Enevælden

Starter i 1660 med et militærkup og slutter i 1848, fordi vi får grundloven.

Sociale forhold:

Stavnsbåndet bliver oprettet i 1733 og medføre bøndernes forringelse.

Efter enevælden går mange bønder fra at være selvejere til at blive fæste bønder. Efter bedre vækst i befolkningen bliver flere bønder husmænd med deres ejet lille jord og hus, men husmændene er dog stadig underlagt herremanden.

Herremændene ejede det meste af jorden og ejede fæstebønderne.

Politiske forhold:

Vi går fra at have et valgkongedømme til et arverige. Det betyder decentralisering af magt til adelen og afslutningen på en magtkamp mellem adelen og kongen, som stod på gennem adelsvælden.

Enevælden førte måske til Danmarks demokrati, fordi en generations måde at gøre tingene på brudes nogle gange af den næste generation.

Konge får enevældig magt - dvs. absolut magt over militæret (den udøvende magt) og den lovgivende og dømmende magt (sidste fordi kongen valgte dommerne).

Under adelsvælden lå magten mellem kongen og rigsrådet

Under vikingetiden lå magten i høvdingestammer, indtil den blev centraliseret af Harald Blåtand.

Enevældens indførsel

Årsager til enevælden:

1) dybdeliggende årsager: Tidens styreform passede ikke til samfundets kompleksitet, da det var blevet for mangfoldigt (der blev født mange flere). Med enevælde kom hoveriet, hvor herremanden og fæstebonden indgik i en aftale, der sagde, at fæstebonden skulle arbejde for herremanden for, at han måtte bo på herregården.

2) Synlige årsager: Efter tabet til svenskerkrigerne 1658-60 kommer Danmark i en økonomisk krise, fordi man skulle betale til svenskerne, og man mister de svenske områder, der var ejet af Danmark (Skåne, Halland, Blekinge, bortset fra Bornholm).

Kongen indkalder efter krigene er afsluttet til en stænderformsamling (en forsamling af de fire stænder: de adelige, gejstlige, borgere og bønder, hvor man diskutere, hvordan man gør tingene) for at inddrive skat.

De adelige mener, at der er bønderne, der skal betale, men den daværende konge Frederik d. 3. får støtte fra borgerne, de gejstlige og bønderne (selvom bønderne ikke havde meget magt).

Der opstår slid mellem kongen og de adelige, og kongen lukker portene til København, før han får lov til at blive enehersker.