tirsdag den 18. maj 2010

Vejen til demokrati

Danmark før og efter udskiftning

Udstykning af landbrug:


  • Fra landbrugsfællesskab

  • Til opdeling af større jordlodder - gårde flytter ud på jord -> effektivisering og specialisering.

  • Gårdmændene fik stigende betydning både økonomisk og politisk.

  • Senere samarbejde (andelsmejeri)

Med effektiviseringen og specialisering begynder Det Moderne Gennembrud at tage form i Danmark.

Udstykningeg af landbruget jf. en del af landboreformerne (fra slutningen af 1700-tallet) Med landboreformen forstod man:

  • Frisættelse af bønderne - betød selveje for bønderne.

  • Godsejerne mistede magt og de mistede magten til afstraffelse af bønderne.

  • Afskaffelse af horen, hvor man arbejdede for godsejer og fik til gengæld for dette arbejde brugsret til jord.

  • Man gik fra at være festebonde til selvejende bonde.

  • Ophævelse af stavnsbåndet.

Virkning af landboreformerne: Økonomisk væskt og frisættelse af bønder (politisk)

Forudsætninger for demokratiets indførelse i 1848

  • Censuren blev ophævet (->kritik af enevælden)
  • Februar-revolutionen i Paris 1848 jf. at man går fra enevælde til demokrati (1781) Dette skete fordi folket gik i oprør for at kræve egne rettigheder.
  • Radikaliserede udviklingen af det danske monarki
  • Christian d. 8 udskrev en forfatningsreskript -> starten til demokrati.
  • Landboreformerne giver bønderne mere magt og når de får mere magt medfører det også mere politisk magt og frihed for bønderne. Bønderne kommer i besiddelse af flere rettigheder.
  • Stænderforsamlingerne hvor stander rådgiver kongen, begyndende men kun begrænsende demokrati - delvis demokratisk.
  • Ydre pres jf. hertugdømmerne.
  • Borger repræsentanters krav om en folkelig regering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar