Kronik: Derfor er vi i Afghanistan.
Kan bruges til at åbne for
- andre tekster (fx Fogh --> forskelle og uligheder)
- adaptionsmodellen
- ændret trusselsbillede
- Danmarks udenrigspolitiske strategier siden 1990'erne
- Internationale situation (fx krigen mod terror)
Poul Villaume - Aktivisme eller tilpasning til USA (kritisk overfor at DK's UP følger USA da det strider mod den danske UP traditionelle værdier)
Tidligere aktivistisk udenrigspolitik (1940-80'erne) -> Historiak fundamentskred -> (passiv for lidt handlig) TILPASNING til USA <- Fogh
Dansk politik ifølge Poul Villaume:
-Selvstændig
-Aktivistisk
- markant militarisering
- USA-orienteret
- stigende NATOficering
- trusselsorienteret
- værdibaseret politik
- udenom FN
- international retsorden
mandag den 14. maj 2012
torsdag den 10. maj 2012
Dansk aktivisme under Anders Fogh
4 strategier i Danmarks nye
udenrigspolitiske aktivisme
1.
Øget militarisering:
-
Østersøen: opbygning af forsvar + NATO.
-
Balkan: fredsskabende, luftkrig.
-
Mellemøsten: Irakkrig, besættelsesstyrker,
angrebskrig >< forebyggende krig.
-
Kamp mod terror.
-
Flyene over Libyen, Armadillo.
-
SHIRBRIG
2. Øget internationalisering:
- Mere
overstatslig udbygning af EU
- NATO:
samarbejde forstærkes (Balkan)
- Dansk
forsvar omorganiseres med fokus på internationale opgaver.
- FN-medlemskab
opprioriteres.
- SHIRBRIG:
FN-styrke i Danmark.
- Højere
ulandsbistand.
3. Lav grad af eupæisering:
- Går
i krig i Irak, selvom Frankrig og Tyskland går en anden vej.
- USA
> EU.
- Forbehold
i EU.
4. Kraftig USA-orientering:
-
Har fulgt NATO/ USA fx Irak i 2003.
-
Amerikanske præsident på besøg.
Danmark har
historisk fokuseret på den internationale retsorden. USA går i en unilateral
retning.
Anders Fogh udenrigspolitik:
Brud
|
Kontinuitet
|
-
|
- Balkan
- Hans
Hedtoft: at handle ud fra værdier i det omfang det er muligt.
|
Østersøen
|
Balkan
|
Mellemøsten
|
- Diplomati
i forhold til de baltiske lande.
- Støtter
deres medlemskab i NATO og EU i 2004.
- Erkender
deres selvstændighed.
- Nye
venner: Polen og DDR.
- Økonomisk,
militært og kulturelt samarbejde.
|
- Borgerkrig
i eks-Jugoslavien.
- Danmark
sendte over 1300 mand med FN derned.
- Fredsbevarende
(selvforsvar og overvågning)
- Fredsskabende
(kamphandling, bevæbnet til kamp)
|
- 2003
i Irak, uden om FN i en USA-ledet mission
- Israel-Palæstina,
fredsplan
- 2001:
kamp mod terror, Afghanistan
- 1990/91:
Golfkrigen, korvetten Olfert Fischer.
- Arabisk
dialog.
|
Kosovo-krigen og NATO's indblandning
Arbejdsspørgsmål til David Trads: Fra fodnote til fodslag
Kildens oprindelse:
JP 1999 om Kosovokrig eft
NATO-angreb 11/4.
David Trads’ Red for
Information, Soc,Dem.
Hvilken karakteristik giver afsender af Hækkerup?
Forsvarsminister
Høg(militær anvendelse
midler, forsvar for at løse til konflikter – en due ønsker fredelige
forhandlinger), markant profil
Stærk NATO profil
Høj organisations Grad –
bliver adm. For FN I Kosovo
Hvilket syn på FN og NATO har Hækkerup?
NATO: verdens politibetjent -> sikre fred/beskytte minoriteter
Udenfor eget geografiske
område
FN- ingen mandater, vetoretten gør FN lammet, da Kina og Rusland
beskytter deres egne interesser. Derfor kan det legitimeres.
Kritik af FN- ikke velfungerende
Forklar hvad der menes med den nye verdensorden
Høj organisationsgrad –
NATO i krig/politibetjent
Giv på baggrund af artiklen en karakteristik af udviklingen i dansk
udenrigspolitik
Fra forslæbende ->
mønsterland
Mere aktivistisk efter
1990/KK-ophør med Olfert Fischer/Golfkrig
Kommenter overskriften og forklar forandringen
Tiden har ændret sig,
(post-KK)
Ny politisk virkelighed/
ingen A-våben
Arbejdsspørgsmål til Mette Skak: Den uundgåelige krig: Kosovo et halvt år efter
Kildens oprindelse:
Information 1999, Mette
Skak/lektor Aarhus UNI ”Samtidig” med anden artikel, udover at denne er efter
bombningerne.
Hvilken holdning har Skak til NATOs krig i Kosovo?
Bedre end at se passivt
til (Damned if you do, damned if you don’t). Men hun er skepsis overfor
luftangreb(tøsedrengekrig- muligvis pga. små børneflokke, i så fald
menneskeligt, ikke kujonisk)
Hvad er argumenterne for krigen?
hindre folkemord - konvention
fra 1948
FN’s magtesløshed ->
NATO’s aktivering/nødvendighed
Ingen diplomatisk
muligheder
Hvad er argumenterne imod krigen?
Konsekvenser NATO: sled
på sammenhold, traumatiserende oplevelse, nytte som mindste fællesnævner
Dårlig timing – kan ses
som legitimerende af Kosovos’ befrielseshær(UCK)’s voldelige modstand
Storpolitisk følger (
forhold til Rusland) chockeffekt ifh. Nye medlemmer
Hvordan beskriver Skak formålet med aktionen?
Pres på Milosovik/
tilbagetrækning
Redegør for hendes holdning til landkrig overfor luftkrig
Store omkostninger/for
mange tab – men ville minimere drab på civile
Karakteristik af krigen:
Man ønskede en
gentlemankrig frem for tøsedrengekrig(tøsedrengekrig)
Demokratisk krigsførelse
Ingen totalkrig mod civilbefolkning
onsdag den 2. maj 2012
Folketingets
dagsorden, maj ’84
Uden den siddende regerings samtykke (Firkløverregeringen)
- ex. på det alternative sikkerhedspolitiske flertals
dagsordne i forhold til NATO’s dobbeltbeslutning
- skrevet under den Kolde krig(vil styrke sammenhold mellem
øst og vest) ’lus’ mellem øst/vest jf. geografisk placering.
Mål: DK som atomvåbenfrizone
Internationalt forbud mod kernevåbenprøvesprængninger
at støtte opstillingsstop à
vage formuleringer à
vision fremførende handling
Rad, Soc: antimilitarisme, pacifistisk forbehold i forhold
til NATO
Uffe Ellemann
- Højere organisationsgrad
- Trussel/oprustning
onsdag den 18. april 2012
Historieblok
Hans Hedtoft tale, 1949 februar
Fra: Socialdemokratisk statsminister HH
Til: Soc. demo hovedbestyrelse
Vdr. Mulig indlemmelse i
NATO efter krigen.
Hensigt - info om nye
situation – nordiske forsvarssamarbejde. Brudt sammen.
- - skjult
hensigt – at overbevise de NATO-kritiske soc. Demo
- - nordiske
forsvarssamarbejde. Brudt sammen.
- - økonomisk
krise + Marshallhjælp 1947/48
- - USSR
har tilbudt Norge hjælp men ikke DK
- - Kommunisterne
overtage magten i Tjekkoslovakiet (folkedemokratisering)
- - Starten
på den Kolde Krig
- - DK
har et svagt forsvar
- - DK
har en ”underhånds-forespørgelse” fra USA om NATO-medlemsstat(Atlantpagt)
UP-mål
- - fred
+ frihed
- - derfor
ikke provokation af USSR
- - skal
ikke handle af angst, skal handle pga. værdier
Balance politik
- Mere aktiv(ikke-neutral)UP
- Aktiv på værdierne i
tekst
Retorik
- frygt
for USSR/ulykke
- (forebyggende)
- tid
til handling nu/prøve – skabe bedre viden
- historisk
argument - undgå gentagelse af 9.
April – trussel retorik
Danmark og NATO i 1950'erne
Hvad kendetegner forholdet
-
en alliance med forbehold
skepsis overfor aggressive militarisme/strategier -
-
lavere mil. budget (vil hindre kommu. Udbredelsen i DK, vil
fremme demo frem for mil. Profil)
-
traditionelle soc. Demo og
Radikale skepsis
Hvorfor vil man være med NATO?
-
Man ønskede at være med i
NATO bl.a. For at afskrække USSR-angreb
Grønland
2VK – USA byggede baser ved Thule
1951 – overenskomst – godkender 41-aftalen
1957 – HC Hansen giver skjult tilladelse til Atom-bevæbnede
fly - men Officielt ingen tilladelse
(Kilden: Lasten bliver ikke tjekket”)
1968 – Brintfly styrter ned – radioaktiv område - det
kommer frem at USA havde atom
1995 – Det kommer frem at DK (HC Hansen) gav uofficiel
tilladelse
torsdag den 29. marts 2012
Noter til adaptionsmodellen
Dominanspolitik
Stormagterne f.eks. Tyskland, USA, Rusland og Kina
Balancepolitik
Kan påvirke ydre omgivelser
Tilpasningspolitik
Samtykke
Passiv politik
At ligge død
Usynlig
Stor stressimodtagelighed
Jf. globalisering
Tvunget til at tilpasse sig
Følsomhed i forhold til internationale ændringer
Afhængig af størrelse organisationsgrad geografisk placering
Dansk udenrigspolitk 1914-45
1914-45
|
1 VK
|
2. VK
|
Polaritet
|
Multipolaritet
|
Multipolaritet (færre ”poler”)
|
Organisationsgrad
|
Lav
Folkeforbundet (1919)
· Forløber for FN
· Ingen militær magt
· Dialog
· Samarbejde
Ophører i 1935 fordi Tyskland
opruster. Dermed er der ikke noget internationalt retssystem.
|
Lav
|
Hovedtrussel
|
Tyskland kræver minefelt på
dansk grund. Danmark frygter Tyskland hvis ikke de adlyder og GB hvis de ikke
modsætter sig.
|
Tyskland fører en
revanchistisk, aggressiv politik (vil have Sønderjylland tilbage)
|
Udenrigspolitisk linje
|
Konservative vil opruste.
Radikale og Socialdemokraterne vil ikke tirre større stater.
Den Munch’ske politik:
virke neutral men egentlig være tyskvenlig
1.
Bevare
suverænitet (er blevet en småstat, 1864 hvor vi mistede Slesvig osv.).
2.
Økonomisk
overlevelse.
Konklusion:
Den udenrigspolitiske linje
er en tilpasningspolitik hvor Danmark forsøger at ”please” tyskerne.
Kritikpunkter:
· Ikke angrebspagten med Tyskland
· Presse ”censur”
· Afviste flygtninge
· Hylde Tyskland
· Kommunister interneret
|
|
Centrale aktører
|
|
Munch er radikal, Stauning
er socialdemokratisk statsminister
Erik Scavenius
(udenrigsminister 1940)
|
Kilde: Scavenius
1. Karakteristik
Scavenius, udenrigsminister (R) under en
samlingsregering (4S, 2V, 2K, 1R)
3 måneder efter Tyskland besætter Danmark (9. april)
Juli 1940
Tilpasningspolitikken var slået fejl
De fleste troede at Tyskland ville vinde
Folkeforbundet er ophævet
2. Indholdsanalyse
Mål: 1- vil holde DK udenfor kamp og 2- vil pleje
økonomiske interesser
Retorik:
Positiv diskurs overfor Tyskland
Paralleller til første verdenskrig, men nye vilkår
(Tyskland er stærkere)
Holdning til Tyskland:
Håb om at kunne sikre DK suverænitet
Ny europæisk ordning
”Store sejre” – billige point
UP-linje:
Positiv tilpasningspolitik
Ønske om neutralitet
Gensidigt aktivt samarbejde
Abonner på:
Opslag (Atom)