Benægtelse af det armenske folkedrab

Følgende kan læses på det danske institut for internationale studier af holocaust og folkedrab på http://www.27-1.dk/sw53931.asp

Hvordan benægtes det armenske folkedrab?
Benægtelsen af det armenske folkedrab følger nogle bestemte mønstre, som også er kendt fra benægtelse af andre folkedrab, eksempelvis Holocaust-benægtelse.
Sæt spørgsmålstegn ved, om begivenhederne hører ind under FN’s definition på folkedrab
At sætte spørgsmålstegn ved, om bestemte massakrer hører ind under FN’s folkedrabsdefinition, er en ofte anvendt benægterargumentation. I forbindelse med det armenske folkedrab bliver definitionsspørgsmålet brugt til at argumentere for, at armenierne ikke blev udslettet, fordi de tilhørte en bestemt etnisk eller religiøs gruppe, men på grund af deres politiske holdninger, hvilket ikke er dækket at FN’s folkedrabskonvention.
Giv ofrene skylden
At give ofrene skylden for det folkedrab, der er overgået dem, kan ske ved fx at sige, at de selv havde provokeret, truet eller erklæret krig mod deres gerningsmænd. På den måde skyldes dødsfaldene ”almindelig” krig og konflikt, hvor skylden ligger på begge parters side. Når det armenske folkedrab benægtes med denne strategi, sker det ved at fastholde, at armenierne havde erklæret krig mod tyrkerne ved at støtte russerne militært under 1. Verdenskrig og fremprovokerede drabene ved at kræve deres egen stat.
Sig, at dødsfaldene var uundgåelige
At argumentere for, at et folkedrabs mange dødsfald var uundgåelige, finder bl.a. sted, når det erklæres, at dødsfaldene var resultat af sygdom og sult frem for egentlig vold og mord. En af måderne det armenske folkedrab bliver benægtet, er en påstand om, at det var en slags hændeligt uheld, at mange hundrede tusind armeniere døde som resultat af sult, tørst, udmattelse og sygdom under ”forflyttelsen” til den syriske ørken. Det fjerner skylden fra den regering, der havde organiseret ”forflyttelsen”, som i virkeligheden bestod af dødsmarcher og deportationer.
Sæt spørgsmålstegn ved statistik og dødstal
At sætte spørgsmålstegn ved et folkedrabs dødstal er en meget almindelig måde at benægte et folkedrab på. Denne argumentation bruges også af benægtere af det armenske folkedrab i og med, de erklærer, at der slet ikke boede 1,5 mio. armeniere i Osmannerriget i 1915 (dødstallet er anslået til mellem 1 mio. og 1,5 mio.), og at dødstallene derfor er utroværdige og urealistiske.