mandag den 14. maj 2012

14/5/12

Kronik: Derfor er vi i Afghanistan.

Kan bruges til at åbne for
- andre tekster (fx Fogh --> forskelle og uligheder)
- adaptionsmodellen
- ændret trusselsbillede
- Danmarks udenrigspolitiske strategier siden 1990'erne
- Internationale situation (fx krigen mod terror)

Poul Villaume -  Aktivisme eller tilpasning til USA (kritisk overfor at DK's UP følger USA da det strider mod den danske UP traditionelle værdier)
Tidligere aktivistisk udenrigspolitik (1940-80'erne) -> Historiak fundamentskred -> (passiv for lidt handlig) TILPASNING til USA <- Fogh

Dansk politik ifølge Poul Villaume:

-Selvstændig
-Aktivistisk
- markant militarisering
- USA-orienteret
- stigende NATOficering
- trusselsorienteret
- værdibaseret politik
- udenom FN
- international retsorden

torsdag den 10. maj 2012

Dansk aktivisme under Anders Fogh


4 strategier i Danmarks nye udenrigspolitiske aktivisme
1. Øget militarisering:
-       Østersøen: opbygning af forsvar + NATO.
-       Balkan: fredsskabende, luftkrig.
-       Mellemøsten: Irakkrig, besættelsesstyrker, angrebskrig >< forebyggende krig.
-       Kamp mod terror.
-       Flyene over Libyen, Armadillo.
-       SHIRBRIG
2. Øget internationalisering:
-       Mere overstatslig udbygning af EU
-       NATO: samarbejde forstærkes (Balkan)
-       Dansk forsvar omorganiseres med fokus på internationale opgaver.
-       FN-medlemskab opprioriteres.
-       SHIRBRIG: FN-styrke i Danmark.
-       Højere ulandsbistand.
3. Lav grad af eupæisering:
-       Går i krig i Irak, selvom Frankrig og Tyskland går en anden vej.
-       USA > EU.
-       Forbehold i EU.

4. Kraftig USA-orientering:
-       Har fulgt NATO/ USA fx Irak i 2003.
-       Amerikanske præsident på besøg.

Danmark har historisk fokuseret på den internationale retsorden. USA går i en unilateral retning.
Anders Fogh udenrigspolitik:
Brud
Kontinuitet
-        
-       Balkan
-       Hans Hedtoft: at handle ud fra værdier i det omfang det er muligt.


Hvordan viser dansk aktivisme sig?
Østersøen

Balkan
Mellemøsten
-       Diplomati i forhold til de baltiske lande.
-       Støtter deres medlemskab i NATO og EU i 2004.
-       Erkender deres selvstændighed.
-       Nye venner: Polen og DDR.
-       Økonomisk, militært og kulturelt samarbejde.
-       Borgerkrig i eks-Jugoslavien.
-       Danmark sendte over 1300 mand med FN derned.
-       Fredsbevarende (selvforsvar og overvågning)
-       Fredsskabende (kamphandling, bevæbnet til kamp)



-       2003 i Irak, uden om FN i en USA-ledet mission
-       Israel-Palæstina, fredsplan
-       2001: kamp mod terror, Afghanistan
-       1990/91: Golfkrigen, korvetten Olfert Fischer.
-       Arabisk dialog.



Kosovo-krigen og NATO's indblandning

Arbejdsspørgsmål til David Trads: Fra fodnote til fodslag

Kildens oprindelse:
JP 1999 om Kosovokrig eft NATO-angreb 11/4.
David Trads’ Red for Information, Soc,Dem.

Hvilken karakteristik giver afsender af Hækkerup?
Forsvarsminister
Høg(militær anvendelse midler, forsvar for at løse til konflikter – en due ønsker fredelige forhandlinger), markant profil
Stærk NATO profil
Høj organisations Grad – bliver adm. For FN I Kosovo

Hvilket syn på FN og NATO har Hækkerup?
NATO: verdens politibetjent -> sikre fred/beskytte minoriteter
Udenfor eget geografiske område
FN- ingen mandater, vetoretten gør FN lammet, da Kina og Rusland beskytter deres egne interesser. Derfor kan det legitimeres.
Kritik af FN- ikke velfungerende

Forklar hvad der menes med den nye verdensorden
Høj organisationsgrad – NATO i krig/politibetjent

Giv på baggrund af artiklen en karakteristik af udviklingen i dansk udenrigspolitik
Fra forslæbende -> mønsterland
Mere aktivistisk efter 1990/KK-ophør med Olfert Fischer/Golfkrig

Kommenter overskriften og forklar forandringen
Tiden har ændret sig, (post-KK)
Ny politisk virkelighed/ ingen A-våben


Arbejdsspørgsmål til Mette Skak: Den uundgåelige krig: Kosovo et halvt år efter

Kildens oprindelse:
Information 1999, Mette Skak/lektor Aarhus UNI ”Samtidig” med anden artikel, udover at denne er efter bombningerne.

Hvilken holdning har Skak til NATOs krig i Kosovo?
Bedre end at se passivt til (Damned if you do, damned if you don’t). Men hun er skepsis overfor luftangreb(tøsedrengekrig- muligvis pga. små børneflokke, i så fald menneskeligt, ikke kujonisk)

Hvad er argumenterne for krigen?
hindre folkemord - konvention fra 1948
FN’s magtesløshed -> NATO’s aktivering/nødvendighed
Ingen diplomatisk muligheder

Hvad er argumenterne imod krigen?
Konsekvenser NATO: sled på sammenhold, traumatiserende oplevelse, nytte som mindste fællesnævner
Dårlig timing – kan ses som legitimerende af Kosovos’ befrielseshær(UCK)’s voldelige modstand
Storpolitisk følger ( forhold til Rusland) chockeffekt ifh. Nye medlemmer

Hvordan beskriver Skak formålet med aktionen?
Pres på Milosovik/ tilbagetrækning

Redegør for hendes holdning til landkrig overfor luftkrig
Store omkostninger/for mange tab – men ville minimere drab på civile
Karakteristik af krigen:
Man ønskede en gentlemankrig frem for tøsedrengekrig(tøsedrengekrig)
Demokratisk krigsførelse
Ingen totalkrig mod civilbefolkning

onsdag den 2. maj 2012


Folketingets dagsorden, maj ’84
Uden den siddende regerings samtykke (Firkløverregeringen)
- ex. på det alternative sikkerhedspolitiske flertals dagsordne i forhold til NATO’s dobbeltbeslutning
- skrevet under den Kolde krig(vil styrke sammenhold mellem øst og vest) ’lus’ mellem øst/vest jf. geografisk placering.
Mål: DK som atomvåbenfrizone
Internationalt forbud mod kernevåbenprøvesprængninger
at støtte opstillingsstop à vage formuleringer à vision fremførende handling

Rad, Soc: antimilitarisme, pacifistisk forbehold i forhold til NATO

Uffe Ellemann
- Højere organisationsgrad
- Trussel/oprustning