Senrepublikken 2

Hvori bestod Marius’ hærreform? Marius bliver konsul. Repeter, hvad der er konsulens opgave.
Marius reformerer hærens rekruttering (den såkaldte marianske hærreform)
Oprindeligt bestod den romerske hær af en bondemilits:
o værnepligt fra 17-års-alderen
o kun selvejende bønder kunne blive soldater
o hæren er struktureret efter den enkeltes formue, dvs. hvilke våben man havde råd til.

Marius reform
o Soldater skulle nu også kunne erhverves fra de besiddelsesløse borgere (proletariat), der tidligere var fritaget værnepligt.
o Marius skaber dermed en professionel hær
o Alle får den samme træning og det samme udstyr. Hæren bliver derfor i stand til at erobre flere provinser uden for de romerske provinser.
o Efter endt tjenestetid (dvs. ved pensionering) blev de lovet jordlod. Under tjenesten fik de løn og blev lovet del i krigsbyttet.

Virkninger af Marius reform
o Hæren bliver større
o Forbedret militær kapacitet: når krig truede, skulle en general ikke først samle og træne en hær. Hær var allerede trænet og klar.
o Soldat bliver afhængig af feltherre (bliver fletherrens klienter), da det er feltherren der skal erhverve soldater. Det er feltherren der skal sørge for at soldaterne får krigsbytte og pension, og der opstår derfor et personligt afhængighedsforhold.
o Hærens loyalitet flyttede sig derfor fra senatet i Rom til den general, der ledte hæren.

Bonusviden om Marius: Oprindelig af ridderfamilie. Blev valgt som konsul år 107 f.Kr selvom han var homo novus (ny mand, dvs. en romer, der blev konsul selvom han ikke tilhørte nobiliteten). Som konsul fik han kommandoen over de romerske styrker i Numidien (jf. en konsuls opgave). Blev valgt som konsul for året 104 igen, og genvalgt 4 år i træk (enestående i romersk historie)

Hvorfor var det nu at forbundsfællerne var utilfredse?
Skal stille soldater og følge Roms udenrigspolitik uden at have romersk borgerret og dermed politisk indflydelse (kunne ikke blive embedsmænd, kunne ikke stemme i folkeforsamling). Bønderne mister jord mens de er soldater og forarmes derfor.
Forbundsfællekrig: 91 f.Kr: Forbundsfællernes oprør mod Rom.

Hvilke konsekvenser fik forbundsfællekrigen?
Tidligere: bystat Rom + forbundsfæller. Nu: én stat (dvs. Rom og de tidligere italiske bystater [forbundsfæller]) der får fælles regering og lokalt selvstyre. Krigen ender med at forbundsfællerne gives romersk borgerret (år 90), dvs. får stemmeret og bliver valgbar (skal dog personlig møde op i Rom for at afgive stemme). Den romersk bybefolkning (dem der bor i selve Rom) havde stadig størst magt (afgav stemmer i Folkeforsamlingen), og havde embeds- og senatmonopol.

Hvad var baggrunden for den første borgerkrig (88-82 f.Kr)?
Modsætning mellem optimater (Sulla) og popularer (Marius) (repeter hvad optimater og popularer er!): hvem skal være hærleder? Hhv. senat og Folkeforsamlingen har udpeget hver deres hærleder. Sulla vinder, og bliver diktator. Fører en senatvenlig politik, hvorefter senatets magtstilling styrkes, og folkeforsamlingens politik begrænses for en periode.

Hvad var baggrunden for det 1. Triumvirat? Og hvilken betydning fik det?
Pompejus (stærk hærfører) indgår pga. utilfredshed med senatet sammensværgelse med Crassus og Cæsar for at gennemtvinge sine krav. De går bl.a. sammen af gensidig frygt: Crassus og Cæsar indgår først en alliance af frygt for Pompejus. Cæsar var oprindelig Pompejus-fan, men da hans job som ædil havde kostet ham en formue, trængte han til økonomisk støtte som Crassus tilbød. De ville efterfølgende sætte Pompejus ud af spillet. Da Pompejus kommer tilbage til Rom, søger han at blive venner med senatet – hvilket ikke lykkedes. Cæcar (var blevet gældsfri som ansvarlig for Spanien hvor han fik del i krigsbyttet) overtaler Crassus til at Pompejus skal være del af deres alliance.
De tre mænd havde tilsammen en stor klientskare. Staten kunne ikke stille noget op, og senatets indflydelse bliver derfor sat ud af spil, da der ikke måtte gennemføres noget som var i strid med de tre herres beslutning. Pga. sammensværgelsen blev Cæsar valgt til konsul for år 59 f.Kr: fik det sydlige Gallien som provins. Pompejus fik Spanien og jorduddeling til sine veteraner. Crassus fik Syrien. Romerriget var delt mellem de tre.

Hvad var årsagen til 2. Borgerkrig (49-45 f.Kr)? Inddrag kort side 14
Cæsar udvider sit territorium (Gallien), og går fra sejr til sejr. Han får derfor større hær, prestige og clientela. Pompejus (Crassus er i mellemtiden død) og senatet frygter Cæsar (at han fx skal overtage magten i Rom når han vender tilbage). Pompejus og Cæsars ’sammensværgelse’ slutter, Cæsar rykker med sin hær til Rom år 49, hvor Pompejus flygter og hans tilhængere nedkæmpes.

Hvorfor blev Cæsar dræbt?
Senatet er utilfreds over at være blevet sat uden for indflydelse med Cæsars selvudråbelse til diktator. Senatorer dræbte derfor Cæsar i 44 f.Kr.

Hvorfor vedblev Ciceros politiske indflydelse kun at have mindre betydning?
Fordi han ikke havde et tilstrækkeligt stort clientela, og derved ikke i sig selv var stærk nok. Han var derfor tvunget til samarbejde.