|
1914-45
|
1 VK
|
2. VK
|
|
Polaritet
|
Multipolaritet
|
Multipolaritet (færre ”poler”)
|
|
Organisationsgrad
|
Lav
Folkeforbundet (1919)
· Forløber for FN
· Ingen militær magt
· Dialog
· Samarbejde
Ophører i 1935 fordi Tyskland
opruster. Dermed er der ikke noget internationalt retssystem.
|
Lav
|
|
Hovedtrussel
|
Tyskland kræver minefelt på
dansk grund. Danmark frygter Tyskland hvis ikke de adlyder og GB hvis de ikke
modsætter sig.
|
Tyskland fører en
revanchistisk, aggressiv politik (vil have Sønderjylland tilbage)
|
|
Udenrigspolitisk linje
|
Konservative vil opruste.
Radikale og Socialdemokraterne vil ikke tirre større stater.
Den Munch’ske politik:
virke neutral men egentlig være tyskvenlig
1.
Bevare
suverænitet (er blevet en småstat, 1864 hvor vi mistede Slesvig osv.).
2.
Økonomisk
overlevelse.
Konklusion:
Den udenrigspolitiske linje
er en tilpasningspolitik hvor Danmark forsøger at ”please” tyskerne.
Kritikpunkter:
· Ikke angrebspagten med Tyskland
· Presse ”censur”
· Afviste flygtninge
· Hylde Tyskland
· Kommunister interneret
|
|
|
Centrale aktører
|
|
Munch er radikal, Stauning
er socialdemokratisk statsminister
Erik Scavenius
(udenrigsminister 1940)
|
Kilde: Scavenius
1. Karakteristik
Scavenius, udenrigsminister (R) under en
samlingsregering (4S, 2V, 2K, 1R)
3 måneder efter Tyskland besætter Danmark (9. april)
Juli 1940
Tilpasningspolitikken var slået fejl
De fleste troede at Tyskland ville vinde
Folkeforbundet er ophævet
2. Indholdsanalyse
Mål: 1- vil holde DK udenfor kamp og 2- vil pleje
økonomiske interesser
Retorik:
Positiv diskurs overfor Tyskland
Paralleller til første verdenskrig, men nye vilkår
(Tyskland er stærkere)
Holdning til Tyskland:
Håb om at kunne sikre DK suverænitet
Ny europæisk ordning
”Store sejre” – billige point
UP-linje:
Positiv tilpasningspolitik
Ønske om neutralitet
Gensidigt aktivt samarbejde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar