Søren, Martin, Thomas og Mads

Øvelse 2:

Dilke-kilden:

Den imperialistiske tankegang er i dette tilfælde at udbrede den engelske kultur og tankegang; regeringsprincipper, love etc. Den måde man udbreder sig på er ved hjælp af magt, hvor man undertrykker lavere stillede nationer. Dilke skriver bl.a.: ”Chile, La Plata og Peru må på et eller andet tidspunkt blive engelsk: den indianske race, som beboer disse lande kan ikke klare sig mod vore kolonister (…)”
Han ser det på den måde som det bedste fremtid/skæbne for verden, hvis netop hans nation (i dette tilfælde England).

Dilkes imperialistiske mentalitet bliver yderligere forklaret i følgende linjer: ”Den idé, som overalt på min rejse på én gang har været min ledsager og fører – en nøgle til at lukke op for skjulte ting i de mærkelige nye lande -, er en – måske ufuldkommen – overbevisning om vor races storhed, som altid vil omkranse jorden, og som måske er skæbnebestemt til lidt efter lidt at brede sig helt ud over den.”
Dilke ser det altså som helt naturligt og skæbnesbestemt, at det er hans nation der skal regere verden. Set i et større perspektiv er England de rette til at føre de rette planer for resten af verden ud i livet.
”Fremtiden for en enkelt del af vor race er imidlertid kun af ringe betyydning i sammenligning med hele racens triumf (…)” ”(…) fortsættelsen er af afgørende betydning for menneskehedens frihed.”

Rhodes-kilden:

Rhodes mener (lige som Dilke) at England er det bedste folk i verden. Han tror på at den engelske race kan gøres til hersker i et stort verdensrige. ”(…) jo større en del vi behersker og beboer, jo bedre et det for menneskeheden.”

Rhodes skriver, at det er fredsbevarende hvis størstedelen af verdensbefolkningen kommer under Englands herredømme. Lige som Dilke, virker denne måde at tænke på meget egoistisk, men de forklarer det som om det er for verdens bedste. På en måde minder disse to kilder om propaganda.



Imperialisme:

Bogen definerer det som USA og Europas stormagters politik i perioden fra 1870-1914 (første verdenskrigs start) over for lande der var teknologisk lavere stillet. Man kolonialiserede altså de lavere udviklede lande. Imperialister er ekspansionsorienterede, og søger at udvide deres landareal og befolkningstal, fx ved hjælp koloniervhervelse. Den imperialistiske tankegang blev ofte ført ud i livet i form af missionærer, opdagelsesrejsende etc.
Imperialismetiden er en tid med store teknologiske fremskridt, samt urbanisering og industrialisering (som også var forud for imperialismen). Perioden er også karakteriseret ved optimisme, nationalfølelse, medicinale opdagelser, og kaldes bl.a. den gyldne tidsalder (eller La Belle Epoque). Det skyldtes dog også at de stod i lyset af første verdenskrig som fuldte efter.
Negative tendenser er at perioden også var fyldt med frygt og anspændte forhold mellem nationerne, som uundgåeligt førte til sammenstød og i sidste ende resulterede i første verdenskrig.