tirsdag den 7. december 2010
mandag den 6. december 2010
søndag den 5. december 2010
Rosseau
Arbejder med naturtilstand plus samfundspagt, ligesom Hoppes og Locke.
Optimistisk menneskesyn = mennesket er godt.
Radikal i forhold til sin tid. Pga. af sine ekstreme demokratiske synspunkter.
Der findes kun frihed i et samfund hvor alle borgerne deltager i den demokratiske beslutningsproces.
Han havde en vis skepsis overfor det repræsentative demokrati. Det kom til udtryk i hans bog fra 1762 ”samfundspagten” , hvor han gjorde det klart, at lovenes gyldighed afhang af befolkningens opbakning. Han var fortaler for at demokratiet skulle fremtræde direkte, hvilket skulle give befolkningen friheden i hænde.
”…kun almenviljen kan dirigere statens kræfter i overensstemmelse med målet for dens opretholdelse, som er det fælles vel.”
Der er en parallel mellem opdragelsen af børn og opbygningen af et samfund. I den nye tanke af opdragelse af børn skal man lade børnene udfolde deres naturlige anlæg. Ligeledes bør det vær i samfundet.
Hans tankegang var meget revolutionerende målt med hans samtids alen.
fredag den 3. december 2010
Francois de Voltaire
Var en af de store talsmænd for fornuft, ytringsfrihed og trykkefrihed. Han mente at fordomsfri debat var grundlæggende for at forhindre misbrug, undertrykkelse og fanatisme.
Voltaires forstås I 1700-tallet som filosof som: En udogmatisk kritiker af fanatisme og overtro, en skribent, der søger at udbrede tidens nye viden til så mange som muligt.
Religion
Han kritiserede især kirken da han mente at kirken med sin overtro og absurde forestillinger havde en dårlig indflydelse på samfundet. Han udtalte ofte: ”Knus den modbydelige”. Med den modbydelige menes der kirken.
Voltaire var selv religiøs og troede på det som kaldtes som deismen. Deismen antager, at der findes en skaber, Gud, men at denne skaber ikke griber ind i samfundet. Når præster og biskopper påtager sig autoriteten til at forklare Guds ord er det ren absurditet.
Enevældet
Voltaire går ind for enevælde og tvivler på den almindelige befolkning fornuft.
Hans foretrukne styreform, var en oplyst enevælde som regerede for folkets bedste. Han skulle lade sig lede af tidens filosoffer og tænkere og respektere ytringsfriheden.
Montesquieu
Montesquieu var en fransk tænker der levede fra 1689 til 1755.
Montesquieu var den første der definerede magtens tredeling.
Montesquie var meget inspireret af det engelske politiske system, som han var stor beundre af. Hans hovedværk var "Om Lovens ånd"
Han mente at hvis magten ikke blev delt i en lovgivende, en udøvende og en dømmendemagt ville der opstå tyrani.
"Når den lovgivende og udøvendemagt er forenet hos samme person eller i samme forsamling, kan der ikke herske nogen frihed, for der vil herske ængstelse for, at den samme hersker eller forsamling skulle indføre tyraniske love....". Den dømmendemagt blev adskilt fra den lovgivende og udøvende.
”Hvis den dømmendemagt bliver forenet med den lovgivendmagt bliver individets live og frihed underkastet vilkårligt kontrol... hvis den er forenet hos den udøvendemagt kan dommeren optræde ved en undertrykkers ubegrænsede vold.”
”Den udøvende magt bør være i hænderne på en monark; for denne del af styret, som altid kræver hurtighed, varetages bedre af én end af mange.”
Montesquieu mente at den lovgivende magt burde ligge ved de adelige, da han ikke troede at bønder og de lavere klasser kunne varetage denne opgave.
Fun facts: Han var selv adelig og blev født på Château de la Brède, og hans fulde navn var: Charles-Louis de Secondat baron de La Brède et de Montesquieu. Hans mor døde da han var syv. Han led af dårligt syn og han var blind da han døde. Han rejste meget rundt i hele Europa. Han var Président à Mortier i Bordeauxs parlament. Han var også en succesfuld forfatter og han skrev en satire der hed; Lettres persanes.
torsdag den 2. december 2010
Oplysningstiden (1690-1790)
1790: Den franske revolution / udstedelse af 'Menneskerettighedserklæringen' 1789.
Oplysningstiden startede i England (Locke) og bevægede sig til Frankrig (Montesquieu, Voltaire, Rousseau). Tiden er kendetegnet ved forskellige tendenser:
Perioden var præget af store modsætninger (se billederne) og af enevælde og social hierarki, men samtidig borgerskabets fremmarch og ideer om forandring.
Menneskesyn: En begyndende tiltro til menneskelig fornuft. Det oplyste menneske (der besidder viden) har myndighed (evne til selvstændig tænkning. Mennesket har en evne - gennem fornuft og oplysning - at forstå verden, og encyklopædien har i denne tid sin oprindelse.
Kritisk tænkning: forholder sig kritisk til gamle forestillinger.
Sekularisering: man begynder at stille spørgsmål ved religiøse forklaringer. Teorier der skal passe på virkeligheden og baseres på logik. Fornuft erstatter i højere grad Gud.
Voksende borgerskab: på baggrund af handel. I takt med at borgerskabet bar mere og mere af skattebyrden (som adel og de gejstlige unddrog sig) ønskede og krævede de mere politisk indflydelse.
Rationalisme (ratio: fornuft): Tro på den menneskelige medfødte fornuft.
At få viden om virkeligheden alene ved brug af fornuften – alt har rationel forklaring.
Tredelingen af magtens funktion (Montesquieu: for at sikre borgerens frihed (retssikkerhed).
Montesquieu:
Parlamentet skal have to kamre, der repræsenterer hhv. aristokratiet og folket. De to kamre skal være enige for at en lov kan vedtages, og så skal loven stadfæstes af kongen for at få gyldighed.
Den udøvende magt kan ikke udskrive skatter før parlamentet har bevilliget dem.
Domstol og konge må acceptere at alt hvad de gør, skal have støtte i loven.
Stejlen
Billedtekst til julemand i stejlen (brugt som reklame for øl):
Hjul & Stejle
Typ: RugBrett - 5,0%
Hjul & Stejle - en RugBrett. Julen er en tid præget af tro og myter - men troen på Jesus, Julemanden og engle burde jo høre fortiden til. Vi afliver symbolsk Julemanden med følge og udbringer en skål i Hjul & Stejle: En øl hvor humlens rene bitterhed og rugmaltenes særlige udtryk komplementeres af det tørre og krydrede Brettanomyces-præg. Hjul & Stejle passer godt til julefrokosten - hvad enten du tror eller ej.
John Locke og Hobbes
- Frihed.
- Selvstændighed – (suverænitet)
- Fornuft
- Grundsten til demokratiet/Liberalist.
Politisk Magt
Demokratisk tankegang. Deling af magt, lovgivende + dømmende. Åbenhed og offentliggørelse.
- Dømmende magt (upartisk +ubestikkelige + dømme efter landets love)
Afgiver sin personlige magt til fællesskab (suverænitet)
Underkaste sig flertallet → Det er så samfundets/maghavernes pligt at varetage den enkelte borgers rettighed, altså at skabe sikkerhed, fred og fælles vel.
Folket skal tage suverænitet igen hvis:
- rettighederne ikke overholdes.
- Regerings perioden er overstået.
- Ret til revolution.
onsdag den 17. november 2010
Merkantalisme - Kolonihandel
Hvad siger Mun om merkantalismen?
-Først og fremmest fokuseres der på, at grundreglen for merkantalismen er
at et land årligt skal sælge mere end det forbruger af et andet lands varer.
-Derudover fortæller han om henholdsvis naturlig rigdom og kunstig rigdom.
Naturlig rigdom: Består af hvad der kan spares i eget forbrug, og hvad der eksporteres
af forbrugsvarer til udlandet.
Kunstig rigdom: Består i et lands fabriks-og industrihandel. Herunder kan der
tillægges punkter:
1) Selvom et land er beriget ved dets natur, kan det altid beriges yderligere ved at udnytte
ubebygget land, hvilket også vil føre til bedre selvforsynelse af flere forskellige varer (eks. hør,
hamp, tovværk, tobak osv).
2) Nedsættelse af forbruget af udenlandske varer, og eventuelle påbud for brug af nationale varer.
3) Tage hensyn til eget behov, og kun tænke på ens nabos behov. (Hensynstagen til udbud og efterspørgsel).
8) Det er vigtigt at fremme og værdsætte den handel man har med udenlandske lande og kolonier.
Opgave til den historiske fremstilling: Merkantalisme (af Peter Frederiksen)
Hvad var forklaringen på - og baggrunden for - at man førte en merkantalistisk økonomisk politik?
Og hvad siger den historiske fremstilling om merkantalismens principper?
-Grunden til den merkantalistiske økonomiske politik, var at man gerne ville øge den økonomiske kapital
og øge produktionen i sit eget land, og dette gøres ved samhandel med andre lande og kolonier. Tanken
var at ved samhandel, ville der komme nogle flere meget velhavende mennesker, som kunne beskattes tungt.
Hvilken forbindelse er der mellem merkantalisme og at erhverve sig kolonier?
-Kolonipolitikken var et vigitigt led i merkantalismen, fordi kolonierne skulle levere råstoffer til det hjemlige erhvervsliv,
hvis varer derefter kunne blive solgt videre til andre lande.
-- Thomas Mun´s tanker omkring samhandlens udvikling, førte til overgangen fra den feudale økonomiske tid, til det
økonomisk liberalistiske gennembrud.
Timens frække ord: Protektionisme
Betyder: beskyttelse af et lands egen økonomi. (ses tit under krig)
tirsdag den 16. november 2010
Thomas Hobbes
Menneskets natur bliver sat overfor naturretslige love (retfærdighed, rimelighed og barmhjertighed)
Hobbes er tilhænger af, at en person (suverænen) skal sidde på magten. Dette bekræfter ord som undersåtter/underordnede i teksten, fordi når der er tale om et enehersker styre, er magten fastlagt ved en person. Derfor skal undersåtterne rette sig efter overhovedets beslutninger.
Derimod vil en forsamling dvs. flere om magten ende med magtmisbrug (anarki) ifølge Hobbes, fordi mennesket vil blive fjender, hvis de stræber efter det samme mål. Dette mål er, der jo også kun én, som kan opnå. Samtidig vil dette fører til, at menneskerne vil undertrykke hinanden, fordi uden en overordnet magt vil mennesket leve i frygt og fare, og ikke have mulighed for at opnå lykke.
Overstående billede tilhører forsiden af titelbladet Leviathan (Hobbes hovedværk), og bekræfter hans politiske filosofi om, at magten skal være koncentreret om en enkelt person nemlig suverænen. Hovedpointen med billedet er, at folket udgør den suveræne herskers krop, hvor folket har overladt den verdslige magt (sværdet og kronen) og den kirkelige magt (staven) til suverænen.
Et andet punkt Hobbes omtaler er menneskets frihed og herredømme til at understrege sin hovedpointe. Mennesket elsker af natur at have frihed og herredømme. Samtidig er mennesker ikke i stand til at sikre sig selv, fordi det kun kæmper for sig selv. Derfor er det nødvendigt, at der er en enehersker, så mennesket ikke bliver egoistisk. Egoismen vil blot føre til en bekrigelse af hinanden/alles kamp mod alle. Derfor er en enehersker det bedste for folket, fordi det sikrer overlevelse.
Hvorfor statsdannelse?
En fælles magt er med til at kunne forsvare samfundsmedlemmerne imod invasion (ydre trussel) af fremmede magter. Derfor er det nødvendigt med en fælles magt for at kunne leve et trygt liv, fordi det sikrer overlevelse.
Statens opgave og dens udformning: At reducere de mange viljer til en vilje dvs. folket skal underlægge sig suverænen. Dette betyder, at Hobbes forsvarer enevælden.
Kongelov (DK 1665):
Et eksempel på den enevældige forfatning.
Dansk konge: Frederik d. 3 (1648-1670). Enevælden 1660-1848.
Kongens magtbeføjelser:
- Er hævet over alle, kun underordnet af Gud.
- Har ret til at lave love som han vil (lovgivende magt).
- Kan ikke afsættes af fx adelen. Familiekongedømme (arvekongedømme).
- Må afskedige dem han vil (kongens vilje).
- Undtage dem han vil for lov (dømmende magt).
Bonus: Kendetegnende for enevælden er også, at adelen ikke har noget at skulle have sagt. Før var det et såkaldt ”forhandlingsspørsmål”, hvorimod kongen sidder på hele magten under enevælden.
Christian AL
onsdag den 10. november 2010
Enevælde
Billedanalyse af Ludvig d. 14 (solkongen)
- overdådighed (fx. hermelinkåbe, silkestof)
- symbol: franske liljer,
søjle --> jf. Romerriget
sværd, scepter, krone
Det politiske styre
Eksempler på enevælde som tyranni
- undertrykkelse
Det er et en-mands-styre og ikke en demokratisk styreform.
Kongen er afhængig af administrationen og har kun ansvar over for Gud. Gud styrer kongen og dermed folket (teokrati).
Samfundet under det politiske styre
Et ulige og delvist statisk samfund. Det er klasse- og gruppeopdelt. Det er bygget op omkring tre stænder.
- Thilde
tirsdag den 28. september 2010
tekst: Cæsar - en brilliant Manipulater
afsender: Per Rasmussen. universitet ansat.
modtager: retorik Magasinet (en tidskrift), interresede læsere
andenhåndskilde. fra 2009.
expert vudering, ikke øjenvidne, synspunktsmatriale.
et levn = siger noget om nutidens synspunkt
-----------
tekstens indhold:
ironisk nok var Romerne på cæsars tid ikke imperalister. De gik ikke ind for at ekspandere riget. en krig skulle derfor være en såkaldt "bellum iustum", altså en retfærdig krig. Cæsar havde brug for et militært ry for at klare sig i magtkampen i Rom, og en krig var oplagt til formålet! med en krig kunne Cæsar skaffe sig en større clientela. men han kunne ikke bare brase ind i Gallien, for som sagt var Romerne på det tidspunkt ikke imperalister. han blev derfor nød til at legitimere hans krig ved at gøre det til en "bellum iustum" affære.
hvordan kunne han gøre det? Peter Rasmussen skriver:
"når det drejede sig om at vurdere den reelle fare fare for romerske interesser og beskrive modstandernes motiver og ytringer, var det en ganske anden sag. her kunne cæsar bøje virkeligheden efter behov, og der er næppe nogen tvivl om han gjorde"
Ariovist, den Germanske Høvding, havde ført sin hær over Rhinen og ind i gallien, og var begyndt at bekrige nogle af de romerske allierede. cæsar sendte udsendinge til Ariovist for at prøve at løse konflikten, men uden held. i Cæsars biografí om Gallerkrigen "Commentarii de Bello Gallico", gjorde han et stort nummer ud af at besrkive Ariovist som en fæl barbarisk tyran. han udstillede enda germanere som en potientiel trudsel for Rom, ved at tildele dem lighed med kimbrene og teutonerne som i 102-101 som med stort besvær blev besejret af marius. den romerske befolkning kunne læse om Cæsars udtilling af og germanerne som en potientiel trudsel. og frygten blev vakt i dem ved tankerne om en germansk invasion. ved sin store retoriske beskaffenhed og manipulation lykkedes det cæsar at gøre hans krig mod germanerne og senere gallerne til en "bellum iustum". ikke en krig for at udvide imperiet men for at fjerne den store trussel, som nok ikke var en så stor trudsel alligevel.
Peter Rasmussen sammenligner Cæsar med Colin Powels arbejde med at overbevise FN's sikkerhedsråd om at Saddam Hussein besad Masseødelæggelsesvåben. frygten om masseødelæggelsesvåben i irak kunne legitimere krigen imod irak, og saddam hussein.
------------------
Peter Rasmussen opfatter cæsar som en stor retoriker og manipulator. i Klassen kom vi frem til at Peter R. kunne være tendientiøs pga hans sammeligning med Colin Powell og hans lumske bagtanker - han siger også "jeg må desværre, med en hvis bekymring sige at selv mine elever faldt for hans manipulationer".
men Cæsar er og bliver den ukronede "Kejser" når det kommer til manipulere. hans retoriske måde at udstille gallerne og germanerne, og hans måde han manipulere med den romerske befolkning for at vinde deres gunst på, kan man kun tage hatten af for.
Mads Jeppesen
mandag den 27. september 2010
Opdagelserne
Hvilke ligheder og forskelle er der på Portugals og Spaniens Politik overfor deres kolonier? Og hvorfor blev Spaniens storhedstid på kort?
Portugals foretog udforskning af Afrikas kyst, og da der ikke var nogen større samlet statsdannelse, var der ikke nogen som kunne stå i modværge. Der var mindre landsbyer, som var under ledelse af høvding eller slægt. Men Portugal skulle handlen foregå uhindret, og ville ikke sætte sig i besiddelse af større territorier. De nøjes derfor med handelsstationer ved kysten , hvor proviant kunne fragtes.
Spaniens strategi var anderledes, og var mere brutale end portugiserne. De oprettede kolonier med direkte spansk styre og omfattende landbrugsproduktion. Den spanske overklasse etablerede sig som godsejere og embedsmænd. Spaniens militær havde skydevåben, rustninger og heste, og dette afskrækkede folk, fra at gå i splid med spanierne.
Ligheden på de tog er at de begge kommer tager kolonier for at styrke deres lands økonomi, skaffe proviant og finde nye handelsruter. Forskellen er den måde de vælger at styre deres kolonier.
Spanien fragtede store mængder guld fra Amerika til Spanien. Dette medførte dog ikke rigdom, men inflation. De brugte pengene på at udruste en stor hær og opføre store monumenter. Problemet i Spanien var, at der ikke kom en nogen produktionsstigning, men kun flere penge.
Historikerne: Redegør for forudsætningerne for de store opdagelser. Sæt der relation til historiske årsagsforklaringer med henblik på at kunne forklare, hvad der drev europærerne til opdagelse i verden:
Ideologiske: Ekspansionisme (De følte de havde brug for at udvide – øget magt og land).
Teknologiske: Kompasset blev opfundet, og brugt til at navigere. Der blev bygget nye skibstyper, der var bedre tilpassede i forhold til vind og vejr. Loggen blev sammen med vinkelmåling også opfundet.
Sociale: INGEN
Religiøse: Kristendommen udbredtes og folk der ikke var kristne skulle omdøbes, udvises el. dræbes.
Økonomiske: De ville gerne have flere penge, flere rigdomme og mere magt, men i Spaniens tilfælde førte dette kun til stigende priser og dermed inflation.
Politisk: Mange langvarige krige gjorde at spanierne fik store specialtrænede hære.
Det var nødvendigt at finde en søvej til Indien udenom de Italienske bystater, så de kunne slippe for at betale den dyre told.
Tal- fetichisterne
- Opdagelsesrejserne foregik i overgangen mellem den europæiske middelalder og renæssancen. På det tidspunkt begyndte verdensopfattelsen at ændre sig til et mere verdensorienteret billede, samtidigt med at nye opfindelser gjorde det muligt at udforske endnu mere ukendt land.
- De vigtigste årstal:
- 1492: Columbus sejer ud fra spanien for at finde en nemmere vej til Indien, men støder i stedet på Amerika.
- 1494: Tordesillatraktaten; Spanien og Portugal laver en traktak, der deler de ukendte lande mellem sig. Grænsen ligger i Atlanterhavet og giver Portugal alt mod øst, og Spanien alt mod vest.
- 1497-99: Vaco de Gama (Portugal) runder spidsen af Afrika (Kap de Gode Håb) og danner derved en uafhængig Portugisisk handelsrute til Asien.
digt:
Portugiserne var de første
Til at fare ud og høste.
De drog ud, i en farefuld verden,
Fuld af mørke væsner
- sikke nogle bæster!
De indfødte hoppede og sprang
Og våbnene sagde bang bang
Spanierne var de næste
Til at fare ud uden heste.
De søgte ikke en ny verden,
De søgte bomuld
- men i stedet fandt de lommeguld.
De indfødte hoppede og sprang
Og våbnene sagde bang bang
Begge de jog og drog
En masse guld og slaver de tog.
Bragte dem med til en ny verden,
Hvori de kunne arbejde dagen lang
- uden rettigheder til sang.
De indfødte hoppede og sprang
Og våbnene sagde bang bang
De indfødte hoppede og sprang
Og våbnene sagde bang bang
Omkring år tretten hundrede var portugal the shit
man fatter godt at inkaerne frygtede dem lidt
overlegen våbenkraft og statsligt overskud
var grunden til at portugal drog i verden ud
de indfødte hoppede og sprang
mens våbenene sagde bang bang
Den første mand der drog til amerika var columbus
med ham i lasten var masser af guns og tyfus
mange mener at indianske tæpper er fyldt lopper
ikke mange ved at Europæerne kom med farlige kopper
de indfødte hoppede og sprang
mens våbenene sagde bang bang
til sidst var der ikke flere tilbage til at passe erobrernes haver
kopperne var en alvorlig plage
så de måtte købe sig slaver
de indfødte hoppede og sprang
mens våbenene sagde bang bang
portugal og spanien måtte disse mennesker kværke
for at vinde rigdom og blive ressourcestærke
de blev fantastiske til navigation
fordi de var meget stærke i troen
de indfødte hoppede og sprang
mens våbenene sagde bang bang
muslimerne var også ekstremister
det spanske folk råbte hey fister
grillen er varm og den slår gnister
skrid eller æd vores lækre medister
de indfødte hoppede og sprang
mens våbenene sagde bang bang
de indfødte hoppede og sprang mens våbenene sagde bang bang
bang bang bang bang
- Astrid
mandag den 20. september 2010
Julius Cæsar
60 f.kr.
1. Triumvirat.
Dannet før Cæsar erobrede Gallien
Magt deling mellem Cæsar, Pompejus og Crassus
- De blev statholdere = Bestemte over en provins (styre hær, inddrive skatter),ofte tidligere konsul.
- Konsuler: Leder regeringen, der er altid 2 = Det kollegiale system.
59 f.kr
Statholder over Gallien
58 f.kr.
Indleder erobring af Gallien
50/49 f.kr.
Endelig sejr over Gallien
- Cæsar tager til Rom med sin hær = 2. borgerkrig
- Senatet frygter Cæsar, da han vil omsætte sine militære sejre til politisk magt
Cæsar vinder, udnævner sig selv til diktator. -> Guddommeliggørelse
- Økonomisk magt, militær magt (imperator), Religiøs magt, politisk magt = reel og formel enemagt
44 f.kr.
Cæsar dør/bliver myrdet.
Cæsar = Overrumplingen af Avaricum og det efterfølgende blodbad
(Af Cæsar: Commentarii de Bello Gallico o.50)
Emne: Om cæsars kamp mod averne (gallere) -> erobningen af Avaricum
Afsender: Cæsar
Hvornår: 50 f.kr.
Genre: Commentarii = komentar/optegnelse, selvbiografi
Kilde: Øjenvidne, førstehåndskilde, samtidig kilde
Modtager: Dem i Rom = Senatet [Pral]
Hvordan skildres modstanderne?
- Skødesløse omkring at holde vagt
- Et begavet folk, som er gode til at efterligne det de ser hos andre
- Eksperter i minedrift
- Opgivende
Stærke og værdige modstandere - > sejren bliver større
Hvilke årsager er der til den romerske sejr?
- Belejringstårne
- Cæsar -> Opmundrende, selvopofrende, idemand, udnytter mulighederne (vejret)
Fra 40000 til 800
- HÆVN, frustration (hård krig)
Kilden er tendenciøs
Kilden som beretning (hvad skete): dårligt vejr, kamp fundet sted
Kilden som levn (siger noget om afsender, tiden): Cæsars opfattelse af sig selv, tidspunktet.
torsdag den 16. september 2010
Senrepublikken 2
Marius reformerer hærens rekruttering (den såkaldte marianske hærreform)
Oprindeligt bestod den romerske hær af en bondemilits:
o værnepligt fra 17-års-alderen
o kun selvejende bønder kunne blive soldater
o hæren er struktureret efter den enkeltes formue, dvs. hvilke våben man havde råd til.
Marius reform
o Soldater skulle nu også kunne erhverves fra de besiddelsesløse borgere (proletariat), der tidligere var fritaget værnepligt.
o Marius skaber dermed en professionel hær
o Alle får den samme træning og det samme udstyr. Hæren bliver derfor i stand til at erobre flere provinser uden for de romerske provinser.
o Efter endt tjenestetid (dvs. ved pensionering) blev de lovet jordlod. Under tjenesten fik de løn og blev lovet del i krigsbyttet.
Virkninger af Marius reform
o Hæren bliver større
o Forbedret militær kapacitet: når krig truede, skulle en general ikke først samle og træne en hær. Hær var allerede trænet og klar.
o Soldat bliver afhængig af feltherre (bliver fletherrens klienter), da det er feltherren der skal erhverve soldater. Det er feltherren der skal sørge for at soldaterne får krigsbytte og pension, og der opstår derfor et personligt afhængighedsforhold.
o Hærens loyalitet flyttede sig derfor fra senatet i Rom til den general, der ledte hæren.
Bonusviden om Marius: Oprindelig af ridderfamilie. Blev valgt som konsul år 107 f.Kr selvom han var homo novus (ny mand, dvs. en romer, der blev konsul selvom han ikke tilhørte nobiliteten). Som konsul fik han kommandoen over de romerske styrker i Numidien (jf. en konsuls opgave). Blev valgt som konsul for året 104 igen, og genvalgt 4 år i træk (enestående i romersk historie)
Hvorfor var det nu at forbundsfællerne var utilfredse?
Skal stille soldater og følge Roms udenrigspolitik uden at have romersk borgerret og dermed politisk indflydelse (kunne ikke blive embedsmænd, kunne ikke stemme i folkeforsamling). Bønderne mister jord mens de er soldater og forarmes derfor.
Forbundsfællekrig: 91 f.Kr: Forbundsfællernes oprør mod Rom.
Hvilke konsekvenser fik forbundsfællekrigen?
Tidligere: bystat Rom + forbundsfæller. Nu: én stat (dvs. Rom og de tidligere italiske bystater [forbundsfæller]) der får fælles regering og lokalt selvstyre. Krigen ender med at forbundsfællerne gives romersk borgerret (år 90), dvs. får stemmeret og bliver valgbar (skal dog personlig møde op i Rom for at afgive stemme). Den romersk bybefolkning (dem der bor i selve Rom) havde stadig størst magt (afgav stemmer i Folkeforsamlingen), og havde embeds- og senatmonopol.
Hvad var baggrunden for den første borgerkrig (88-82 f.Kr)?
Modsætning mellem optimater (Sulla) og popularer (Marius) (repeter hvad optimater og popularer er!): hvem skal være hærleder? Hhv. senat og Folkeforsamlingen har udpeget hver deres hærleder. Sulla vinder, og bliver diktator. Fører en senatvenlig politik, hvorefter senatets magtstilling styrkes, og folkeforsamlingens politik begrænses for en periode.
Hvad var baggrunden for det 1. Triumvirat? Og hvilken betydning fik det?
Pompejus (stærk hærfører) indgår pga. utilfredshed med senatet sammensværgelse med Crassus og Cæsar for at gennemtvinge sine krav. De går bl.a. sammen af gensidig frygt: Crassus og Cæsar indgår først en alliance af frygt for Pompejus. Cæsar var oprindelig Pompejus-fan, men da hans job som ædil havde kostet ham en formue, trængte han til økonomisk støtte som Crassus tilbød. De ville efterfølgende sætte Pompejus ud af spillet. Da Pompejus kommer tilbage til Rom, søger han at blive venner med senatet – hvilket ikke lykkedes. Cæcar (var blevet gældsfri som ansvarlig for Spanien hvor han fik del i krigsbyttet) overtaler Crassus til at Pompejus skal være del af deres alliance.
De tre mænd havde tilsammen en stor klientskare. Staten kunne ikke stille noget op, og senatets indflydelse bliver derfor sat ud af spil, da der ikke måtte gennemføres noget som var i strid med de tre herres beslutning. Pga. sammensværgelsen blev Cæsar valgt til konsul for år 59 f.Kr: fik det sydlige Gallien som provins. Pompejus fik Spanien og jorduddeling til sine veteraner. Crassus fik Syrien. Romerriget var delt mellem de tre.
Hvad var årsagen til 2. Borgerkrig (49-45 f.Kr)? Inddrag kort side 14
Cæsar udvider sit territorium (Gallien), og går fra sejr til sejr. Han får derfor større hær, prestige og clientela. Pompejus (Crassus er i mellemtiden død) og senatet frygter Cæsar (at han fx skal overtage magten i Rom når han vender tilbage). Pompejus og Cæsars ’sammensværgelse’ slutter, Cæsar rykker med sin hær til Rom år 49, hvor Pompejus flygter og hans tilhængere nedkæmpes.
Hvorfor blev Cæsar dræbt?
Senatet er utilfreds over at være blevet sat uden for indflydelse med Cæsars selvudråbelse til diktator. Senatorer dræbte derfor Cæsar i 44 f.Kr.
Hvorfor vedblev Ciceros politiske indflydelse kun at have mindre betydning?
Fordi han ikke havde et tilstrækkeligt stort clientela, og derved ikke i sig selv var stærk nok. Han var derfor tvunget til samarbejde.
onsdag den 8. september 2010
tirsdag den 7. september 2010
Senrepublikken (146 – 40 r.Kr.)
1) De Puniske krige à 2) geografisk udvidelse af Romerriget à 3) Sociale forandringer
1) 270 – 146 f.Kr
2) Rom = bystat
Italien = forbundsfælle
Udenfor Italien = provinserne
3) Bønderne blev værnepligtige soldater. Konsekvenserne af det var, at landbrugene lå øde hen. De rige opkøbte land i provinserne fra bønderne.
Bønderne tvinges bort fra mark/land og skal flytte til byen à proletariat (ejendomsløs klasse)
Produktionen blev ændret fra korn til vin og olie. Dette skete pga. den store geografiske udbredelse. Man havde simpelthen fundet billigere steder at dyrke korn. De fattige blev nødt til at flytte ind til byerne, da de blev udkonkurreret af de nye provinser. Overklassen styrkes, da de har et stort krigsbytte og kan udnytte de erobrede områder.
Slaver og billigt korn kommer med ændringen af de sociale lag, fordi der er efterspørgsel efter det fra de rige.
Kilde – Plutarch: Tiberius Gracchus taler de fattiges sag
(vurdering af Plutarchs skildring af Gracchus)
Tiberius Gracchus vil indføre jordreform(133 f.Kr) og give bønderne jord til rådighed.
Hvad var problemet: De rige fordrev de fattige ved at overbyde dem.
Konsekvenser: Større forskel på rig og fattig. De fattigere får ikke så mange børn og det medfører: færre frie, flere slaver.
Hvad gik reformen ud på: Fattige skulle have del i jorden. Jorden skulle stilles til rådighed af staten. Reformen sagde, at man kun måtte 500 agermål jord. Rige begyndte så at snyde reformen, ved at det var andre, som egentlig ejede jorden, mens de rige tog profitten. Det blev til slavedrevne godser.
Reaktion: Opbakning fra de fattige. Kraftig modstand og hævn fra de rige. De følte, at Gracchus var en fjende.
Optimat: appellerer til senatet
Popular: appellerer til folket
Tekstens budskab: Fattige bønder skal høres/have mere jord (politiske rettigheder)
torsdag den 2. september 2010
tirsdag den 31. august 2010
Et overblik over Romerrigets historie
27. august 2010
12:18
Gruppe 1: Republikkens politiske system
1. Allerede før kongen blev fordrevet i 500 f.Kr. herskede der faktisk bysamfund i Italien (år 753 f.Kr.). Fønikere og grækere flyttede dertil, fordi landet var rigt på frugtbare områder og mineraler.Rom opstod fordi der var meget handel der gik forbi floden Tiberen.
2. 510 f.Kr. - 31 f.Kr. I 510 f.Kr. fordrev de den sidste konge og indførte en republik der byggede på et overklassesystem.I 31 f.Kr. der blev det til et kejserdømme ved Octavian (Cæsar, Augustus), der fik stor anseelse og dirigerede udviklingen vha. sin autoritet, men stadig lod det republikanske system bestå. "Republikkens politiske institutioner forsatte med at fungere, men deres betydning rakte kun så langt, kejseren ønskede".
3. Republikkens politiske system opstod i 510 f.Kr. Republikkens start, skete ved at man fordrev kongen og indførte et system der bestod af valgte embedsmænd, et senat af tidligere embedsmænd og en folkeforsamling. "I modsætning til det græske demokrati var adgangen til embede, medlemskab af senatet og indflydelse på lovgivningen reguleret på en sådan måde, at kun overklassens medlemmer kom i betragtning."
"I toppen af det man kunne kalde den romerske regering, var der to konsuler og under dem et antal embedsmænd, som tog sig af retsvæsen, politi og finansvæsen." Man kunne tidligst blive konsul som 42-årig. Senatet er de allerøverste og mest indflydelsesrige medlemmer for livstid.
4. Forskellen mellem patriciere og plebejere:
- Patriciere er de adelige.
- Plebejere er resten.
5. To vigtige årstal:
- 510 f.Kr. Republikkens indførsel
- 31 f.Kr. Republikkens ophørelse
Kollegiale system = der er altid to(to konsuler etc.) En af dem har ret til at nedlægge veto.
Gruppe 2: Romersk eskpansion og de puniske krige
Romerrigets udbredelse i henholdsvis; 133 f.v.t. (rødt), 44 f.v.t. (orange), 14 e.Kr. (gult) og 117 e.v.t. (grønt)
De puniske rige (hvad, hvornår, hvor og resultatet):
Rom erobrer hele Italien 270 f.kr. Dette starter den første puniske krig mod den fønikiske by Karthago. Rom vi gerne herske over middelhavet. De besejrede Karthago og erobrede Sicilien, Sardinien og Korsika.
d. 2 puniske krig kort år 200 f.kr. Hannibal marcherede gennem Sydfrankrig og alperne med store styrker for at nå til Italien. Mange af bystaterne sluttede sig til Hannibal, da han besejrede romerne. Romerne angreb Karthago og Hannibal blev besejret.
d. 3 puniske krig 150 f. kr. Romerne ville gøre det af med Karthago og satte sig i besiddelse af frugtbare nordafrikanske områder. Karthago blev udslettet i 146 f.Kr.
Rom har udslettet konkurrencen. Rom bliver stærkere og får mulighed for at erobrer mere. Hærførerfår mere magt og kan købe slaver hvilket medfører, at bønderne får svært ved at konkurrer medden billige arbejdskraft som slaverne. Bønderne bliver slået ud af den italienske landbrug. Giversocial og politisk uro i Rom. Bønderne bliver til proletarer. De er frie og har rettigheder, og harkun sine arbejdskræfter at tilbyde.
Marius (hærfører) tilbød sine soldater del i det bytte, hæren erobrede, så dette ikke gik til staten.Det betød, at soldaterne fik mere loyalitet overfor deres hærfører og ikke over for staten.Soldaterne var afhængige af hærførerens succes, og han kunne derfor bruge dem til egne formål (fx politiske formål) som også ville gavne soldaterne.
4. 264 – 241 1. Puniske krig
218 – 202 2. Puniske krig
149-146 3. Puniske krig
Dette fører til republikkens fald.
Gruppe 3: Borgerkrig og overgang fra overklassestyre til kejserstyre
Cæsar var konsul og statholder af de Galliske områder. Det gjorde det nemmere for ham, at få politisk indflydelse i regeringen i Rom.
Så han begynder at erobre resten af Gallien; Po-sletten og det sydlige Frankrig. Han modtog så kritik fra hans modstander, hvilket resulterede i en 2. borgerkrig fra 49-?
Erobrer områder der
I 3. borgerkrig blev Cæsar myrdet.
Octavian var en 19-årig slægtning til Cæsar (som betyder kejser). Han besluttede sig for at udrydde dem der havde dræbt Cæsar, og blev så selv kejser (Cæsar). Det resulterede i en 4. borgerkrig.
Octavian var en god strateg, og han fik afsluttet også afsluttet 4. borgerkrig, og opnåede meget respekt og anseelse, hvilket gjorde han blev siddende i lang tid, og fik titlen Augustus ("den ophøjede").
Overklassestyret = patricierne der sørger for 'pax romanun' = ro i det romerske styre.
Vigtige årstal:
Omkring 100 f.Kr.:
Oprør som førte til begyndelsen på afslutningen af overklassestyret.
31 f.Kr.: Sluttede republikken og startede kejserstyret. Octavian vandt søslaget ved Actium ved den græske kyst.
14 e.Kr.: Augustus dør og hans arving overtager. Han er ikke helt så snu, så der kommer uro i hæren og i overklassen, og den fred som før herskede, sluttede da.
Konklusion:
31 f.Kr.-14 e.Kr. var en fredelig periode.
Gruppe 4: Senkejsertid og romerrigets fald
- I senkejsertiden gik kejseren fra at blive tiltalt kejser til at blive Gud og Herre. Dette viste, at han var hævet over de andre borgere. Dette skete en hofceremoni. På grund af borgernes manglende loyalitet til styret, skulle han fremstå som en ophævet leder.
- I 395 blev romerriget delt op i øst og vest. Manglende autoritet og dårlig økonomi var ved at hele til falde sammen, så de delte riget i to. Det øst-romerskerige havde Konstantinobel (Istanbul) som hovedstad, det vest-romerskerige havde Rom. Det vest-romerskerige lå åbent for invasioner fra området ved Donau og Rhinen. På grund af dette blev vestriget opløst efter i 476. Østriget blev først opløst i 1453 da tyrkerne erobrede det.
- 212: alle får stemmeret, 395: opdelingen sker. 476 : Det vestromerskerige falder.
Historie 31. August 2010: Romerrigets politiske system
mandag den 16. august 2010
Romerske styreform/politiske system
Romerske styreform/politiske system
3 positive styreformer & 3 negative styreformer:
Monarki +: én hersker (Rex) 753-510 f.kr.
Former for monarki:
- arve monarki (1660-1848)
- valg monarki (--> 1600)
- konstitutionelt + enevældige monarki
Tyranni -: grusom undertrykker, samf. præget af frygt
Aristokrati +: et fåtal = de bedste (hersker i samf. interesse)
Oligarki -: også et fåtal, men styret sker i egen interesse
Demokrati +: folkestyre
Ochlokrati -: pøbelvælde (styret af de laveste i samf. uden forstand)
God styreform:
- Frihed
- Høj moral
- Retfærdighed
Bemærk: Retfærdighed ≠ lighed = man får det der hører klassen til
Retfærdighed ≠ kampråb, men klageråb, når man ikke får hver sit
Negativ styreform:
- Håndhæve i egen interesse (ikke retfærdighed og frihed)
- Undertrykkelse
- Magtmisbrug
- Lav moral
Romersk forståelse:
Udvikling = negativt
Stilstand og stabilitet = positivt
(↑="Konservativ" livsforståelse)
Forfatningskredsløb: de 6 styreformer går i ring:
positiv styreform --> negativ styreform --> positiv styreform --> negativ styreform osv.
- man har ret til at vælte et negativt styre: ret til revolution
- cirkulær historieforståelse (modsat f.eks. Karl Marx' linære historieforståelse)