Imperialistens syn på afrikanerne

R. Kipling (socialdarwinist): Den hvide mands byrde
Ophavssted:
- engelsk imperialist
- hans tanker om USA som imperiemagt (deler eng. Erfaring
- 3. Fase – at besætte og civilisere.
- Opfordring

De tre faser i imperialismen: 1.fase: 1870-1882

2. fase:1883-1890

3. fase: 1890-1914

- filantropi: at gøre noget for andres skyld
- etnocentrisme: når man bruger sine egne værdier og normer til at forstå andres kultur.

Syn på de fremmede:
- Skal have hjælp
- ½ djævle ½ børn = laverestående
- uvidende
- reagerer med vrede/had (utaknemmelighed)

De hvides opgave:

- Hjælpe mod sult, sygdom og fred

- Slidsomt arbejde; byrde/ skal tage den tunge tørn
- Man skal tjene andre for en ussel løn

Kildens anvendelse:
- formål for imperialismen (mission, opgave)
- giver et indblik i den imperialistiske tankegang
- hvordan man legitimerer imperialismen



Kristian Bahson: Etnografien 2
Præsentation af kilde:
- Kristian Bahson = etnograf (læren om folkeslag) videnskabelig bog. ekspert, han har etos.
- Skrevet i år 1900
- Oplysende formål

Præsentation af indhold (vurderet ift. vestligt livssyn - etnocentrisme):
- om negerne
- pyntesyg

- barnlig (øjeblikket, fantasi)

- hang kommunisme

- impulsivt

- gæstfrie

- leve efter naturlov

- dagdrivere

Grunde til imperialismen
Økonomiske grunde

Den industrielle revolution kræver større markeder at sælge deres varer, da man ikke kan sælge sine varer indbyrdes i landene [protektionisme].
Produktionerne har brug for flere råstoffer for at lave flere varer.
Borgerne i landet har ikke råd til aftage flere varer. Der er overskudsproduktion, og det kræver større markeder.
Europæiske investorer kan ikke komme af med deres kapital, da det ikke profitabelt at bygge flere fabrikker i Europa.
Teknologiske
Udviklingen af samfærdsmidlerne (transport [jernbane, dampmaskine]og kommunikation [telegraf])gør det nemmere at komme langt væk og få råstofferne med hjem.


Psykologiske grunde:


Stigende nationalisme efter napoleonskrigene. Det gav stor international prestige at have kolonier. En magtfuld stat havde flere kolonier end de andre.
Socialdarwinismen overføres på nationernes liv. Den stærke nations ret og pligt til at fremme laverestående nationer. Den hvide race ses som overstående.
Missionærerne skal udbrede kristendommen.

Imperialismen


Le belle epoque ( den gyldne tidsalder ) Starten af 1900 tallet i Europa.

Der er flere tendenser i starten af 1900 tallet, delt i positive og negative.

De positive tendenser: optimismen, industrialiseringen
De negative tendenser: kapløbet om erobringerne og den begyndende nervøsitet for krig.



Imperialismen:


Den følgende definition er den vi arbejder med og er den som ligger sig til den tidsperioder vi beskæftiger os med:

Imperialsemen dækker over den politik USA og Europa brugte i 1870-1914 overfor lande, der ikke var så teknologiske og industrialiseret ( udenfor europa ), man kolonisere altså de mindre udviklede lande!

1870 ( starten ) er kulminationen hvor Tyskland og Frankrig vil være med i kapløbet imod England om ekspanderingen og koloni-erhvervelse.

Perioden slutter da første verdenskrig blusser op og en ny tids-periode starter.

De 3 Faser i imperialismen:

1 fase 1870-1882) Mangel på imperialistisk begejstring ( planerne var ikke så store endnu ) erobringerne var kun dem der forgik omkring de kolonier man allerede besad.
eksempler kunne være, hvis man ville udvide muligheder for handel og løse grænsespørgsmål



2 fase 1883-1890) Blev kaldt papirfordelingen. I denne periode gjorde europiske regeringer krav på næsten hele Afrika, Sydøstasien og øerne i stille havet.
Bismarcks sætter direkte gang i begivenhederne fordi det for ham har stor betydning både indrepolitisk så vel som udenrigs politisk. De andre europæiske lande begynder ligesom tyskland at stille krav til opdelingen af deres ekspansioner er kapløbet er hermed startet.






3 fase 1890- 1914) Maskingeværet er symbolet på den trejde fase, der er nu ikke meget mere land at besætte og det gælder fra nu af om at beskytte of fastholde de koloniserede områder. Følgerne af manglen på land der kunne besættes betød en større griskhed bland alle lande. Der kom uångåelige sammenstød mellem lande, og uenigheden vdr. de sidste områder der skulle besættes førte dem næsten ud i indbyrdes krig.



Imperialismens andre betydninger: 

5 Forskellige betydninger:

den kommunistiske/Lennistiske. Imperialisme er et stadie i kapitalismen.
Lenin kritisere liberalismen/kapitalismen for at være for grådig. Så sker der det at kapitalisme er monopoldannelse.

At opnå universelt hæredømme

3) skælsord ( expansionisme- udvidelsestrang)



Begreber:

Semantik - ( Et ords betydning ) protektorat - ( et område man beskytter ) - Despotisk - ( enevældig/tyran )

Arbejdsspørgsmål

Arbejdsspørgsmål til Kipling: Den hvide mands byrde
1) Redegør for kildens ophavssituation (hvorfor blev den skrevet). Sæt desuden kilden i relation til imperialismens faser
2) Hvilket syn har forfatteren på
a. De fremmede
b. ’de hvides opgave?
HUSK der skal dokumenteres i teksten. Brug forfatterens egne ord.
3) Diskuter forfatterens syn på imperialisme – er der tale om etnocentrisme eller filantropi?
4) Formuler hvad kilden kan anvendes til
5) Hvordan vil du perspektivere til vores forløb? Kan der desuden perspektiveres til Junglebogen?


Arbejdsspørgsmål til Kristian Bahnson: Etnografien 2
1) Hvordan vil du præsentere kilden til eksamen?
2) Hvordan vil du præsentere indholdet?
3) Hvordan vil du anvende kilden som levn?
4) Hvilken kilde i kompendiet vil du bruge som perspektivering til teksten? Begrund dit valg.

Arbejdsspørgsmål til billederne s. 9 + forside
1) Hvad kan billederne bruges til?
2) Sæt dem i perspektiv til Kiplings digt

Imperialistiske billeder

Engelsk imperialisme i Afrika

Sofie, Signe Sofie og Emilie

Øvelse 2: Sofie, Signe J og Emilie
Imperialisme er den politik som de europæiske stormagter og USA førte overfor teknologisk og industrielt mindre udviklede lande fra 1870 til 1914. Den imperialistiske tankegang bygger på socialdarwinisme, der er tanken om at den hvide race er den sorte race overlegen, ”survival of the fittest”, dvs. at den bedste stat ville overleve mens de andre kulturer (kolonierne) ville gå til grunde. Den imperialistiske tankegang ændrede sig igennem imperialismen, da det i starten (1870-1882) var det private initiativ der kolonialiserede på bagrrund af et ønske om handel magt og ønske om udbredelse af kristendommen. Senere begyndte de europæiske stormagter at kolonialisere på baggrund af tanken om større eksansion og ønsket om nye markeder. Cecil Rhodes og Charles Dilke mente at den engelske race skulle udbredes over hele verden til dennes fordel. I forlængelse af dette begyndte kolinierne at blive stærkt undertryktete, hvilket europæerne legitimerede med tanken om den hvide races overlegenhed.

Imperialismens tankegang

Imperialismens tankegang er præget af flere faktorer. En gennemgående ideologi for imperialistiske tænkere er den sociale darwinisme. Den sociale darwinisme beskriver forskellen på ”racernes” rangering i verden, hvilket afspejler sig i linjen ”survival of the fittets”. Eksempelvis ser Sir Charles Dilke det som Englændernes skæbne at udbrede sig over verden, som det overlegne folkefærd. Ifølge Dilke vil England ekspandere voldsomt, og klart overhale Spanien, Italien, Tyskland og Rusland. Dog kan det ikke komme på tale at oprette kolonier i disse områder, da disse landes beboere var næsten af samme rangering som englænderne.
Økonomisk set var tiden i 1870 til 1914 præget af en skrap kontrol af import-eksport ved hjælp af statsregulerede toldmure. De store vestlige stater benyttede deres kolonier til afsættelse af overskudsvarer som var effekten af fortidens industrialisering. Tænkere som Adam Smith fremsatte omkring 100 år tidligere teorier som fuldstændig modsiger den imperialistiske tankegang. Han påstod at et frit marked uden kontrol (under imperialismen sås dette udbredt i form af toldmure) ville regulere sig selv. På trods af trange kår for ideologien under imperialismen har flere af de senere økonomiske tænkere taget den til sig.

Kh. Greve, Peter og Kristian Hjort Madsen.

Søren, Martin, Thomas og Mads

Øvelse 2:

Dilke-kilden:

Den imperialistiske tankegang er i dette tilfælde at udbrede den engelske kultur og tankegang; regeringsprincipper, love etc. Den måde man udbreder sig på er ved hjælp af magt, hvor man undertrykker lavere stillede nationer. Dilke skriver bl.a.: ”Chile, La Plata og Peru må på et eller andet tidspunkt blive engelsk: den indianske race, som beboer disse lande kan ikke klare sig mod vore kolonister (…)”
Han ser det på den måde som det bedste fremtid/skæbne for verden, hvis netop hans nation (i dette tilfælde England).

Dilkes imperialistiske mentalitet bliver yderligere forklaret i følgende linjer: ”Den idé, som overalt på min rejse på én gang har været min ledsager og fører – en nøgle til at lukke op for skjulte ting i de mærkelige nye lande -, er en – måske ufuldkommen – overbevisning om vor races storhed, som altid vil omkranse jorden, og som måske er skæbnebestemt til lidt efter lidt at brede sig helt ud over den.”
Dilke ser det altså som helt naturligt og skæbnesbestemt, at det er hans nation der skal regere verden. Set i et større perspektiv er England de rette til at føre de rette planer for resten af verden ud i livet.
”Fremtiden for en enkelt del af vor race er imidlertid kun af ringe betyydning i sammenligning med hele racens triumf (…)” ”(…) fortsættelsen er af afgørende betydning for menneskehedens frihed.”

Rhodes-kilden:

Rhodes mener (lige som Dilke) at England er det bedste folk i verden. Han tror på at den engelske race kan gøres til hersker i et stort verdensrige. ”(…) jo større en del vi behersker og beboer, jo bedre et det for menneskeheden.”

Rhodes skriver, at det er fredsbevarende hvis størstedelen af verdensbefolkningen kommer under Englands herredømme. Lige som Dilke, virker denne måde at tænke på meget egoistisk, men de forklarer det som om det er for verdens bedste. På en måde minder disse to kilder om propaganda.



Imperialisme:

Bogen definerer det som USA og Europas stormagters politik i perioden fra 1870-1914 (første verdenskrigs start) over for lande der var teknologisk lavere stillet. Man kolonialiserede altså de lavere udviklede lande. Imperialister er ekspansionsorienterede, og søger at udvide deres landareal og befolkningstal, fx ved hjælp koloniervhervelse. Den imperialistiske tankegang blev ofte ført ud i livet i form af missionærer, opdagelsesrejsende etc.
Imperialismetiden er en tid med store teknologiske fremskridt, samt urbanisering og industrialisering (som også var forud for imperialismen). Perioden er også karakteriseret ved optimisme, nationalfølelse, medicinale opdagelser, og kaldes bl.a. den gyldne tidsalder (eller La Belle Epoque). Det skyldtes dog også at de stod i lyset af første verdenskrig som fuldte efter.
Negative tendenser er at perioden også var fyldt med frygt og anspændte forhold mellem nationerne, som uundgåeligt førte til sammenstød og i sidste ende resulterede i første verdenskrig.

Imperialismen gruppearbejde:

Øvelse 1:

Grundlægger af engelsk, klassisk nationaløkonomi og fortaler for erhvervsliberalisme og frihandel.

Adam Smith modsætter sig den imperialistiske økonomiske tankegang, da denne er protektionistisk, hvilket betyder, at man holder konkurrenterne ude ved eksempelvis at etablere toldmure. Derimod er han fortaler for en mere liberalistisk holdning, hvor markedet får lov at passe sig selv ved den usynlige hånd.

Øvelse 2 og 3:

Identificering af den imperialistiske tankegang:

Sir Charles Dilke: Det fremgår tydeligt af teksten, at Dilke har høje forventninger til sit land, og ser det som overlegnet sammenlignet med andre stormagter. ”Italien, Spanien, Frankrig og Rusland bliver pygmæer ved siden af et sådant folk”. Man fornemmer tydeligt et slags storhedsvanvid ” Vi taber vor industrielle overlegenhed, eftersom kul bliver billigere i Amerika og dyrere i gamle England, så har vi ikke desto mindre ligeså meget at tilbyde Amerika, som det kan give os”. Set ud fra imperialistisk tankegang har han stor tiltro til egne evner.

Cecil Rhodes: Har flere lighedspunkter med Dilke, og vil skabe et samfund, som bygger på ret, frihed og fred. Han mener, at der bør dannes de forenede stater, så den engelske race kan gøres til hersker i et stort verdensrige. Dermed vil verden blive et fredeligere sted. Det er ikke af eget initiativ, men derimod Gud som har skabt den engelske race som sit udvalgte redskab. Derudover ser Cecil Rhodes sig selv som ”den udvalgte”. ”Derfor, hvis der findes en Gud, så tror jeg, at det, som han kræver af mig, er, at jeg gør, hvad jeg kan for at udbrede den britiske indflydelse i Afrika.

De koloniserede lande giver England selvstyre, men Rhodes brokker sig over, at disse lukker handlen med England. De vil have en forfatning, som sikrer, at de fremover kan handle deres færdigvarer med de selvstyrende kolonier.

Den imperialistiske tankegang

Imperialisme er den udenrigspolitik, som USA og de førende europæiske stater førte overfor nationerne, som var industrielt og teknologisk underlegne. Perioden beskrives fra 1870 til 1914. Napoleonskrigene skabte en udbredt nationalfølelse, som medførte en øget trang til udvide landets territorium. I mellem de europæiske stater gav et højt antal kolonier stor prestige, og den mest magtfulde stat havde flest kolonier.
I forbindelse med nationalismen opstod socialdarwinismen, som overførte Darwins teori om survival-of-the-fittest fra individniveau til statsligt niveau. Dette blev brugt som en legitimering af den til tider hårdhændede håndtering af de indfødte på de koloniserede territorier, da det jo er en naturlig ting, at det kun er den stærkeste race der overleve – at naturen vil gå sin gang.
Den imperialistiske tankegang er præget af en vished om de ledende nationers egen storhed. Englænderne betegner dem selv som ”Guds redskab”. Det er simpelthen deres pligt og ret at udbrede det engelske folks kultur til resten af jorden. Det er nødvendigt, for at skabe frihed, ret og fred, at indføre Englands love.
Citat Cecil Rhodes: ”Jeg påstår, at vi er det bedste folk i verden, og at jo større en del af verden, vi behersker og bebor, jo bedre er det for menneskeheden. Det betyder helt enkelt ophør af alle krige, hvis størstedel af verden kommer under vort herredømme.”

- Emma, Signe N, & Thilde

Imperialistiske tankegang

Den imperialistiske tankegang er en tankegang, der er stærkt karakteriseret af kolonisering, protektionisme og monopolisme.

Imperialismen kan være en konsekvens af kapitalismen, hvor man går ind og fordrejer den økonomiske politik og i stedet for at handle frit mellem landene, tager monopol på ikke teknologisk udviklede lande, monopolisme.

Den er derfor præget af en egoisme (”mere vil have mere”), som går ud over handelen mellem landene. Nationerne handler efter deres eget behov og beskytter sig selv, protektionisme.

Nationernes økonomier er et magtspil, hvor det handler om at kolonisere og få monopol og magt over flest lande, kolonisering.
Èn grund til at lave kolonier, er så f.eks. England kan komme af med sin overproduktion. Derfor eksporterer man varerne man har i overskud til kolonierne, hvor man derfra f.eks. importerer råstoffer, eller andre afgrøder man ikke selv har.

Imperialismens tankegang

Endelsen isme angiver en handling eller en politisk holdning; ordet kommer fra det latinske imperium, der betyder rige.
Den imperialistske periode varede fra 1870 – 1914.
Den imperialisme tankegang omhandler især blandt nogle fortalere for imperialismens udbredelse af en fælles race i især Afrika, Amerika, Asien og Oceanien. Denne race er ikke baseret på hudfarve eller udseende, men omhandler udbredelsen af fælles nationalitet, sprog og kultur. Nogle ser denne races udbredelse som guds vilje, her iblandt imperialisten Cecil Rhodes. Nogle ser imperialismen som et økonomisk redskab for stormagter, som bruger de besatte områder til at opretholde en protektionistisk økonomisk politik.
Tilhængere af imperialisme bruger ofte Darwins teorier om arteneres overlevelse, som argument for ekspansionen af racen.
Modstandere af imperialismen er af den overbevisning, at stormagterne undertrykker de indfødte i de besatte områder. Modargumentet til dette er at imperialismen har forbedret infrastrukturen i landene, der er blevet annekteret af stormagterne, og indført domstole, love og demokrati.

Gustav, Gustav og Mads

Imperalismens retfærdiggørelse

Et større England. Sir Charles Dilke
Teksten er generelt præget af en overbevisning, der er meget nationalistisk. Han ønsker at den engelske race vil udbredes globalt og således fremme England. Dette er ikke kun et ønske, men en overbevisning: den engelske race vil, måske skæbnesbestemt, brede sig helt ud over hele jorden. Han tror også på at den engelske race i 1970 omfatte 300 millioner mennesker.
Dilkes syn på de uciviliserede lande er at de skal befries af den engelske race. Afgørende for menneskehedens frihed er en indførelse af de engelske love og de engelske regeringsprincipper. Dette vil sige, at det ikke kun er til engelsk fordel, men en mere afgørende indførelse for hele menneskeheden. Ved at sige, at den sorte race er ucivilliseret og underlegen, og dermed skal befries, legaliserer han imperalismen.


Cecil Rhodes
Ligesom Charles Dilke, mener Cecil Rhodes også at det vil være til menneskehedens fordel, at den engelske races udbredes. Derudover mener han, at Gud har skabt den engelske race som sit udvalgte folk til at skabe et samfund bygget på fred, frihed og ret. Dette vil sige, at Rhodes legaliserer imperialismen og kolonialisering ved, at sige, at Gud har udvalgt det engelske folk til at befrie menneskeheden.

Begge tekster, som mener at det er i menneskehedens fordel, at være et styrende imperium, kan perspektiveres til hvad der sker mellem den vestlige verden og mellemøsten - dog retfærdiggører den vestlige verden ikke ved at sige, at mellemøstens folk er underudviklet og at Gud har givet os, vestlinge, magten til at omvende dem til demokrati.

Eva, Stephanie, Nathalie og Ole

Den imperialistiske tankegang

1840-1870: Karakteriseres normalt som anti-imperialistisk, da man fra en række politikere finder udtalelser, der går imod kolonipolitik.
Der var fx en separatistisk bevægelse i England i 1860'erne, der mente at England burde afvikle sit kolonirige, da det ville indskrænke frihandlen. Moderlandene forsøgte nemlig at monopolisere handlen på kolonierne ved love, der forbød andre lande at handle med det pågældende lands kolonier. De var derved inspireret af Adam Smiths liberalistiske tanker
Øvelse 1: Hjælp hinanden med at genopfriske hvad Adam Smiths tanker gik ud på (brug evt. nettet), og forklar hvorfor hans økonomiske tænkning står i modsætning til den 'imperialistiske økonomi'

Men fra 1870 begynder en række personer at fremkomme med en mere positiv indstilling overfor kolonierne.
De var med til at påvirke den offentlige debat, og kan derfor kaldes ideologer. De var både geografer, opdagelsesrejsende, missionærer og historikere. Fælles for dem var, at de mente, at deres hjemland ville få en strålende fremtid, hvis man fik kolonier.

Charles Dilke foretog i 1866-67 en jordomrejse. Han skrev derefter en bog, hvori han beskriver fordelene ved et 'Greater Britain'. Imperietilhængerne gik på dette tidspunkt ind for en styrkelse af båndene til de eksisterende kolonier. Senere blev imperietilhængerne mere ekspansionistiske (ønsker nye områder inddraget). Dette kulminerede i slutningen af 1890'erne i den såkaldte 'jingoisme,der udtrykte angelsaksisk fællesskab, solidaritet, følelse af racemæssig overlegenhed, ret til udbredelse af det britiske imperie og et ønske om økonomisk vækst.
Cecil Rhodes kom i 1870 til Afrika. Han blev rig ved diamanthandel. Denne rigdom brugte han til at fremme engelsk imperialisme. Hans mål i Afrika var at skabe et sammenhængende bælte fra Ægypten til Kapkolonien, dvs. fra nord til syd.

Øvelse 2: Lav en analyse af de 2 læste tekster til idag. I skal identificere den imperialistiske tankegang. I skal analysere de to kilder enkeltvis. Derefter skal I skrive 1/2-3/4 side til Den Store Danske Encyklopædi om den imperialistiske tankegang. I slutningen af timen skal I læse jeres indslag op. Indslagene skal offentliggøres på bloggen

Imperialisme

Stemning i Europa omkring 1900

Det negative:

Nationalisme - grådighed
Imperialisme - magt og egoisme
Krig og barbari (I afrika)

Det positive:
Industrialiseringen
Teknologiske landvindinger
Optimisme og fremskridtstro
Civilisation
_____________________________________________________________________________________________________________________________

Tekst af Stefan Zweig (1881-1942) - Østrigsk jøde
Verden af i går (udgivet i 1943,- efter at Stefan begik selvmord i 1942)

Samfundet og livet beskrives som:
-Statisk/afgrænset/gennemskueligt
-forudsigeligt
-frit
-sikkert
-fælles livsideal, eller norm.
-God sikker økonomi
-konservatisme

Kildekritik til Stefan Zweig:
-Ser fortid i lyset af nutiden
-idealiseringen af fortiden
-kontrast til den egentlige virkelighed, da der på daværende tid var hårde forhold for arbejde.
_____________________________________________________________________________________________________________________________

Georg Brandes (1842-1927):

Karakteriserer tiden i 1871 som den tid, hvor den socialistiske revolution og krig udeblev på grund af imperialismens fremtog, og stormagternes interesse i opdelingen af den tredje verden.

De økonomiske hensyn ved nye markeder, geografiske udvidelser og nye kolonier, blev prioriteret fremfor menneskelige hensyn.