Den Europæiske domonans (Blogger gruppen)

Den europæiske dominans

Frankrig og Englands opdeling af Osmanner riget(Mellemøsten)

Under 1. verdenskrig, deltog Osmanner riget i krigen på tyskernes side.

Opdelingen foregik uden at de arabiske indbyggere fik væsentlig indflydelse på noget.

Osmanner Rigets opløsning: 1918.

Frankrig: Syrien og Libanon

England: Irak, Jordan og Palæstina.

Overgangs perioden efter 1. verdenskrig.

Perioden præget af uroligheder, primært grundet den oprindelige befolknings utilfredshed – Lokal befolkningen gav udtryk for deres utilfredshed gennem blandt andet oprør.

Fra stamme til kolonistat.

England og Frankrig laver nye kolonistater som styres som moderne stater.

Hovedstæderne fik stor betydning. Staten blev den primære ramme, for politisk ramme. Staten havde en kæmpemæssig betydning da hverken stammen eller det regionale arabiske fællesskab havde mulighed for at forbedre dagligdagens forhold. I forsøget på at beskytte mindre tals grupper opstår der forskelsbehandling. Dette var med til at skabe afstand mellem den arabiske befolkning og den europæiske kolonimagt.

Manglende Økonomisk kapital.

Kolonimagterne vælger at bruge budgetterne på langvarige projekter som i sidste ende vil gavne dem selv. På grund af dette og manglende politisk støtte fra moderlandene, var der for få penge til uddannelse, sundhed og velfærd, hvilket skaber en ond cirkel hvor manglende folkelig opbakning til kolonistaten fører til for langsom velfærdsudvikling.

Samarbejdsalliancer.

For at få opbakning til deres styrer indgår de samarbejdsalliancer med den arabiske elite, f. eks Godsejere og stammeledere. Samarbejdet gik ud på at den arabiske elite skulle støtte styret, til gengæld for skattefrihed og lokal myndighed over arbejdet. Denne måde, med specielle samarbejdspartnere kom til at modarbejde opbygning af en fælles national/statslig identitet.

Afkoloniseringens økonomiske forhold?

England og Frankrig forsøgte at dirigere kolonistaternes økonomi og handel. De styrer det, så moderlandene opnår kontrol over Mellemøstens olieresourcer, der dermed opnår sikkerhed for energiforsyning.

Desuden førte det til en grundlæggende asymmetri, da de ikke-demokratiske lande i Mellemøsten, blev styret af demokratiske kolonistater

Perioden hvor Mellemøsten var underlagt europæisk dominans, bød på ufrie og ulige forhold. Og disse forhold kan bruges at forklare de lokales ønske om afkolonisering.

De veluddannede arabere som havde styr på politiske og økonomsiek forhold, ønskede selv at være med til at styre landet( at overtage den besluttende myndighed) derfor var de typisk dem som var i ledelsen af selvstændighedsbevægelserne. De anså den eneste mulighed for selvstændighed, at smide kolonimagten ud af landet.

Under anden verdens krig, rette kolonimagterne deres fokus mod at bekæmpe Hitler og nazismen, i stedet for mod kolonierne. Derfor blev kolonierne forsømt og dårligt stillet rent økonomisk. Dette udnyttede de store kolonistater i den asiatiske del af mellem østen, til at fremtvinge hurtig selvstændighed. Det hele sluttede da Algerigt slog Frankrig i kolonikrigen i 1954-62.

I 1971 trak England sig endeligt ud af Mellemøsten som et led i omlægningen af deres militære strategi.