TAVLEUNDERVISNING
(510 f.Kr. - 31 f.Kr.) Blanding af aristo, demo og monarki = undgår forfatningens kredsløb.
Kejserdømmet:
(Augustus 31 f.Kr. - 13 e.Kr.) Augustus fik riget til at fungere og stoppede oprør og borgerkrige. Han sikrede stabilitet og fortsatte det republikanske system. Det fungerede godt for romerne pga. deres udprægede modstand mod forandringer. (For at skjule magtmonopol hos kejser: monark -> tyran)
Patricier - adelinge
Plebejder - resten
Det kollegiale system: 2 ledere (f.eks. konsuler med vetoret) - hindrer magtmonopol
(veto = jeg forbyder)
Den romerske ekspansion
753 f.Kr. - bystaten Rom samles
270 f.Kr. - 146 f.Kr. de tre Puniske krige (Karthago) ved sejren ekspanderes det romerske rige og bliver dominerende i Middelhavet
OPLÆG
Gruppe 4: Senkejsertiden og Romerrigets fald: Sofie, Gustav Emilie, Thilde og Nathalie
Kejseren blev tiltalt gud/ herre pga. splittelse i riget.
Romerriget blev delt i øst og vest i 395 med henholdsvis Istanbul og Rom som hovedstæder. Der var utryghed og utilfredshed blandt borgene, fordi riget havde brugt alle sine penge på hæren. Det vestromerske rige faldt i 476 e.Kr. Det østromerske rige faldt i 1453 e.Kr.
I 212 e.Kr. fik alle romerske borgere romersk statsborgerskab for at skabe loyalitet overfor riget.
Gruppe 5: Romerrigets samfund: Hjort, Yemen, Ole, Signe og Eva.
Slaverne var den største og vigtigste arbejdskraft. Man kunne som slave være soldat, tjener, gladiator eller lignende. 40% af befolkningen var slaver under senkejsertiden. Der var et hieraki blandt slaverne. Det romerske samfund var meget konservativt. Rigets stabilitet kan forklares af deres disciplin og militær overlegenhed. Riget var inddelt i bystater som ikke blandede sig i hinandens affærer. Rom brugte mange soldater fra bystaterne og efter 25 års tjeneste fik man pension, statsborgskab og prestige. Man var dengang afhængig af en magtfuld Patron. En Patron havde klienter. Deraf "Clientela systemet". De støtter ham politisk, og han giver dem penge, social støtte og beskyttelse.
Note: Meget useriøs indsats fra Kristian Hjort og Eva.
Romerrigets politiske system
Den romerske forfatning
- en slags traktat (ligesom grundloven i DK)
- danner grundlag for politisk indretning og politisk styre
- Romerriget har ikke skriftlig forfatning, men den bygger på mundtlige traditioner
- Blandingspolitik (demokrati, aristokrati og monarki) de tre "bedste" styreformer, derfor ingen grund til oprør.
- magtens tredeling: rådgivende, udøvende og lovgivende magt. Den rådgivende erstatter den dømmende magt i tredelingen
- folkeforsamlingen og embedesmændene var den dømmende magt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar