Tidslinje (476-1850)

DANMARKSHISTORISK OVERBLIK

Se skema på konferencen

Vejen til demokrati

Danmark før og efter udskiftning

Udstykning af landbrug:

• Fra landbrugsfællesskab


• Til opdeling af større jordlodder - gårde flytter ud på jord -> effektivisering og specialisering.


• Gårdmændene fik stigende betydning både økonomisk og politisk.


• Senere samarbejde (andelsmejeri)

Med effektiviseringen og specialisering begynder Det Moderne Gennembrud at tage form i Danmark.

Udstykningeg af landbruget jf. en del af landboreformerne (fra slutningen af 1700-tallet) Med landboreformen forstod man:

• Frisættelse af bønderne - betød selveje for bønderne.


• Godsejerne mistede magt og de mistede magten til afstraffelse af bønderne.


• Afskaffelse af horen, hvor man arbejdede for godsejer og fik til gengæld for dette arbejde brugsret til jord.


• Man gik fra at være festebonde til selvejende bonde.


• Ophævelse af stavnsbåndet.

Virkning af landboreformerne: Økonomisk væskt og frisættelse af bønder (politisk)

Forudsætninger for demokratiets indførelse i 1848

• Censuren blev ophævet (->kritik af enevælden)
• Februar-revolutionen i Paris 1848 jf. at man går fra enevælde til demokrati (1781) Dette skete fordi folket gik i oprør for at kræve egne rettigheder.
• Radikaliserede udviklingen af det danske monarki
• Christian d. 8 udskrev en forfatningsreskript -> starten til demokrati.
• Landboreformerne giver bønderne mere magt og når de får mere magt medfører det også mere politisk magt og frihed for bønderne. Bønderne kommer i besiddelse af flere rettigheder.
• Stænderforsamlingerne hvor stander rådgiver kongen, begyndende men kun begrænsende demokrati - delvis demokratisk.
• Ydre pres jf. hertugdømmerne.
• Borger repræsentanters krav om en folkelig regering.

Danmark før og efter udskiftning

Kort over Danmark

Enevælden

Starter i 1660 med et militærkup og slutter i 1848, fordi vi får grundloven.

Sociale forhold:

Stavnsbåndet bliver oprettet i 1733 og medføre bøndernes forringelse.

Efter enevælden går mange bønder fra at være selvejere til at blive fæste bønder. Efter bedre vækst i befolkningen bliver flere bønder husmænd med deres ejet lille jord og hus, men husmændene er dog stadig underlagt herremanden.

Herremændene ejede det meste af jorden og ejede fæstebønderne.

Politiske forhold:

Vi går fra at have et valgkongedømme til et arverige. Det betyder decentralisering af magt til adelen og afslutningen på en magtkamp mellem adelen og kongen, som stod på gennem adelsvælden.

Enevælden førte måske til Danmarks demokrati, fordi en generations måde at gøre tingene på brudes nogle gange af den næste generation.

Konge får enevældig magt - dvs. absolut magt over militæret (den udøvende magt) og den lovgivende og dømmende magt (sidste fordi kongen valgte dommerne).

Under adelsvælden lå magten mellem kongen og rigsrådet

Under vikingetiden lå magten i høvdingestammer, indtil den blev centraliseret af Harald Blåtand.

Enevældens indførsel

Årsager til enevælden:

1) dybdeliggende årsager: Tidens styreform passede ikke til samfundets kompleksitet, da det var blevet for mangfoldigt (der blev født mange flere). Med enevælde kom hoveriet, hvor herremanden og fæstebonden indgik i en aftale, der sagde, at fæstebonden skulle arbejde for herremanden for, at han måtte bo på herregården.

2) Synlige årsager: Efter tabet til svenskerkrigerne 1658-60 kommer Danmark i en økonomisk krise, fordi man skulle betale til svenskerne, og man mister de svenske områder, der var ejet af Danmark (Skåne, Halland, Blekinge, bortset fra Bornholm).

Kongen indkalder efter krigene er afsluttet til en stænderformsamling (en forsamling af de fire stænder: de adelige, gejstlige, borgere og bønder, hvor man diskutere, hvordan man gør tingene) for at inddrive skat.

De adelige mener, at der er bønderne, der skal betale, men den daværende konge Frederik d. 3. får støtte fra borgerne, de gejstlige og bønderne (selvom bønderne ikke havde meget magt).

Der opstår slid mellem kongen og de adelige, og kongen lukker portene til København, før han får lov til at blive enehersker.

Adelsvælden (1536-1660)

Adelsvælden (1536-1660)

- Adel har stor politisk magt –

- Tirsdag d. 11/5: http://www.danmarkshistorien.dk/

Danmark var på dette tidspunkt en Konglomeratstat (forskellige lande/sprog, samlet under en hersker)

Vi markerede datidens Danmark på et kort:

- Kongeriget Danmark (ekskl. Sønderjylland) inkl. Skåne, Blekinge og Halland

- Hertugdømmet Slesvig, Holsten

- Færøerne og Island

- Fra 1620: Kolonier

Styreformer:

o Kongemagt

o Rigsrådet

· Rigsrådet bestod af både adelige + gejstlige personer indtil reformationen

Bestod af 20 adelige personer efter reformationen

(Norge repræsenteret af 2 personer)

· Deres opgave var, at udpege kongen. Kongen skal rådgive sig med Rigsrådet i sager ved rørende skat, krig og andre større ting.

· Denne arbejdsfordeling formuleres i Håndfæstning (løfte): Fastsætter at konge og Rigsrådet styrer i fællesskab – adels privilegier garanteres. Senere kom enevælden, hvor kun kongen bestemte.

Materielle Grundlag:

o Social lagdeling

o Len

o Produktionsforhold(landbrug)

Reformationen

Fra katolsk til protestantisk kristendom (ved Luther).

Kirken + Kongen slås sammen, dvs. kongen får magt over kirken.

Kirken mister magt, både politisk og økonomisk.

Kongen overtager kirkens 36 % af jorden, hvilket styrkede kongen.

Reformationens indførelse i Danmark

- Frederik 1.(ca. 1523-1533) tilhænger af reformation. Men Rigsråd imod.

1533: Frede 1. dør

Hans søn Hertug Christian havde gennemført reform. i Slesvig.

- Greve Christoffer – i alliance med Lübeck + oprørske bønder + Skipper Klement.

Christian 3. = Reformationen indføres

Vikingetiden

Vikingetiden: 800-1050
Start: Plynding af Lindisfarne i år 793
Slut: Harde knud dør i 1042 = afslutter nordisk herredømme over England.

Styreform: Danske konge + Stormænd (overklasser)
Den danske konge: - Militær
- Skabte fred
- Central funktion i forbindelse med religion
- Økonomisk magt = politik og militær
Økonomisk grundlag: Indtægter fra handel/afgifter
Havde jordegods rundt omkring
Plyndinge/togter
Skat fra erobrede områder

Legihenering af magt: militær styrke, evne til at skabe stabilitet og fred, bedrifter -> f.eks. bygge flotte bygninger, Slægt forhold

Det materielle grundlag: - de første danske byer dannes
- Vejle broen bygges i 980 (letter transport)
- Der bliver bygget flere store borge
- Arabisk sølv fra Rusland bruges som mønter
- Bygger store + stærke krigsskibe

Vi gik en tur i udkanten af det gamle Århus (Aros) for at se hvor de tre volde engang var og hvor den centrale handelsplads var (ved magasin).

Købstæder i senmiddelalderen

Byer i Vikingetiden

Hvad er en BLOG?

BLOK er en forkortelse for WEBLOG (dvs. en log på en web). Det er en hjemmeside, der nemt kan opdateres, og hvor I som bloggere er med til at opbygge den. Vi kan skrive indlæg, kommentere indlæggene, samt indsætte billeder og film.

Vi blogger om historietimerne. Det er her I på skift skriver noter fra timerne ind. Denne blok bliver derfor en slags elektronisk dagbog over jeres historieundervisning.

Kære 1d

Velkommen her til jeres blog. Begynd med at deltage i afstemningen til højre, og lad os se om alle når at svare inden fredag. /Sofie