De fire krige i mellemøsten

Emner:

A) Landenes selvstændiggørelse i MØ

B) De fire krige i mellemøsten

Rivalisering pga. den kolde krig

– USSR + USA allierer sig med forskellige parter

Ønske om: velfærd, modernisering, fremgang, vækst

I praksis: konflikt, urolighed, stagnation

Fredelig selvstændiggørelse generelt men pga mere blodige processer i Ægypten, Algeriet, Palæstina

-> indtryk af mere dramatisk selvstændiggørelse/afkolonisering. -> brugt til at opildne had (mod vesten og konflikter mellem grupper)

Iran og den iraniske revolution

Betydelig for mellemøsten ustabilitet

Shah styret landet og var inspireret af vestligt forbillede.

Vestaliseringsprogram. tæt samarbejdsparter USA. Velstandstugning. Normale landbrug arbejder mistede deres indtægt til indutrialisering. Opstod spændinger. Gøre brug af den iranske sikkerhedstjenneste. Hæren går imod shah, shah ender emd at flygte januar 1979. Efterfulgt af kaos. Moskenetværket tager over. kumeni bliver valgt ved demokrati. Regler, nye love. Han er fjendtlig overfor vestlige værdier. Iranske repuplik ødelægger struktur i MØ. Splittelse mellem shia og sunni musl. Anti-vestligt. Før shah var det et traditionelt samfund. De havde ikke selv indflydelse på den nye vestlige orientering.

Sadam husseins irak:

Efter første verdenkrig bliver tre provinser lagt sammen. Basra, bagdad og mosul. Hovedstaden bagdad var de fleste sunnimuslimer. Partien som leder landet er et sunnimuslimsk pati. Lave en stærk arabisk front. Magt fra 1968-2003. 2003 gik USA ind i irak. 68-79 kæmpede de for fremvækst, i 79 lavdee samdam hussein militærkup og tog magten. Brutal diktatur. Angriber iran, for at få mere magt. USA går med iran så sovejtunionen ikke får kommunisktisk magt og allierere sig med iran.USA vil have magten over golfbugten og vil forhindre at der sker islamisering fra iran til irak.

Vigtigt at få oliemonopol for sadam.

Krigen om Kurwait 1990-91

Irak ville gerne have de l i Kurwaits olie resourcer og kystlinje. Irak var økonomisk trængt. Men Kurwait ville samarbejde, derfor gik irak i krig. En international koalition tvang irak ud af kurwait. To faser: Længere periode med intense bombardamenter. Og efterfulgt af en invasionskrig på 100 timer. Man ville have have at det var militæret som skulle vælte sadam hussein, for ikke at skabe kaos i landet. To islamistiske grupper prøvede også at vælte ham uden held. USA prøvede gennem FN af fratage irak militær kapacitet. Det lykkedes for USA. USA er nu en supermagt. Det arabiske fællesskab bliver med sadam hussein brudt sammen. Staterne ved den persiske golf udviklede fælles aftaler med USA, england og frankrig. USA har militærbaser i saudi arabien. Krigen resulterede i en forandring i relationerne mellem MØ’s stater men også i et ændret forhold til den vestlige verden.

USA’s krig mod irak

20 marts, slut 1. Maj. Møder ikke alvorlig modstand. Begrundelse for krigen var at irak havde masseødelæggelsesvåben. Målet med krigen er få demokrati i irak og fjerne Sadam hussein. Demokratisering skulle blive svært at indføre fordi man manglede demokratiske traditioner, og det var især som følge af de etniske modstandsforhold.

Den Europæiske domonans (Blogger gruppen)

Den europæiske dominans

Frankrig og Englands opdeling af Osmanner riget(Mellemøsten)

Under 1. verdenskrig, deltog Osmanner riget i krigen på tyskernes side.

Opdelingen foregik uden at de arabiske indbyggere fik væsentlig indflydelse på noget.

Osmanner Rigets opløsning: 1918.

Frankrig: Syrien og Libanon

England: Irak, Jordan og Palæstina.

Overgangs perioden efter 1. verdenskrig.

Perioden præget af uroligheder, primært grundet den oprindelige befolknings utilfredshed – Lokal befolkningen gav udtryk for deres utilfredshed gennem blandt andet oprør.

Fra stamme til kolonistat.

England og Frankrig laver nye kolonistater som styres som moderne stater.

Hovedstæderne fik stor betydning. Staten blev den primære ramme, for politisk ramme. Staten havde en kæmpemæssig betydning da hverken stammen eller det regionale arabiske fællesskab havde mulighed for at forbedre dagligdagens forhold. I forsøget på at beskytte mindre tals grupper opstår der forskelsbehandling. Dette var med til at skabe afstand mellem den arabiske befolkning og den europæiske kolonimagt.

Manglende Økonomisk kapital.

Kolonimagterne vælger at bruge budgetterne på langvarige projekter som i sidste ende vil gavne dem selv. På grund af dette og manglende politisk støtte fra moderlandene, var der for få penge til uddannelse, sundhed og velfærd, hvilket skaber en ond cirkel hvor manglende folkelig opbakning til kolonistaten fører til for langsom velfærdsudvikling.

Samarbejdsalliancer.

For at få opbakning til deres styrer indgår de samarbejdsalliancer med den arabiske elite, f. eks Godsejere og stammeledere. Samarbejdet gik ud på at den arabiske elite skulle støtte styret, til gengæld for skattefrihed og lokal myndighed over arbejdet. Denne måde, med specielle samarbejdspartnere kom til at modarbejde opbygning af en fælles national/statslig identitet.

Afkoloniseringens økonomiske forhold?

England og Frankrig forsøgte at dirigere kolonistaternes økonomi og handel. De styrer det, så moderlandene opnår kontrol over Mellemøstens olieresourcer, der dermed opnår sikkerhed for energiforsyning.

Desuden førte det til en grundlæggende asymmetri, da de ikke-demokratiske lande i Mellemøsten, blev styret af demokratiske kolonistater

Perioden hvor Mellemøsten var underlagt europæisk dominans, bød på ufrie og ulige forhold. Og disse forhold kan bruges at forklare de lokales ønske om afkolonisering.

De veluddannede arabere som havde styr på politiske og økonomsiek forhold, ønskede selv at være med til at styre landet( at overtage den besluttende myndighed) derfor var de typisk dem som var i ledelsen af selvstændighedsbevægelserne. De anså den eneste mulighed for selvstændighed, at smide kolonimagten ud af landet.

Under anden verdens krig, rette kolonimagterne deres fokus mod at bekæmpe Hitler og nazismen, i stedet for mod kolonierne. Derfor blev kolonierne forsømt og dårligt stillet rent økonomisk. Dette udnyttede de store kolonistater i den asiatiske del af mellem østen, til at fremtvinge hurtig selvstændighed. Det hele sluttede da Algerigt slog Frankrig i kolonikrigen i 1954-62.

I 1971 trak England sig endeligt ud af Mellemøsten som et led i omlægningen af deres militære strategi.

1. Hvad skete der med det osmaniske område efter dets fald i 1918.


2. På hvilke områder moderniserede England og Frankrig deres nye kolonier?


3. Hvilke konsekvenser havde kolonistyret for forholdet mellem den europæiske og den arabiske befolkning?


4. Hvorfor dannede den lokale arabiske elite og de europæiske kolonimagter alliancer, og hvad gik de ud på?


5. Hvordan gravede de europæiske magter deres egen grav mht. deres magt i mellemøsten?

Christine og Emma

BLOK 3: Den europæiske dominans i Mellemøsten

Par-arbejde 1:
1) Sammenlign jeres emner. Kom til enighed: hvilke 2-3 emner er vigtige i dagens lektie?
2) Formuler på baggrund af emnerne spørgsmål, som kan besvares på baggrund af teksten. Husk: spørgsmålene skal være centrale og ikke gå på enkelte detaljer. Tjekspørgsmål: er jeres emner blevet belyst? Er alt det I vurderer, er centralt i lektien blevet belyst?
I skal skrive jeres spørgsmål ind i kommentarfeltet til dagens blogindlæg. Husk at angive jeres navn.
3) Besvar derefter i stikord jeres spørgsmål

Særlig opgave:
1) En bloggergruppe skal lave et resume af teksten til i dag, der skal fungere som noter til eksamen. Resumeet skal inddeles med overskrifter.
2) En testgruppe skal på baggrund af teksten lave en test. Der skal være mellem 5-10 spørgsmål, og de skal være centrale.

Par-arbejde 2:
4) Formuler et par undringsspørgsmål på baggrund af lektien, der kan relateres til vores overordnede emne

Fællesopgave
1) Læs og kommenter http://www.mo-portal.dk/syrien/syrien_under_fransk_mandat.html
2) Kommenter kortet s. 19
3) Samlet opsamling

Hjælp til at lave den perfekte problemformulering

En god problemformulering skal opfylde følgende spørgsmål:

· Bred/konkret = Er der klart fokus?

· Peger problemstillingerne tilbage mod problemformuleringen?

· Indeholder den de 3 taksonomiske niveauer?

· Kan den besvares?

· Relaterer den sig til det overordnede emne?

· Skal indholdet/problem undre?

Hvad ligger til grund for demokratiseringen i Mellemøsten?

- hvordan er demokratiseringen i mellemøsten forløbet?

Hilsen

Cecilie, Ole og Signe

Problemformulering af Martin, Nathalie, Emma og Mads

Hvordan har globaliseringen påvirket demokratiseringsprocessen i Mellemøsten?

- Hvordan kommer demokrati til udtryk i Mellemøsten under det arabiske forår?

- Hvorfor er det svært at indføre demokrati i Mellemøsten?

- Hvilken rolle kan vesten påtage sig i at demokratisere Mellemøsten?

Plan for blok 2 - Globalisering

1) PP: Mellemøsten
2) Fremlæg hver især jeres tekst. Tag udgangspunkt i jeres referat. Husk de andre har ikke læst teksten, så du skal fremlægge indholdet så præcist og grundigt som muligt.
3) Lav derefter sammen en problemformulering, der tager udgangspunkt i de tre tekster. Formuler også et par problemstillinger. I må inddrage al den viden og alle de tekster I har læst i forbindelse med AT-forløbet, også i samfundsfag. KRAV: Skal kunne relateres til begreberne globalisering, demokrati, Mellemøsten.
4) Fremlæggelse af problemformuleringerne
5) Hvis der er tid til overs søger vi på arabiske blogs.

AT - Globalisering

Politisk: overnat organisationerne fx FN EU (delvis afgivelse af nat. suverænitet

Verden er kommet tættere på: Gensidig afhængighed (konstant kontakt), global indflydelse lokalt, verdens omspændende forandringsproces (jf globus – hele verden)

Teknologisk: informationsteknik, forudsætning, liberalisering

Økonomisk: Økonomisk liberalisering (især fra 1970), multinationale selskaber f. eks Mærsk, Mcd, Kapitalismus ww

Kultur: Ensartæthed/homogenitet, fx musik, (dem=os), multikulturalisme, heterogenitet/forskellighed fx nationalisme

Fra hvornår kan vi tale om globalisering?

- da menneske 1. gang begyndte at handle med hinanden i stedet for at dræbe hinanden

- opdagelserne i 1500 tallet

- 1800-tallet – industrialisering – Kommunikation (telegraf), transport.

- Efterkrigstiden

- mere teknoligisk udvikling

- Økonomisk organisation(GATT. WTO, OECD)

- Politisk organisation (EF)

- 1990’erne

- Øget kommunikations muligheder

Det arabiske forår

1) Lars Erslev – den arabiske overraskelse

Vestens binære logik à fejlfortolkning

enten: Diktatur, stærk leder (stabilitet, holde islamisme nede) eller kaos, islamisme (ekstremisme, terrorisme)

2) men taktisk er der ny offentlighed (nye politiske kræfter)

- unge, veluddannede

- gennem sociale midier

- bryder statens vidensmonopol

- skaber nye fællesskaber

3) USA’s mellemøst-politik (håb om dominoeffekt)

a) tvangs demokratisering er mislykket

b) ny kurs = alliance m. diktatoren

KRONOLOGI - det arabiske forår 2011

TUNESIEN (JANUAR 2011)
4. januar
Mohamed Bouazizi sætter ild på sig selv – protest mod arbejdsløshed og fremtidsudsigt. Efterfølgende begravelsesoptog og demonstrationer. 80 dræbes
14. januar
Ben Ali flygter (idømmes senere 35 års fængsel). Midlertidig regering nedsættes. Fortsatte protester, da den midlertidige regering stadig repræsenteres af det gamle styre. Senere frigives alle politiske fanger og det islamistiske parti lovliggøres.

ÆGYPTEN (Januar 2011)
25. januar
De første demonstrationer aftales over nettet og gennemføres.
10. februar
Man slår lejr på Tahrir-pladsen
11. februar
Mubarak tvinges fra magten. Ny overgangsregering nedsættes. Militæret overtager magten.
19. februar
Ny forfatning vedtages ved folkeafstemning. 77 % stemmer for.

LIBYEN (FEBRUAR 2011)
16. februar
De første demonstrationer. I dagene dræbes 200 libyere af Gadaffi-styrker.
17. februar
Oprørerne begynder at erobre byer fra Gadaffi-styrkerne. Gadaffi nægter at trække sig.
18. februar
Militær (vestlig) aktion ledes af USA. DK sender 4 F16 fly. Et par dage efter inddrages den Arabiske Liga også i aktionen
27. februar
NATO overtager
22. august
Oprørerne overtager Tripoli. Gadaffi er fosvundet. Over 10.000 er i alt blevet dræbt.

SYRIEN, YEMEN OG BAHRAIN – demonstrationer og kampe.

Ali A. Mazrui: Global Apartheid? Race og Religion i den nye verdensorden 1993

(A) INDIVIDUEL OPGAVE: KILDEANALYSE
KARAKTERISTIK:
1) Lav en kort præsentation af kilden
2) Forklar overordnet, hvad kilden handler om (emne).
Fra en afrikansk og muslimsk synsvinkel (3. verden) til Vesten.
Emne: Global apartheid og tiden efter den kolde krig (: den ny verdensorden). Ny akse – ikke længere skel mellem øst og vest (nu forenet i pan-europæisme) men nyt skel: sort (muslimer)-hvid + nord – syd.
Fra ideologi til race, religion, økonomisk ulighed
Fra bipolaritet (interesse i Afrika for at bekæmpe den østlige eller vestlige fjende. USSR sender penge og våben ti Afrika) til unipolarisering (ikke længere interesseret i Afrika) – sværere at få indflydelse for små nationer

ANALYSE:
3) Hvad mener han med, at der er sket en stammeopdeling?
4) Hvilken tid / verden han snakker om?
5) Hvad mener han med sin overskrift?
Se ovenfor. Eurocentrisk europæisk identitet. Fare for at det fører til chauvinisme og racisme (Apartheid). Det står i modsætning til leninisme-marxisme: inter-racial (race-ligeglad)
Global apartheid: På verdensplan undertrykker de hvide de sorte og muslimer  provokation (at give dårlig samvittighed)
Holocaust: de hvides undertrykkelse af de sorte
6) Uddyb hvad han mener med: Vil Islam erstatte kommunismen som vestens foretrukne modstander? Hvad mener han med at muslimerne er de militære ofre for den nye verdensorden?
Ny fjende efter den kolde krig: muslimerne
2/3 af alle ofre er muslimer
Vestens militære undertrykkende politik (jf. Golfkrigen – de hvides koalition. Et eksempel på global apartheid. Jf. irakisk passagerfly, Vestens herredømme i FN)
7) Hvad siger han om Golfkrigen og global apartheid?
8) Hvordan forklarer han terrorisme?
Terrorisme som de militære svages (de afmægtige) våben og fordi ikke får international hjælp
Deres sidste mulighed
9) Hvordan har Sovjetunionens rolle ændret sig?
10) Hvad er hans pointe med at nævne nedskydningen af det irakiske passagerfly?
11) Hvad er hovedbudskabet i afsnittet ’Mellem ideologi og økonomi’
Afrika har minimal indflydelse på den internationale scene – trods større demokrati. Nye forudsætninger efter den kolde krigs ophør (mega-økonomier). De sorte stater overlades mere til sig selv.

VURDERING:
12) Find nogle ord, der kan bruges til at sige noget om kildens tendentiøsitet
Brug af begreber som holocaust, apartheid, ofre, international racisme
13) Nævn et punkt hvor du er enig med ham? Nævn et punkt hvor du er uenig?
14) Kan man tale om global apartheid i dag?

Blodig Afkolonisering:

Den hvide befolkning modsætter sig de koloniserede landes frigørelse.

Blomstrende afrikansk nationalisme.

Algier:

1/10 befolkning franske.

9/10 arabere.

FNL (Front National de Liberation).

1954 opgives de fredelige forhandlinger.

Bombeattentater.

Økonomisk belastende for Frankrig.

de Gaulle kommer til magten i 1958.

Algier selvstændigt i 1962.

Kenya:

Efter 2. Verdenskrig: stor indvandring af hvide.

Oprør i 1952, ledt at Kenyatta = Mau-mau oprøret.

1956: oprøret nedkæmpes.

1961: bliver Kenya selvstændig.

1963: Kenya indlemmes i commonwealth.

1960’erne – 1980’erne: afkolonisering i Afrika.

Harry Magdoff (historiker og marxist):

Budskab: Det nytter ikke noget at finansiere ulandenes frigørelse.

Temaer: Ulandenes uafhængighed af ilandene.

Hvor i teksten kan man se at Magdoff er marxist?

De giver ikke pengene men låner dem ud. (Spørg Martin)

Alle har en rolle i samfundet, og alle skal bidrage til staten.

Forholdet mellem ulandene og ilandene= forholdet mellem fæstebøder og herre.

Ulandene = statisk samfund.

Ordvalget. Ilandenes fremgang øger ulandenes modgang.

Kritik af ilandene. Fremstiller det som om ilandene har en sammensværgelse mod ulandene = de rige undertrykker de fattige.

Ilandene tænker for meget på penge.

Nærmest kritik af USA.

Kritik: det nytter ikke noget at ilandene kun hjælper ulandene ved at finansiere deres revolution.

Verden er ulige. De rige lande er fleksible, de kan omlægge alt til deres fordel. Det kan de fattige lande ikke. De har ingen penge og kan derfor ikke omlægge sig, så de kan tjene penge – det er en ond cirkel!

Kritik: penge er alt for vigtigt. Det er udelukkende derfor ilandene er ulandene så overlegne.

Tanzania og Julius Nyerere:

Ujamaa-strategien bygger på at man ville samle de spredte husholdninger i frivillige landsbysammenslutninger hvor man dyrkede jorden i fællesskab. Det førte til at mange i praksis måtte tvangsflyttes i stedet til stats anlagte landsbyer fordi folk ikke ville flytte frivilligt. Ideen var at man skulle satse på produktionen og at denne skulle øges.

I stedet faldt produktionen med 50 % fra hvad folk kunne producere i egne landsbyer. Dette gjorde at Tanzania blev det femte fattigste lande i Afrika, og måtte overleve på ulandsbistand. 51 % af befolkningen i Tanzania lever under fattighedsgrænsen.

Styrke nationalismen med ujamaa