Blogging om Kina efter 1989:

Teknokrat: administrativ leder frem for princip- og idealismeorienteret leder. Teknokraten vægter tekniske forhold højere politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Ofte et nedsættende begreb.

Overskrift til dagens læste tekst:

Politiske og økonomiske forhold i Kina efter 1989

/ 2. fase af økonomiske reformer [Deng Xiaoping]

1) Håndtering af studenterdemonstrationer i 1989.

Studenterne ønskede en 5. modernisering, udover de som Deng Xiaoping havde fremsat. Denne var demokrati.

2) Redegør for Jian Zemins position og politik.

1989-2002.

Minus karismatisk og handlekraftig politisk personlighed.

Generalsekretær i Kommunistpartiet, præsident for Folkerepublikken og formand for Militærkommissionen.

Teknokrat (typisk for de mænd, der har ledet Kina siden 1989).

Han udgjorde sammen med Zhu 3. Generation af Kinas ledere, men Zhu var den folkelige og den populære af de to.

3) Hvordan reagerede Kina, med fokus på den konservative venstrefløj, på murens fald og socialismens nederlag i Østeuropa? Og hvad var konsekvenserne af denne reaktion?

Officiel forklaring af studenternes opstand: Kræfter i Vesten blev anklaget for aktivt, at have styret og manipuleret de unge kinesere.

Reaktionen på USSR’s og de andre kommu-folkerepublikker i Europa:

Den konservative venstrefløj øgede Kinas militærbudget med 15 procent. De bremsede den økonomiske reformproces. De iværksatte ideologiske kampagner.

Man skulle så vidt muligt lade den statsstyrede planøkonomi spille hovedrolle i Kinas økonomi.

Det modsatte af det Deng foreslog i hans sidste stunt blev foreslået: udføre planøkonomi og stoppe reformer -> statsstyring.

4) Forklar ’Dengs sidste stunt’ med fokus på hans to afgørende handlinger. Forklar citatet s. 128:

Socialistisk markedsøkonomi 1992.

Ønsker turbo på økonomiske reformer og kritiserer planøkonomi.

Mellemvej mellem socialisme og kapitalisme.

Økonomisk tænkning, der iklædes socialistiske begreber.

Xia Hai – Springet ud på det dybe vand.

5) (opsamling) 1. fase: økonomisk modernisering.

·      Nye økonomiske zoner [åbner for udenlandske investorer og virksomheder] -> større samhandel.

·      Opløsning af folkekommuner [det kollektive]

Indføre ”privat ejendomsret” af jorden. Bønder kan sælge overskud på frie marked. [privat initiativ].

·      Økonomiske incitamenter (frem for ideologiske, som Mao-fløjen)

·      Private virksomheder muliggøres -> privatisering.

·      Åbenhed over for omverdenen

·      Statsejede virksomhed får større selvstændighed (fx investre overskud)

6) ”Springet ud på det dybe vand” -> Ultra-liberalisme

·      Stigende privatisering af statsvirksomheder

·      Udvider økonomiske zoner i antal (fx alle provinshovedstæde, fx Shanghai)

·      Flere højteknologiske virksomheder.

·      Velfærdsordninger forsvinder, fx ’risskål af jern’. [alle garanteres job + mindsteløn]

7) konsekvenser v. 2. Øko. Fase

·      stigende arbejdsløshed (ophævelse af ’risskål af jern’)

·      minus pensionsordning + nedsat pensionsordning (45-50 år) -> for at klare sig internationalt

·      stigende flydende befolkning

·      sygesikringsordning forsvandt (tidligere: gratis læge, medicin etc)

·      øget nationalisme (pga. stolthed + ideologi)

·      demokrati + strejker

·      ulighed

Mao: Det store spring fremad (ideologisk incitament frem for økonomisk incitament, som ved ’springet ud på det dybe vand’)

Effektivisering af landbrug

è vil forbedre vilkår og modernisere samfund

Indførelse af ’risskål af jern’

Fokus på bønder

Folkekommunerne [kollektivisering] -> minus resultat/faldende produktivitet.

Hvorfor falder Kina ikke sammen efter 89?

·      Geografiske årsager [mere isoleret], minus dominoeffekt.

·      Mentalt isoleret fra Vesten

·      Kollektiv tankegang (stat) – jf. konfucianismen

·      Mindre afhængig af USSR

·      Større land

·      Bedre økonomi/inflation under kontrol/reformer/liberalisering

·      Kapitalister inviteres ind i KKP.

Kina:

Hele verdens fabrik/industri

Minus mærkevarer/kinesiske brands

Udenrigs-/klimafokus

Vesten:

Information-/servicesamfund

Innovation