tirsdag den 31. august 2010

Et overblik over Romerrigets historie

27. august 2010

12:18


Gruppe 1: Republikkens politiske system


1. Allerede før kongen blev fordrevet i 500 f.Kr. herskede der faktisk bysamfund i Italien (år 753 f.Kr.). Fønikere og grækere flyttede dertil, fordi landet var rigt på frugtbare områder og mineraler.Rom opstod fordi der var meget handel der gik forbi floden Tiberen.


2. 510 f.Kr. - 31 f.Kr. I 510 f.Kr. fordrev de den sidste konge og indførte en republik der byggede på et overklassesystem.I 31 f.Kr. der blev det til et kejserdømme ved Octavian (Cæsar, Augustus), der fik stor anseelse og dirigerede udviklingen vha. sin autoritet, men stadig lod det republikanske system bestå. "Republikkens politiske institutioner forsatte med at fungere, men deres betydning rakte kun så langt, kejseren ønskede".


3. Republikkens politiske system opstod i 510 f.Kr. Republikkens start, skete ved at man fordrev kongen og indførte et system der bestod af valgte embedsmænd, et senat af tidligere embedsmænd og en folkeforsamling. "I modsætning til det græske demokrati var adgangen til embede, medlemskab af senatet og indflydelse på lovgivningen reguleret på en sådan måde, at kun overklassens medlemmer kom i betragtning."

"I toppen af det man kunne kalde den romerske regering, var der to konsuler og under dem et antal embedsmænd, som tog sig af retsvæsen, politi og finansvæsen." Man kunne tidligst blive konsul som 42-årig. Senatet er de allerøverste og mest indflydelsesrige medlemmer for livstid.


4. Forskellen mellem patriciere og plebejere:

- Patriciere er de adelige.

- Plebejere er resten.


5. To vigtige årstal:

- 510 f.Kr. Republikkens indførsel

- 31 f.Kr. Republikkens ophørelse


Kollegiale system = der er altid to(to konsuler etc.) En af dem har ret til at nedlægge veto.



Gruppe 2: Romersk eskpansion og de puniske krige


Romerrigets udbredelse i henholdsvis; 133 f.v.t. (rødt), 44 f.v.t. (orange), 14 e.Kr. (gult) og 117 e.v.t. (grønt)


De puniske rige (hvad, hvornår, hvor og resultatet):


Rom erobrer hele Italien 270 f.kr. Dette starter den første puniske krig mod den fønikiske by Karthago. Rom vi gerne herske over middelhavet. De besejrede Karthago og erobrede Sicilien, Sardinien og Korsika.


d. 2 puniske krig kort år 200 f.kr. Hannibal marcherede gennem Sydfrankrig og alperne med store styrker for at nå til Italien. Mange af bystaterne sluttede sig til Hannibal, da han besejrede romerne. Romerne angreb Karthago og Hannibal blev besejret.

d. 3 puniske krig 150 f. kr. Romerne ville gøre det af med Karthago og satte sig i besiddelse af frugtbare nordafrikanske områder. Karthago blev udslettet i 146 f.Kr.


Rom har udslettet konkurrencen. Rom bliver stærkere og får mulighed for at erobrer mere. Hærførerfår mere magt og kan købe slaver hvilket medfører, at bønderne får svært ved at konkurrer medden billige arbejdskraft som slaverne. Bønderne bliver slået ud af den italienske landbrug. Giversocial og politisk uro i Rom. Bønderne bliver til proletarer. De er frie og har rettigheder, og harkun sine arbejdskræfter at tilbyde.

Marius (hærfører) tilbød sine soldater del i det bytte, hæren erobrede, så dette ikke gik til staten.Det betød, at soldaterne fik mere loyalitet overfor deres hærfører og ikke over for staten.Soldaterne var afhængige af hærførerens succes, og han kunne derfor bruge dem til egne formål (fx politiske formål) som også ville gavne soldaterne.


4. 264 – 241 1. Puniske krig

218 – 202 2. Puniske krig

149-146 3. Puniske krig

Dette fører til republikkens fald.



Gruppe 3: Borgerkrig og overgang fra overklassestyre til kejserstyre


Cæsar var konsul og statholder af de Galliske områder. Det gjorde det nemmere for ham, at få politisk indflydelse i regeringen i Rom.

Så han begynder at erobre resten af Gallien; Po-sletten og det sydlige Frankrig. Han modtog så kritik fra hans modstander, hvilket resulterede i en 2. borgerkrig fra 49-?

Erobrer områder der

I 3. borgerkrig blev Cæsar myrdet.

Octavian var en 19-årig slægtning til Cæsar (som betyder kejser). Han besluttede sig for at udrydde dem der havde dræbt Cæsar, og blev så selv kejser (Cæsar). Det resulterede i en 4. borgerkrig.

Octavian var en god strateg, og han fik afsluttet også afsluttet 4. borgerkrig, og opnåede meget respekt og anseelse, hvilket gjorde han blev siddende i lang tid, og fik titlen Augustus ("den ophøjede").

Overklassestyret = patricierne der sørger for 'pax romanun' = ro i det romerske styre.


Vigtige årstal:

Omkring 100 f.Kr.:

Oprør som førte til begyndelsen på afslutningen af overklassestyret.


31 f.Kr.: Sluttede republikken og startede kejserstyret. Octavian vandt søslaget ved Actium ved den græske kyst.


14 e.Kr.: Augustus dør og hans arving overtager. Han er ikke helt så snu, så der kommer uro i hæren og i overklassen, og den fred som før herskede, sluttede da.


Konklusion:

31 f.Kr.-14 e.Kr. var en fredelig periode.



Gruppe 4: Senkejsertid og romerrigets fald


  • I senkejsertiden gik kejseren fra at blive tiltalt kejser til at blive Gud og Herre. Dette viste, at han var hævet over de andre borgere. Dette skete en hofceremoni. På grund af borgernes manglende loyalitet til styret, skulle han fremstå som en ophævet leder.
  • I 395 blev romerriget delt op i øst og vest. Manglende autoritet og dårlig økonomi var ved at hele til falde sammen, så de delte riget i to. Det øst-romerskerige havde Konstantinobel (Istanbul) som hovedstad, det vest-romerskerige havde Rom. Det vest-romerskerige lå åbent for invasioner fra området ved Donau og Rhinen. På grund af dette blev vestriget opløst efter i 476. Østriget blev først opløst i 1453 da tyrkerne erobrede det.
  • 212: alle får stemmeret, 395: opdelingen sker. 476 : Det vestromerskerige falder.

Historie 31. August 2010: Romerrigets politiske system


TAVLEUNDERVISNING

Republik i romerriget:
(510 f.Kr. - 31 f.Kr.) Blanding af aristo, demo og monarki = undgår forfatningens kredsløb.

Kejserdømmet:
(Augustus 31 f.Kr. - 13 e.Kr.) Augustus fik riget til at fungere og stoppede oprør og borgerkrige. Han sikrede stabilitet og fortsatte det republikanske system. Det fungerede godt for romerne pga. deres udprægede modstand mod forandringer. (For at skjule magtmonopol hos kejser: monark -> tyran)

Patricier - adelinge
Plebejder - resten

Det kollegiale system: 2 ledere (f.eks. konsuler med vetoret) - hindrer magtmonopol
(veto = jeg forbyder)

Den romerske ekspansion
753 f.Kr. - bystaten Rom samles
270 f.Kr. - 146 f.Kr. de tre Puniske krige (Karthago) ved sejren ekspanderes det romerske rige og bliver dominerende i Middelhavet

OPLÆG

Gruppe 4: Senkejsertiden og Romerrigets fald: Sofie, Gustav Emilie, Thilde og Nathalie
Kejseren blev tiltalt gud/ herre pga. splittelse i riget.
Romerriget blev delt i øst og vest i 395 med henholdsvis Istanbul og Rom som hovedstæder. Der var utryghed og utilfredshed blandt borgene, fordi riget havde brugt alle sine penge på hæren. Det vestromerske rige faldt i 476 e.Kr. Det østromerske rige faldt i 1453 e.Kr.
I 212 e.Kr. fik alle romerske borgere romersk statsborgerskab for at skabe loyalitet overfor riget.

Gruppe 5: Romerrigets samfund: Hjort, Yemen, Ole, Signe og Eva.
Slaverne var den største og vigtigste arbejdskraft. Man kunne som slave være soldat, tjener, gladiator eller lignende. 40% af befolkningen var slaver under senkejsertiden. Der var et hieraki blandt slaverne. Det romerske samfund var meget konservativt. Rigets stabilitet kan forklares af deres disciplin og militær overlegenhed. Riget var inddelt i bystater som ikke blandede sig i hinandens affærer. Rom brugte mange soldater fra bystaterne og efter 25 års tjeneste fik man pension, statsborgskab og prestige. Man var dengang afhængig af en magtfuld Patron. En Patron havde klienter. Deraf "Clientela systemet". De støtter ham politisk, og han giver dem penge, social støtte og beskyttelse.

Note: Meget useriøs indsats fra Kristian Hjort og Eva.

Romerrigets politiske system
Den romerske forfatning
- en slags traktat (ligesom grundloven i DK)
- danner grundlag for politisk indretning og politisk styre
- Romerriget har ikke skriftlig forfatning, men den bygger på mundtlige traditioner
- Blandingspolitik (demokrati, aristokrati og monarki) de tre "bedste" styreformer, derfor ingen grund til oprør.
- magtens tredeling: rådgivende, udøvende og lovgivende magt. Den rådgivende erstatter den dømmende magt i tredelingen
- folkeforsamlingen og embedesmændene var den dømmende magt.

mandag den 16. august 2010

Romerske styreform/politiske system

Romerske styreform/politiske system

3 positive styreformer & 3 negative styreformer:



Monarki
+: én hersker (Rex) 753-510 f.kr.


Former for monarki:


- arve monarki (1660-1848)


- valg monarki (--> 1600)


- konstitutionelt + enevældige monarki


Tyranni -: grusom undertrykker, samf. præget af frygt


Aristokrati +: et fåtal = de bedste (hersker i samf. interesse)


Oligarki -: også et fåtal, men styret sker i egen interesse


Demokrati +: folkestyre


Ochlokrati -: pøbelvælde (styret af de laveste i samf. uden forstand)



God styreform:


- Frihed


- Høj moral


- Retfærdighed


Bemærk: Retfærdighed ≠ lighed = man får det der hører klassen til


Retfærdighed ≠ kampråb, men klageråb, når man ikke får hver sit



Negativ styreform:


- Håndhæve i egen interesse (ikke retfærdighed og frihed)


- Undertrykkelse


- Magtmisbrug


- Lav moral



Romersk forståelse:


Udvikling = negativt


Stilstand og stabilitet = positivt


(="Konservativ" livsforståelse)



Forfatningskredsløb: de 6 styreformer går i ring:


positiv styreform --> negativ styreform --> positiv styreform --> negativ styreform osv.


- man har ret til at vælte et negativt styre: ret til revolution


- cirkulær historieforståelse (modsat f.eks. Karl Marx' linære historieforståelse)



fredag den 13. august 2010

Romerriget - Spartacus

Spartacus

Hvad ved vi om Spartacus?

- Spartacus blev født i ca 109 f. K som Thakier (født i det nuværende Bulgarien)
- Født som en fri mand men kom i romersk hær for at kæmpe.
- Rygtet siger at han nægtede at kæmpe i mod sit fædreland og blev derfor forvist fra hæren og solgt som slave. Som slave skulle han trænes til at være gladiator i Rom.
- Spartacus ville være en fri mand igen, og gjorde i 73 f. K opgør, og sammen med 73 andre gladiatorer, flygtede han fra kasernen i håb om et liv i frihed.
- Ham og hans mænd voksede sig til en hær på omkring 100.000 mennesker der alle ville besejre Rom.
- Spartacus' mål var at komme tilbage til hans fædreland og leve som en fri mand.
- Spartacus og hans mænd kæmpede i mod den romerske hær i 3 år, indtil han selv og næsten alle hans mænd blev omringet og faldt.

Hvorfor fik Spartacus så stor succes?

- Leder egenskaber
- Målrettet om drømmen om frihed
- Behandlede alle sine mænd lige
- Fik stor tilslutning
- Blev undervurderet af Romerne
- Retfærdig leder
- Hans fysiske form var i top (trænet til at dræbe)
- Var en god strateg
- Han havde en plan

Kilde kritik af teksterne om Spartacus

1) Tekst B side 3 i kompendiet: "De romerske borgerkrige"
Forfatter: Appian, 200 år e. K

- Appian er et andenhåndsvidende og født ca 300 år efter Spartacus.

- Appians tekst er derfor usamtidig og gør den mere utroværdig.

- Teksten er tendentiøs, fordi Appians egen holdning skinner igennem når teksten læses.

- Spartacus fremstår ofte som guddommelig og "helte-agtig". Konkret eksempel på side 4, linje 10 fra nederst.
"Spartacus blev såret i låret af et lansestød og sank i knæ, men holdt skjoldet foran sig og værgede sig mod angriberne".

- Teksten fortælles som en "spændende fortælling" som ikke indeholder mange facts, men skal forestille at være mere underholdende.


2) Engelsk tekst: "Spartacus - a real representative of the proletariat of ancient times" side 5
Forfatter: Alan Woods, 3 april 2009.


- Den engelske tekst forholder sig særdeles kritisk til tidligere historikeres nedskrivning om Spartacus og nævner at: "History is always written by the victors, and they faithfully reflect the interests, psychology and class bias of the ruling class", altså at historie altid er nedskrevet af sejrsherrene, og kan derfor ikke opfattes som troværdig kilde.

- Forfatter Alan Woods skriver igennem en marxistisk hjemmeside. Han har marxistiske holdninger til Spartacus og ser en stor del af marxismen afspejlet i ham og hans handlinger.
F.eks: At Spartacus behandler sine mænd lige og at han gør oprør i mod Romerne som er den største magt på dette tidspunkt. Religion spiller heller ikke en stor rolle i Spartacus' planer.

- Nok kommer Alan Woods personlige mening om Spartacus ikke direkte til syne i teksten, men den bærer stadig præg af tendentiøsitet, da der er en undertone af marxistiske holdninger såvel som kritik over for de tidligere historikeres nedskrivninger.

- Teksten tildeler flere gange Spartacus titlen at være: "a revolutionary man". Det var revolutionerende at gøre opgør mod Romerne, når man blot var slaver og ikke blev regnet for noget.

- Midt i teksten er der et billede der forestiller Spartacus i kamp mod romerne. Han står i en "helt-agtig" kropsposition og er forklædt som Karl Marx (et "trick" fra forfatterens side).