Imperialismen gruppearbejde:

Øvelse 1:

Grundlægger af engelsk, klassisk nationaløkonomi og fortaler for erhvervsliberalisme og frihandel.

Adam Smith modsætter sig den imperialistiske økonomiske tankegang, da denne er protektionistisk, hvilket betyder, at man holder konkurrenterne ude ved eksempelvis at etablere toldmure. Derimod er han fortaler for en mere liberalistisk holdning, hvor markedet får lov at passe sig selv ved den usynlige hånd.

Øvelse 2 og 3:

Identificering af den imperialistiske tankegang:

Sir Charles Dilke: Det fremgår tydeligt af teksten, at Dilke har høje forventninger til sit land, og ser det som overlegnet sammenlignet med andre stormagter. ”Italien, Spanien, Frankrig og Rusland bliver pygmæer ved siden af et sådant folk”. Man fornemmer tydeligt et slags storhedsvanvid ” Vi taber vor industrielle overlegenhed, eftersom kul bliver billigere i Amerika og dyrere i gamle England, så har vi ikke desto mindre ligeså meget at tilbyde Amerika, som det kan give os”. Set ud fra imperialistisk tankegang har han stor tiltro til egne evner.

Cecil Rhodes: Har flere lighedspunkter med Dilke, og vil skabe et samfund, som bygger på ret, frihed og fred. Han mener, at der bør dannes de forenede stater, så den engelske race kan gøres til hersker i et stort verdensrige. Dermed vil verden blive et fredeligere sted. Det er ikke af eget initiativ, men derimod Gud som har skabt den engelske race som sit udvalgte redskab. Derudover ser Cecil Rhodes sig selv som ”den udvalgte”. ”Derfor, hvis der findes en Gud, så tror jeg, at det, som han kræver af mig, er, at jeg gør, hvad jeg kan for at udbrede den britiske indflydelse i Afrika.

De koloniserede lande giver England selvstyre, men Rhodes brokker sig over, at disse lukker handlen med England. De vil have en forfatning, som sikrer, at de fremover kan handle deres færdigvarer med de selvstyrende kolonier.