Noter til adaptionsmodellen

Dominanspolitik

Stormagterne f.eks. Tyskland, USA, Rusland og Kina

Balancepolitik

Kan påvirke ydre omgivelser

Tilpasningspolitik

Samtykke

Passiv politik

At ligge død

Usynlig

Stor stressimodtagelighed

Jf. globalisering

Tvunget til at tilpasse sig

Følsomhed i forhold til internationale ændringer

Afhængig af størrelse organisationsgrad geografisk placering

Dansk udenrigspolitk 1914-45

1914-45	1 VK	2. VK
Polaritet	Multipolaritet	Multipolaritet (færre ”poler”)
Organisationsgrad	Lav Folkeforbundet (1919) ·       Forløber for FN ·       Ingen militær magt ·       Dialog ·       Samarbejde Ophører i 1935 fordi Tyskland opruster. Dermed er der ikke noget internationalt retssystem.	Lav
Hovedtrussel	Tyskland kræver minefelt på dansk grund. Danmark frygter Tyskland hvis ikke de adlyder og GB hvis de ikke modsætter sig.	Tyskland fører en revanchistisk, aggressiv politik (vil have Sønderjylland tilbage)
Udenrigspolitisk linje	Konservative vil opruste. Radikale og Socialdemokraterne vil ikke tirre større stater. Den Munch’ske politik: virke neutral men egentlig være tyskvenlig 1.     Bevare suverænitet (er blevet en småstat, 1864 hvor vi mistede Slesvig osv.). 2.     Økonomisk overlevelse. Konklusion: Den udenrigspolitiske linje er en tilpasningspolitik hvor Danmark forsøger at ”please” tyskerne. Kritikpunkter: ·       Ikke angrebspagten med Tyskland ·       Presse ”censur” ·       Afviste flygtninge ·       Hylde Tyskland ·       Kommunister interneret
Centrale aktører		Munch er radikal, Stauning er socialdemokratisk statsminister Erik Scavenius (udenrigsminister 1940)

Kilde: Scavenius

1. Karakteristik

                  Scavenius, udenrigsminister (R) under en samlingsregering (4S, 2V, 2K, 1R)

                  3 måneder efter Tyskland besætter Danmark (9. april)

                  Juli 1940

                  Tilpasningspolitikken var slået fejl

                  De fleste troede at Tyskland ville vinde

                  Folkeforbundet er ophævet

2. Indholdsanalyse

                  Mål: 1- vil holde DK udenfor kamp og 2- vil pleje økonomiske interesser

                  Retorik:

                  Positiv diskurs overfor Tyskland

                  Paralleller til første verdenskrig, men nye vilkår (Tyskland er stærkere)

                  Holdning til Tyskland:

                  Håb om at kunne sikre DK suverænitet

                  Ny europæisk ordning

                  ”Store sejre” – billige point

                  UP-linje:

                  Positiv tilpasningspolitik

                  Ønske om neutralitet

                  Gensidigt aktivt samarbejde

                 

                  

Peter Harmsen og Kinamokrati

Peter Harmsen: Hvis er størst?


Vil Kina blive en større magt end USA i fremtiden?

Argumenter for:
- Kinas BNP vokser med ca. 10 % pr. år (justerede for inflation), mens USA's vækst vokser med 3.
- Kina har en stor liberalisering på arbejdsmarkedet
- Kinas BNP er købekraftig
- Kina minder i dag om USA i slutningen af 1800-tallet: mange virksomheder flytter til landet og skaber vækst.
- Kina skal kun nå op på 25 % af USA's nuværende BNP pr. indbygger for at overhæle USA, fordi Kinas befolkning er fire gange så stor som USAs.

Argumenter imod:
- USA's befolkningstilvækst er større end Kinas. I 2050 skal Kinas BNP pr. indbygger derfor være over 33 % (Storbritanniens nuværende BNP) og ikke 25 % af USA's BNP pr. indbygger for at overhæle landet.
- Den amerikanske økonomi er et "bevægeligt mål", og USA's BNP pr. indbygger vil blive fordoblet i 2050.
- Man skal skelne mellem BNP pr. indbygger og BNP pr. person i arbejdsstyrken. Regner man BNP pr. person i arbejdsstyrken vil ændringen i BNP-væksten ikke være lige så stor.
- Aldersmedianen i Kina er idag 33 år, men vil vokse til 44 år i 2050. I USA er den i dag 36 og vil vokse til 39 i 2050. Det giver en større ældrebyrde til Kina end i USA.
- Kina har et ringe uddannelsessystem

BNP pr. indbygger: fortæller noget om hvert individ i landet.
BNP pr. person i arbejdsstyrken: her regner man kun med personer, der er i arbejde.

Kinamokrati


Forholdet mellem borgeren og staten er anderledes i Kina end i Europa.
I Europa fokuseres der på borgerens rettigheder, så som ytringsfrihed, ret til at forme sit eget liv osv.
I Kina er der en tiltro til, at staten ved bedst og vil det bedste for folket.
(Perspektivering til Fukuyama og Huntington)

Meritokrati
Daniel A. Bell mener, at man i Kina bør have en kobling mellem to politiske systemer: meritokrati og demokrati i et tokammersystem. I et meritokrati er lederne blevet udpeget alt efter, hvem der er bedst egnet til at lede landet. Disse ledere bliver udpeget på deres evne til at tænke i helhedsløsninger, deres intelligens og deres forståelse for, hvad der er bedst for folket og nationen. Lederne vil være kloge nok til at forstå, at deres indflydelse kun er til, så længe de har folkets opbakning; derfor vil de varetage folkets interesser.

Demokrati
I følge Bell er et demokrati i vestlig forstand ikke en mulighed i Kina. Store dele af befolkningen er uuddannet og ville have stor indflydelse på en af verdens supermagter, hvis der var vestligt demokrati. Han kritiserer desuden vestens demokrati, fordi politikere bliver valgt på deres evne til at optræde i tv og fremstå karismatiske osv. Desuden er der stadig en arv fra konfucianismen i Kina: der er en tiltro til, at landets ledere vil dem det bedste, og at alle kender sin plads i samfundet. Der er altså meget vægt på kollektivisme og lydighed, og denne tankegang kan gøre til gældende i et meritokrati. Bell mener dog alligevel, at det politiske system i Kina skal have demokratiske værdier så som ytringsfrihed, gennemsigtighed i den offentlige debat, og der skal være et kammer for demokratiske valgte repræsentanter, som varetager de populære beslutninger. Desuden skal lønnen for de meritokratiske ledere være så høje, at korruption undgås.

Blogging om Kina efter 1989:

Teknokrat: administrativ leder frem for princip- og idealismeorienteret leder. Teknokraten vægter tekniske forhold højere politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Ofte et nedsættende begreb.

Overskrift til dagens læste tekst:

Politiske og økonomiske forhold i Kina efter 1989

/ 2. fase af økonomiske reformer [Deng Xiaoping]

1) Håndtering af studenterdemonstrationer i 1989.

Studenterne ønskede en 5. modernisering, udover de som Deng Xiaoping havde fremsat. Denne var demokrati.

2) Redegør for Jian Zemins position og politik.

1989-2002.

Minus karismatisk og handlekraftig politisk personlighed.

Generalsekretær i Kommunistpartiet, præsident for Folkerepublikken og formand for Militærkommissionen.

Teknokrat (typisk for de mænd, der har ledet Kina siden 1989).

Han udgjorde sammen med Zhu 3. Generation af Kinas ledere, men Zhu var den folkelige og den populære af de to.

3) Hvordan reagerede Kina, med fokus på den konservative venstrefløj, på murens fald og socialismens nederlag i Østeuropa? Og hvad var konsekvenserne af denne reaktion?

Officiel forklaring af studenternes opstand: Kræfter i Vesten blev anklaget for aktivt, at have styret og manipuleret de unge kinesere.

Reaktionen på USSR’s og de andre kommu-folkerepublikker i Europa:

Den konservative venstrefløj øgede Kinas militærbudget med 15 procent. De bremsede den økonomiske reformproces. De iværksatte ideologiske kampagner.

Man skulle så vidt muligt lade den statsstyrede planøkonomi spille hovedrolle i Kinas økonomi.

Det modsatte af det Deng foreslog i hans sidste stunt blev foreslået: udføre planøkonomi og stoppe reformer -> statsstyring.

4) Forklar ’Dengs sidste stunt’ med fokus på hans to afgørende handlinger. Forklar citatet s. 128:

Socialistisk markedsøkonomi 1992.

Ønsker turbo på økonomiske reformer og kritiserer planøkonomi.

Mellemvej mellem socialisme og kapitalisme.

Økonomisk tænkning, der iklædes socialistiske begreber.

Xia Hai – Springet ud på det dybe vand.

5) (opsamling) 1. fase: økonomisk modernisering.

·      Nye økonomiske zoner [åbner for udenlandske investorer og virksomheder] -> større samhandel.

·      Opløsning af folkekommuner [det kollektive]

Indføre ”privat ejendomsret” af jorden. Bønder kan sælge overskud på frie marked. [privat initiativ].

·      Økonomiske incitamenter (frem for ideologiske, som Mao-fløjen)

·      Private virksomheder muliggøres -> privatisering.

·      Åbenhed over for omverdenen

·      Statsejede virksomhed får større selvstændighed (fx investre overskud)

6) ”Springet ud på det dybe vand” -> Ultra-liberalisme

·      Stigende privatisering af statsvirksomheder

·      Udvider økonomiske zoner i antal (fx alle provinshovedstæde, fx Shanghai)

·      Flere højteknologiske virksomheder.

·      Velfærdsordninger forsvinder, fx ’risskål af jern’. [alle garanteres job + mindsteløn]

7) konsekvenser v. 2. Øko. Fase

·      stigende arbejdsløshed (ophævelse af ’risskål af jern’)

·      minus pensionsordning + nedsat pensionsordning (45-50 år) -> for at klare sig internationalt

·      stigende flydende befolkning

·      sygesikringsordning forsvandt (tidligere: gratis læge, medicin etc)

·      øget nationalisme (pga. stolthed + ideologi)

·      demokrati + strejker

·      ulighed

Mao: Det store spring fremad (ideologisk incitament frem for økonomisk incitament, som ved ’springet ud på det dybe vand’)

Effektivisering af landbrug

è vil forbedre vilkår og modernisere samfund

Indførelse af ’risskål af jern’

Fokus på bønder

Folkekommunerne [kollektivisering] -> minus resultat/faldende produktivitet.

Hvorfor falder Kina ikke sammen efter 89?

·      Geografiske årsager [mere isoleret], minus dominoeffekt.

·      Mentalt isoleret fra Vesten

·      Kollektiv tankegang (stat) – jf. konfucianismen

·      Mindre afhængig af USSR

·      Større land

·      Bedre økonomi/inflation under kontrol/reformer/liberalisering

·      Kapitalister inviteres ind i KKP.

Kina:

Hele verdens fabrik/industri

Minus mærkevarer/kinesiske brands

Udenrigs-/klimafokus

Vesten:

Information-/servicesamfund

Innovation