Peter Harmsen og Kinamokrati

Peter Harmsen: Hvis er størst?


Vil Kina blive en større magt end USA i fremtiden?

Argumenter for:
- Kinas BNP vokser med ca. 10 % pr. år (justerede for inflation), mens USA's vækst vokser med 3.
- Kina har en stor liberalisering på arbejdsmarkedet
- Kinas BNP er købekraftig
- Kina minder i dag om USA i slutningen af 1800-tallet: mange virksomheder flytter til landet og skaber vækst.
- Kina skal kun nå op på 25 % af USA's nuværende BNP pr. indbygger for at overhæle USA, fordi Kinas befolkning er fire gange så stor som USAs.

Argumenter imod:
- USA's befolkningstilvækst er større end Kinas. I 2050 skal Kinas BNP pr. indbygger derfor være over 33 % (Storbritanniens nuværende BNP) og ikke 25 % af USA's BNP pr. indbygger for at overhæle landet.
- Den amerikanske økonomi er et "bevægeligt mål", og USA's BNP pr. indbygger vil blive fordoblet i 2050.
- Man skal skelne mellem BNP pr. indbygger og BNP pr. person i arbejdsstyrken. Regner man BNP pr. person i arbejdsstyrken vil ændringen i BNP-væksten ikke være lige så stor.
- Aldersmedianen i Kina er idag 33 år, men vil vokse til 44 år i 2050. I USA er den i dag 36 og vil vokse til 39 i 2050. Det giver en større ældrebyrde til Kina end i USA.
- Kina har et ringe uddannelsessystem

BNP pr. indbygger: fortæller noget om hvert individ i landet.
BNP pr. person i arbejdsstyrken: her regner man kun med personer, der er i arbejde.

Kinamokrati


Forholdet mellem borgeren og staten er anderledes i Kina end i Europa.
I Europa fokuseres der på borgerens rettigheder, så som ytringsfrihed, ret til at forme sit eget liv osv.
I Kina er der en tiltro til, at staten ved bedst og vil det bedste for folket.
(Perspektivering til Fukuyama og Huntington)

Meritokrati
Daniel A. Bell mener, at man i Kina bør have en kobling mellem to politiske systemer: meritokrati og demokrati i et tokammersystem. I et meritokrati er lederne blevet udpeget alt efter, hvem der er bedst egnet til at lede landet. Disse ledere bliver udpeget på deres evne til at tænke i helhedsløsninger, deres intelligens og deres forståelse for, hvad der er bedst for folket og nationen. Lederne vil være kloge nok til at forstå, at deres indflydelse kun er til, så længe de har folkets opbakning; derfor vil de varetage folkets interesser.

Demokrati
I følge Bell er et demokrati i vestlig forstand ikke en mulighed i Kina. Store dele af befolkningen er uuddannet og ville have stor indflydelse på en af verdens supermagter, hvis der var vestligt demokrati. Han kritiserer desuden vestens demokrati, fordi politikere bliver valgt på deres evne til at optræde i tv og fremstå karismatiske osv. Desuden er der stadig en arv fra konfucianismen i Kina: der er en tiltro til, at landets ledere vil dem det bedste, og at alle kender sin plads i samfundet. Der er altså meget vægt på kollektivisme og lydighed, og denne tankegang kan gøre til gældende i et meritokrati. Bell mener dog alligevel, at det politiske system i Kina skal have demokratiske værdier så som ytringsfrihed, gennemsigtighed i den offentlige debat, og der skal være et kammer for demokratiske valgte repræsentanter, som varetager de populære beslutninger. Desuden skal lønnen for de meritokratiske ledere være så høje, at korruption undgås.