opildne bønderne til kampen for demokrati!
Han var bøndernes politiske motivator.
Han prøvede at skabe en alliance mellem bønderne og de nationalliberale, for at skabe en større modstand mod kongen.
Han behøvede bønderne i ryggen, for at kunne vælte kongen.
Orla Lehmann kritiserer i talen Frederik d. 6. for aldrig at have gjort noget godt for bønderne, og mener stadig at kongen bare har ladet som om.
Orla siger til bønderne at de altid har været underlagt adelen.
Kongen:
- tilkendegav at bønderne havde ret til selveje,
- sagde at udbyttet ved selveje, ville fremme de enkelte bønders økonomi, og dermed være til landets bedste.
Med forordningen gennemførtes selveje (1818 var 60% af alle landets bønder selvejere)
_____________________________________________________________________________________________________________________________
Orla Lehmann's tale (1841)
Var liberal jurist og fortaler for "bondevennerne", bøndernes rettigheder.
Blev senere en af de vigtigste ledere for "de nationalliberale"
Samtiden:
Generelt oprør mod monarker, især i frankrig, (1830)
Junirevolutionen i Frankrig hvor kongen afsættes...
1830-1840:
Nationalismen frembrud... (Et land, et sprog, en historie og et folk)
Som reaktion på krigene 1801 & 1807, tabene i Slaget på Reden & KBH's bombardement.
Frederik d. 6. regerede i Danmark på daværende tidspunkt, og dannede de 4 stænderforsamlinger.
De 4 stænderforsamlinger bestod af godsejere, borgere, gejtslige og enkelte bønder fra Jylland, Fyn, Sjælland og Slesvig Holsten. Blev kongens rådgivere.
Kongen viser at folkets holdninger interesserer ham, og prøver på den måde at undgå en voldig revolution
I 1818-1828 var der økonomisk krise, som stillede de selvejende bønder dårligere rent økonomisk.
Formål med talen:
Han var fortaler for demokratiet og systemkritiker (modstander af enevælden).
Hans prøvede at opildne bønderne til kampen for demokrati!
Han var bøndernes politiske motivator.
Han prøvede at skabe en alliance mellem bønderne og de nationalliberale, for at skabe en større modstand mod kongen.
Han behøvede bønderne i ryggen, for at kunne vælte kongen.
Orla Lehmann kritiserer i talen Frederik d. 6. for aldrig at have gjort noget godt for bønderne, og mener stadig at kongen bare har ladet som om.
Orla siger til bønderne at de altid har været underlagt adelen.
Udskiftning og landbrugsreformer
• Hvad er udskiftningen? Hvorfor har skellet ændret sig?
Udskiftning er en sammenlæggelse af små, spredte lodder til et samlet lod pr. gård
Lov i 1781 medfører, at hvis en vil have udskiftning, så skal alle
Tidligere : Landbysfællesskab, gårde samlet i byen
Nu : Gårdene flyttes ud på jorden, spredes
• Hvorfor kom udskiftningen?
Udskiftning -> øge produktion – behov for effektivisering
Baggrund: Danmark neutralitet -> sejler med varer til forskellige nationer
Stigende befolkningstal = stigende efterspørgelse
• Hvilke betydning (både + og -) har denne ændring haft?
Godsejere blev storbønder
+ effektivisering af produktion
+ individualisme
+ (specialisering) muligvis ikke endnu, men vigtig for moderniseringen
+ bønder selvejende -> mere velhavende, stigende indflydelse
- Mindre lighed -> husmændene ringere stillet, hoveri/feste
- Større rivalisering
- Mulighed for fejlslagen
- Mindre fællesskab, gårdene spredes
• I hvor høj grad har det ledet til en reformproces for bønderne?
- Stavnsbåndet i 1788, betød at bonden frit kunne rejse
- Retsforholdet mellem godsejere og bonde, 1787
- Ingen ret til at straffe
- Hoveri skulle være bestemt
- Udskiftning 1781
- Selveje13. Maj 1769
tirsdag den 8. marts 2011
Fra Carsi til Storcenter
Storcentrenes tilstedeværelse vidner om en livsstilsændring i Tyrkiet, hvilket er resultatet af en økonomisk liberalisering i 1980’erne. Samtidig kan storcentrenes tilstedeværelse ses på de forandringer, der er sket i forbrugskulturen gennem de seneste 150 år eller mere. Dette perspektiv afslører 3 udviklinger, som er fremkommet ved storcentrenes oprettelse:
1) Tyrkerne er økonomisk og forbrugsmæssigt blevet koblet til den vestlige og globale verden.
2) Kvinderne er kommet ud af hjemmet, og har fået plads, som forbruger i det offentlige rum.
3) Forbrugsmønstre og forbrugskultur er blevet en måde at markere sociale klasseforskelle på.
Leverum i det osmanniske rige:
I det osmanniske rige var der hovedsageligt tre leverum, hvor dagligdagen for folket fandt sted udover hjemmet. Disse rum var: Lokalområdet (på tyrkisk mahalle) umiddelbart omkring hjemmet samt moskéen (cami) eller andre religiøse bygninger og endelig basaren (carsi).
Sidstnævnte leverum var primært et sted, som var forbeholdt mændene, hvorimod kvindernes adgang til dette rum var særdeles begrænset.
Overklassens betydning:
Det osmanniske imperiums stigende integration med Europa i 1700 og 1800 tallet medførte, at forbrugs og kulturmønstrene blev ændret. Overklassen søgte i stigende grad væk fra det traditionelle carsi, og rettede i stedet deres interesse imod vestlige luksusvarer. Man kan undre sig over, hvorfor overklassen overhovedet er værd at nævne i denne sammenhæng, men de fik faktiske en større betydning. Fremkomsten af den nye overklasse, der orienterede sig mod vesteuropæiske forbrugsvarer, var nemlig en medvirkende årsag til udviklingen af strøg- og arkadekulturen i Konstantinopel i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet.
Den økonomiske liberalisering:
I 1980’erne fik den økonomiske liberalisering sit gennembrud, hvor man kunne se tydelige
tegn på forbrugskulturen i Tyrkiet, der inddrager en større del af befolkningen inklusiv kvinderne. Den økonomiske liberalisering bragte flere ting med på sin vej:
1) En tilgang af udenlandske investeringer, også i forbrugs og forlystelsescentre.
2) Over- og middelklassen blev betragteligt udvidet, og fik betydeligt flere penge på lommen.
3) Stigende integration med en global økonomi præget af en orientering mod forbrug som praksis, som giver indtryk for ens identitet.
De første tegn, som indikerede liberaliseringens effekt på forbrugskulturen i Istanbul var åbningen af afdelingen af en række udenlandske kædeforretninger.
I dag har Istanbul over 40 storcentre med flere på vej, mens der kun er tre traditionelle carsi tilbage. Dette understreger den markante ændring i forbrugskulturen i Tyrkiet, der har fundet sted. Storcentrene har skabt nye sociale rum for kvinderne, hvorimod de tilbage i tiden mødtes derhjemme. Desuden har udviklingen medvirket til at understrege sammenhængen mellem forbrug og identitet i Istanbul. Ikke kun mellem forbrug og kvindelig identitet, men også mellem forbrug og social klasse.
Dokumentaren:
På klassen så vi også en film: Filmen handlede om Atatürk (grundlæggeren af det moderne Tyrkiet). Årsagen til filmen var interessant stof set ud fra vores gennemgåede tekster fra kompendiet var, at den både så Atatürks reformarbejde og store omvæltninger fra flere vinkler nemlig de positive og negative sider. Samtidig satte dokumentaren spørgsmålstegn ved om, man kan betegne Atatürks arbejde som en hjælpende hånd eller det stik modsatte, når man snakker om Tyrkiets fremtidige muligheder for at kunne blive optaget i EU.
Atatürks vision var at skabe en nationalstat efter vestligt forbillede, men han var reformist, ikke demokrat, og hans reformer skabte gevaldig modstand i befolkningen eksempelvis, da han forlangte, at indførelsen af det latinske alfabet skulle ske i løbet af få uger. Som tidligere nævnt blev nogle af hans negative sider omtalt, og områder der forvoldte ham problemer i filmen. Dette havde man ikke stiftet bekendtskab med i vores kompendium. Eksempelvis nævnes, da han blev kritiseret af parlamentet, svarede han tilbage med at nedlægge det. Desuden undertrykte han alle oppositiongrupper. Her kan det kurdiske oprør nævnes i 1925, der blev slået blodigt ned. Disse eksempler understreger den vigtige pointe fra nogle blokke siden, at en kilde aldrig er nok. Man er nød til at have flere kilder, før man kan gå ind og vurdere, om kilderne er pålidelige eller ej, og derefter se om nogle synspunkter går igen for at danne sig et dækkende billede af, hvordan Atatürk i virkeligheden var.
1) Tyrkerne er økonomisk og forbrugsmæssigt blevet koblet til den vestlige og globale verden.
2) Kvinderne er kommet ud af hjemmet, og har fået plads, som forbruger i det offentlige rum.
3) Forbrugsmønstre og forbrugskultur er blevet en måde at markere sociale klasseforskelle på.
Leverum i det osmanniske rige:
I det osmanniske rige var der hovedsageligt tre leverum, hvor dagligdagen for folket fandt sted udover hjemmet. Disse rum var: Lokalområdet (på tyrkisk mahalle) umiddelbart omkring hjemmet samt moskéen (cami) eller andre religiøse bygninger og endelig basaren (carsi).
Sidstnævnte leverum var primært et sted, som var forbeholdt mændene, hvorimod kvindernes adgang til dette rum var særdeles begrænset.
Overklassens betydning:
Det osmanniske imperiums stigende integration med Europa i 1700 og 1800 tallet medførte, at forbrugs og kulturmønstrene blev ændret. Overklassen søgte i stigende grad væk fra det traditionelle carsi, og rettede i stedet deres interesse imod vestlige luksusvarer. Man kan undre sig over, hvorfor overklassen overhovedet er værd at nævne i denne sammenhæng, men de fik faktiske en større betydning. Fremkomsten af den nye overklasse, der orienterede sig mod vesteuropæiske forbrugsvarer, var nemlig en medvirkende årsag til udviklingen af strøg- og arkadekulturen i Konstantinopel i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet.
Den økonomiske liberalisering:
I 1980’erne fik den økonomiske liberalisering sit gennembrud, hvor man kunne se tydelige
tegn på forbrugskulturen i Tyrkiet, der inddrager en større del af befolkningen inklusiv kvinderne. Den økonomiske liberalisering bragte flere ting med på sin vej:
1) En tilgang af udenlandske investeringer, også i forbrugs og forlystelsescentre.
2) Over- og middelklassen blev betragteligt udvidet, og fik betydeligt flere penge på lommen.
3) Stigende integration med en global økonomi præget af en orientering mod forbrug som praksis, som giver indtryk for ens identitet.
De første tegn, som indikerede liberaliseringens effekt på forbrugskulturen i Istanbul var åbningen af afdelingen af en række udenlandske kædeforretninger.
I dag har Istanbul over 40 storcentre med flere på vej, mens der kun er tre traditionelle carsi tilbage. Dette understreger den markante ændring i forbrugskulturen i Tyrkiet, der har fundet sted. Storcentrene har skabt nye sociale rum for kvinderne, hvorimod de tilbage i tiden mødtes derhjemme. Desuden har udviklingen medvirket til at understrege sammenhængen mellem forbrug og identitet i Istanbul. Ikke kun mellem forbrug og kvindelig identitet, men også mellem forbrug og social klasse.
Dokumentaren:
På klassen så vi også en film: Filmen handlede om Atatürk (grundlæggeren af det moderne Tyrkiet). Årsagen til filmen var interessant stof set ud fra vores gennemgåede tekster fra kompendiet var, at den både så Atatürks reformarbejde og store omvæltninger fra flere vinkler nemlig de positive og negative sider. Samtidig satte dokumentaren spørgsmålstegn ved om, man kan betegne Atatürks arbejde som en hjælpende hånd eller det stik modsatte, når man snakker om Tyrkiets fremtidige muligheder for at kunne blive optaget i EU.
Atatürks vision var at skabe en nationalstat efter vestligt forbillede, men han var reformist, ikke demokrat, og hans reformer skabte gevaldig modstand i befolkningen eksempelvis, da han forlangte, at indførelsen af det latinske alfabet skulle ske i løbet af få uger. Som tidligere nævnt blev nogle af hans negative sider omtalt, og områder der forvoldte ham problemer i filmen. Dette havde man ikke stiftet bekendtskab med i vores kompendium. Eksempelvis nævnes, da han blev kritiseret af parlamentet, svarede han tilbage med at nedlægge det. Desuden undertrykte han alle oppositiongrupper. Her kan det kurdiske oprør nævnes i 1925, der blev slået blodigt ned. Disse eksempler understreger den vigtige pointe fra nogle blokke siden, at en kilde aldrig er nok. Man er nød til at have flere kilder, før man kan gå ind og vurdere, om kilderne er pålidelige eller ej, og derefter se om nogle synspunkter går igen for at danne sig et dækkende billede af, hvordan Atatürk i virkeligheden var.
torsdag den 3. marts 2011
Kemal Atatürk - Modernisering
Hvordan og hvorfor gennemførte atatürk en modernisering af Tyrkiet
Tab af store landegrænser ( første verdens krig og balkan krigene )
Tyrkerne var også før krigene meget økonomisk trængt.
Man ville have et opgør med sultan styret da ingen efter første verdenskrig havde interesse i at genopbygge det forfaldende emperie. Osm riget var på tabernes side i krigen sammen med Tyskland, Østrig og Ungarn ( central magten )
I 1920 kommer atatürk som en del af en modstandsbevægelse efter en mislykket fredsaftale.
Det moderne Tyrkiet
Man gennemførte en modernisering med et europæisk forbillede, og tyrkiet bliver i 1923 en republik.
Tab af lande grænser og et land der er økonomisk trængt giver ofte nationalisme, som det ses i tyrkiet.
Tyrkiet ændre hovedstad til Ankara som et brud med fortiden og Atatütk bliver præsident.
Hvad gennemfører Atatürk
Der sker en forholdsvis hurtig modernisering af tyrkiet. ( en statslig revolution, oppe fra)
han kommer med sit første politiske program i 1931 og landet nu populistisk med et ètpartistyre ( Hans parti var det eneste godkendte parti indtil 1945 ) Og i 1926 bliver lovgivningen europæiseret.
Han indfører det latinske alfabet og forbyder det arabiske.
En total sekularisering bliver også gennemført. Religion er nu en privat sag, Sharialoven er afskaffet og man må ikke bærer religiøsesymboler offentligt.
Former statsideologi
stort statsligt engagement i økonomien.
stikord: Nationalisme, sekularisering, etatisk, revolutionære, republikansk og populistisk.
Kemalisme: Tyrkisk stats ideologi fra 1931.
Omfavne det vestlige og moderne
Stærk europæisk udviklingorienteret
Tyrkisk nationalisme og national solidaritet
Problemer i tyrkiet idag:
Kurdisk problem
Mil. indblanding
Et parti frem til 1991
Mangel på ytrings- og pressefrihed.
Det giver et resultat af demokratisk underskud
tirsdag den 1. marts 2011
Defintion af folkedrab
Hvad er folkedrab
I efterdønningerne af de nazistiske forbrydelser vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret juridisk. I konventionen forstås folkedrab som handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Fra: http://www.folkedrab.dk/sw50052.asp
I efterdønningerne af de nazistiske forbrydelser vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret juridisk. I konventionen forstås folkedrab som handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Fra: http://www.folkedrab.dk/sw50052.asp
Abonner på:
Opslag (Atom)