Vigtig viden forud for begivenheden: Mao dør i 1976, hvorefter der opstår to fløje. Zhou Enlai og Deng Xiaopeng udgør den første fløj, mens fire banden og Jiang Qing er den anden. Sidstnævnte ønsker at fastholde den maoistiske tankegang, hvorimod den første sigter efter moderniseringer.
Periode: 1978-1979
Stor utilfredshed i det kinesiske samfund pga. de sidste 10 års store omvæltninger. Befolkningen havde ikke oplevet nogen fremgang i levestandarden under Kulturrevolutionen.
Utilfredsheden
fører til oprettelsen af Demokratimuren, hvor specielt unge kritiserer Hua Guofeng
og støtter Deng Xiaopeng. Dette gør, at det bliver tilladt at kritisere
systemet. Samtidig ønsker demokratibevægelsen at få ytringsfrihed . Deng Xiaopeng
starter med at bakke op om initiativet, men senere bliver han selv offer for
kritikken, der overstiger hans grænse i foråret 1979. Stifteren (Wei Jingsheng)
af den femte modernisering, som var tidligere rødgardist, ønsker et demokrati
efter vestlig model. Desuden kaldte han D. Xiaopeng for en "diktatorisk
fascist", som gør, at han idømmes 15 års fængsel.
Forskellen
på Mao og den moderate fløj: Maos fløj tilstræber at give befolkningen et
ideologisk incitament, mens den moderate forsøger at give folk et økonomiske
incitament. Kildeanalyse: Deng Xiaopengs selvkritik 1967:
Forud for kilden: Deng Xiaopeng har en central politisk position (Centralkomiteén). Derudover var han med i Den Lange March, hvor han fungerede som hærfører i flere slag mod japanerne og senere i Borgerkrigen.
Tid: Under kulturrevolution.
Genre: Selvkritik
Indhold: Ideologisk svag, har ikke løftet Mao Zeodongs fane højt (tankegangen), har ikke studeret tankegangen godt nok, dårligt udført lederskab, ikke egnet som leder. Hvis man ikke udvikler sig, ender det hele med at stagnere, som han selv siger. Yderligere indrømmer D. Xiaopeng, at hans tankegang og arbejdsmetode er uforenelig med Mao Zeodongs-tænkning. Opsummerende kan man sige, at Deng Xiaopeng er moderat, og derfor imod Mao.
Vigtig beskrivelse: "Begivenhederne for nylig har afsløret mig som en uforbedret småborgerlig intellektuel, der ikke har bestået socialismens prøver". Dette henviser til det kontrarevolutionære, som er det modsatte af det revolutionære. Dermed er der tale om de forbudte tanker, eksempelvis kan ordet intellektuel oversættes med ordet eksperter.
Teksten viser også Maos fem principper frem (masse, klassekamp, modsig, praksis og lighed). Et eksempel på dette er masserne, "Min distancering fra masserne og manglende kontakt med virkeligheden er direkte forbundet med min manglede evne til at følge formand Mao og mine mangelfulde studier".
Deng Xiaopengs økonomiske politik: Socialisme med kinesiske kendetegn
Bagvedlligende tanke --> frihed, ansvar og initiativ.
Forandringer: "Privat ejendomsret" indføres + private virksomheder (max syv ansatte), markederne bliver mere frie (dog stadigvæk statskontrol), åbning ift. det globale samfund (import af teknologi, økonomiske zoner m. vestlige virksomheder og udbud og efterspørgsel skal bestemme produktionen.
Motivationen skulle ske gennem økonomisk incitament (Mao gjorde det via massekampagner og ideologiske grunde).
Overordnet set vil Deng Xiaopeng liberalisere økonomien, men ønskede ikke at liberalisere det politiske system.
Dengs pragmatiske grundholdning: den kommunistiske ideologi er en fleksibel størrelse, som må tilpasses omstændighedernes krav.
Landbrugsreformer:
Reformerne blev indledt på landet, hvor der var et stort behov for forandringer.
Forandringerne: Folkekommunisternes fællesdrift af jorden bliver ophævet, hvilket gør, hver familie får mulighed for at leje egen jord (oftest længere perioder på 15-30 år). Dermed kan familierne frit disponere over deres jord, hvor de kunne vælge mellem følgende muligheder ved salg af produkterne:
1 - Sælge produkterne til staten til fastsatte priser.
2- Sælge dem på det lokale marked.
3 - Transporterer dem til den nærmeste storby og sælge dem der.
Effekten af landbrugsreformerne var enorm, da det frigjorde stor energi i samfundet. Eksempelvis steg produktiviteten og indtægterne voksede. Kineserne fik flere penge mellem hænderne, der skabte grobund for nye markeder, fordi folk lige pludselig havde råd til ekstra forbrugsgoder.
Den oversete gruppe i det sprudlende samfund er de kinesere, som har svært ved at vænne sig til det nye samfund efter 30 års statsstyring. Det nuværende samfund er baseret på en mere individualiseret livsstil. Dette er med til at skabe ulighed.
