tirsdag den 7. december 2010
mandag den 6. december 2010
søndag den 5. december 2010
Rosseau
Jean Jacques Rousseau
Arbejder med naturtilstand plus samfundspagt, ligesom Hoppes og Locke.
Optimistisk menneskesyn = mennesket er godt.
Radikal i forhold til sin tid. Pga. af sine ekstreme demokratiske synspunkter.
Der findes kun frihed i et samfund hvor alle borgerne deltager i den demokratiske beslutningsproces.
Han havde en vis skepsis overfor det repræsentative demokrati. Det kom til udtryk i hans bog fra 1762 ”samfundspagten” , hvor han gjorde det klart, at lovenes gyldighed afhang af befolkningens opbakning. Han var fortaler for at demokratiet skulle fremtræde direkte, hvilket skulle give befolkningen friheden i hænde.
”…kun almenviljen kan dirigere statens kræfter i overensstemmelse med målet for dens opretholdelse, som er det fælles vel.”
Der er en parallel mellem opdragelsen af børn og opbygningen af et samfund. I den nye tanke af opdragelse af børn skal man lade børnene udfolde deres naturlige anlæg. Ligeledes bør det vær i samfundet.
Hans tankegang var meget revolutionerende målt med hans samtids alen.
Arbejder med naturtilstand plus samfundspagt, ligesom Hoppes og Locke.
Optimistisk menneskesyn = mennesket er godt.
Radikal i forhold til sin tid. Pga. af sine ekstreme demokratiske synspunkter.
Der findes kun frihed i et samfund hvor alle borgerne deltager i den demokratiske beslutningsproces.
Han havde en vis skepsis overfor det repræsentative demokrati. Det kom til udtryk i hans bog fra 1762 ”samfundspagten” , hvor han gjorde det klart, at lovenes gyldighed afhang af befolkningens opbakning. Han var fortaler for at demokratiet skulle fremtræde direkte, hvilket skulle give befolkningen friheden i hænde.
”…kun almenviljen kan dirigere statens kræfter i overensstemmelse med målet for dens opretholdelse, som er det fælles vel.”
Der er en parallel mellem opdragelsen af børn og opbygningen af et samfund. I den nye tanke af opdragelse af børn skal man lade børnene udfolde deres naturlige anlæg. Ligeledes bør det vær i samfundet.
Hans tankegang var meget revolutionerende målt med hans samtids alen.
fredag den 3. december 2010
Francois de Voltaire
Francois de Voltaire var fransk forfatter og levede fra 1694 til 1778.
Var en af de store talsmænd for fornuft, ytringsfrihed og trykkefrihed. Han mente at fordomsfri debat var grundlæggende for at forhindre misbrug, undertrykkelse og fanatisme.
Voltaires forstås I 1700-tallet som filosof som: En udogmatisk kritiker af fanatisme og overtro, en skribent, der søger at udbrede tidens nye viden til så mange som muligt.
Religion
Han kritiserede især kirken da han mente at kirken med sin overtro og absurde forestillinger havde en dårlig indflydelse på samfundet. Han udtalte ofte: ”Knus den modbydelige”. Med den modbydelige menes der kirken.
Voltaire var selv religiøs og troede på det som kaldtes som deismen. Deismen antager, at der findes en skaber, Gud, men at denne skaber ikke griber ind i samfundet. Når præster og biskopper påtager sig autoriteten til at forklare Guds ord er det ren absurditet.
Enevældet
Voltaire går ind for enevælde og tvivler på den almindelige befolkning fornuft.
Hans foretrukne styreform, var en oplyst enevælde som regerede for folkets bedste. Han skulle lade sig lede af tidens filosoffer og tænkere og respektere ytringsfriheden.
Var en af de store talsmænd for fornuft, ytringsfrihed og trykkefrihed. Han mente at fordomsfri debat var grundlæggende for at forhindre misbrug, undertrykkelse og fanatisme.
Voltaires forstås I 1700-tallet som filosof som: En udogmatisk kritiker af fanatisme og overtro, en skribent, der søger at udbrede tidens nye viden til så mange som muligt.
Religion
Han kritiserede især kirken da han mente at kirken med sin overtro og absurde forestillinger havde en dårlig indflydelse på samfundet. Han udtalte ofte: ”Knus den modbydelige”. Med den modbydelige menes der kirken.
Voltaire var selv religiøs og troede på det som kaldtes som deismen. Deismen antager, at der findes en skaber, Gud, men at denne skaber ikke griber ind i samfundet. Når præster og biskopper påtager sig autoriteten til at forklare Guds ord er det ren absurditet.
Enevældet
Voltaire går ind for enevælde og tvivler på den almindelige befolkning fornuft.
Hans foretrukne styreform, var en oplyst enevælde som regerede for folkets bedste. Han skulle lade sig lede af tidens filosoffer og tænkere og respektere ytringsfriheden.
Montesquieu
Montesquieu var en fransk tænker der levede fra 1689 til 1755.
Montesquieu var den første der definerede magtens tredeling.
Montesquie var meget inspireret af det engelske politiske system, som han var stor beundre af. Hans hovedværk var "Om Lovens ånd"
Han mente at hvis magten ikke blev delt i en lovgivende, en udøvende og en dømmendemagt ville der opstå tyrani.
"Når den lovgivende og udøvendemagt er forenet hos samme person eller i samme forsamling, kan der ikke herske nogen frihed, for der vil herske ængstelse for, at den samme hersker eller forsamling skulle indføre tyraniske love....". Den dømmendemagt blev adskilt fra den lovgivende og udøvende.
”Hvis den dømmendemagt bliver forenet med den lovgivendmagt bliver individets live og frihed underkastet vilkårligt kontrol... hvis den er forenet hos den udøvendemagt kan dommeren optræde ved en undertrykkers ubegrænsede vold.”
”Den udøvende magt bør være i hænderne på en monark; for denne del af styret, som altid kræver hurtighed, varetages bedre af én end af mange.”
Montesquieu mente at den lovgivende magt burde ligge ved de adelige, da han ikke troede at bønder og de lavere klasser kunne varetage denne opgave.
Fun facts: Han var selv adelig og blev født på Château de la Brède, og hans fulde navn var: Charles-Louis de Secondat baron de La Brède et de Montesquieu. Hans mor døde da han var syv. Han led af dårligt syn og han var blind da han døde. Han rejste meget rundt i hele Europa. Han var Président à Mortier i Bordeauxs parlament. Han var også en succesfuld forfatter og han skrev en satire der hed; Lettres persanes.
torsdag den 2. december 2010
Oplysningstiden (1690-1790)
1690: John Locke udgiver 'Two Treatises of Government', der er et forsvar for oprøret mod en enevældig konge
1790: Den franske revolution / udstedelse af 'Menneskerettighedserklæringen' 1789.
Oplysningstiden startede i England (Locke) og bevægede sig til Frankrig (Montesquieu, Voltaire, Rousseau). Tiden er kendetegnet ved forskellige tendenser:
Perioden var præget af store modsætninger (se billederne) og af enevælde og social hierarki, men samtidig borgerskabets fremmarch og ideer om forandring.
Menneskesyn: En begyndende tiltro til menneskelig fornuft. Det oplyste menneske (der besidder viden) har myndighed (evne til selvstændig tænkning. Mennesket har en evne - gennem fornuft og oplysning - at forstå verden, og encyklopædien har i denne tid sin oprindelse.
Kritisk tænkning: forholder sig kritisk til gamle forestillinger.
Sekularisering: man begynder at stille spørgsmål ved religiøse forklaringer. Teorier der skal passe på virkeligheden og baseres på logik. Fornuft erstatter i højere grad Gud.
Voksende borgerskab: på baggrund af handel. I takt med at borgerskabet bar mere og mere af skattebyrden (som adel og de gejstlige unddrog sig) ønskede og krævede de mere politisk indflydelse.
Rationalisme (ratio: fornuft): Tro på den menneskelige medfødte fornuft.
At få viden om virkeligheden alene ved brug af fornuften – alt har rationel forklaring.
Tredelingen af magtens funktion (Montesquieu: for at sikre borgerens frihed (retssikkerhed).
Montesquieu:
Parlamentet skal have to kamre, der repræsenterer hhv. aristokratiet og folket. De to kamre skal være enige for at en lov kan vedtages, og så skal loven stadfæstes af kongen for at få gyldighed.
Den udøvende magt kan ikke udskrive skatter før parlamentet har bevilliget dem.
Domstol og konge må acceptere at alt hvad de gør, skal have støtte i loven.
1790: Den franske revolution / udstedelse af 'Menneskerettighedserklæringen' 1789.
Oplysningstiden startede i England (Locke) og bevægede sig til Frankrig (Montesquieu, Voltaire, Rousseau). Tiden er kendetegnet ved forskellige tendenser:
Perioden var præget af store modsætninger (se billederne) og af enevælde og social hierarki, men samtidig borgerskabets fremmarch og ideer om forandring.
Menneskesyn: En begyndende tiltro til menneskelig fornuft. Det oplyste menneske (der besidder viden) har myndighed (evne til selvstændig tænkning. Mennesket har en evne - gennem fornuft og oplysning - at forstå verden, og encyklopædien har i denne tid sin oprindelse.
Kritisk tænkning: forholder sig kritisk til gamle forestillinger.
Sekularisering: man begynder at stille spørgsmål ved religiøse forklaringer. Teorier der skal passe på virkeligheden og baseres på logik. Fornuft erstatter i højere grad Gud.
Voksende borgerskab: på baggrund af handel. I takt med at borgerskabet bar mere og mere af skattebyrden (som adel og de gejstlige unddrog sig) ønskede og krævede de mere politisk indflydelse.
Rationalisme (ratio: fornuft): Tro på den menneskelige medfødte fornuft.
At få viden om virkeligheden alene ved brug af fornuften – alt har rationel forklaring.
Tredelingen af magtens funktion (Montesquieu: for at sikre borgerens frihed (retssikkerhed).
Montesquieu:
Parlamentet skal have to kamre, der repræsenterer hhv. aristokratiet og folket. De to kamre skal være enige for at en lov kan vedtages, og så skal loven stadfæstes af kongen for at få gyldighed.
Den udøvende magt kan ikke udskrive skatter før parlamentet har bevilliget dem.
Domstol og konge må acceptere at alt hvad de gør, skal have støtte i loven.
Stejlen
Billedtekst til julemand i stejlen (brugt som reklame for øl):
Hjul & Stejle
Typ: RugBrett - 5,0%
Hjul & Stejle - en RugBrett. Julen er en tid præget af tro og myter - men troen på Jesus, Julemanden og engle burde jo høre fortiden til. Vi afliver symbolsk Julemanden med følge og udbringer en skål i Hjul & Stejle: En øl hvor humlens rene bitterhed og rugmaltenes særlige udtryk komplementeres af det tørre og krydrede Brettanomyces-præg. Hjul & Stejle passer godt til julefrokosten - hvad enten du tror eller ej.
John Locke og Hobbes
Locke – Naturtilstand.
- Frihed.
- Selvstændighed – (suverænitet)
- Fornuft
- Grundsten til demokratiet/Liberalist.
Politisk Magt
Demokratisk tankegang. Deling af magt, lovgivende + dømmende. Åbenhed og offentliggørelse.
- Dømmende magt (upartisk +ubestikkelige + dømme efter landets love)
Afgiver sin personlige magt til fællesskab (suverænitet)
Underkaste sig flertallet → Det er så samfundets/maghavernes pligt at varetage den enkelte borgers rettighed, altså at skabe sikkerhed, fred og fælles vel.
Folket skal tage suverænitet igen hvis:
- rettighederne ikke overholdes.
- Regerings perioden er overstået.
- Ret til revolution.
- Frihed.
- Selvstændighed – (suverænitet)
- Fornuft
- Grundsten til demokratiet/Liberalist.
Politisk Magt
Demokratisk tankegang. Deling af magt, lovgivende + dømmende. Åbenhed og offentliggørelse.
- Dømmende magt (upartisk +ubestikkelige + dømme efter landets love)
Afgiver sin personlige magt til fællesskab (suverænitet)
Underkaste sig flertallet → Det er så samfundets/maghavernes pligt at varetage den enkelte borgers rettighed, altså at skabe sikkerhed, fred og fælles vel.
Folket skal tage suverænitet igen hvis:
- rettighederne ikke overholdes.
- Regerings perioden er overstået.
- Ret til revolution.
Abonner på:
Opslag (Atom)